The bodyguard

Der kan kræves meget af én hvis man skal være livvagt for kendte mennesker. Brooklyn Harris på 21 år, har lige gennemgået tre år på livvagt-akademiet og bestået med glans. Hun bliver indkaldt til en optagelsesprøve på et kursus i fire uger og består med glans. Verdensstjernen Justin Bieber kan ikke få beskyttelse nok, særligt ikke her på de seneste år, hvor hadet fra omverdenen har eksploderet i sådan en grad, at han tit ikke føler sig sikker. Hans manager Scooter Braun har derfor efterspurgt to nye unge livvagter, der er indstillet på at beskytte en persons liv med alt hvad det indebære. Brooklyn bliver udvalgt sammen med Javis Calden en fyr på 25 år, som hun lærte at kende på kurset. Justin er noget skeptisk i starten for sine nye livvagter, men alt vender sig, da der begynder at opstå gnister mellem ham og Brooklyn. Kan Brooklyn overhovedet holde sin beskæftigelse professionelt?

148Likes
191Kommentarer
74853Visninger
AA

6. På hård prøve.


Jeg fattede det simpelthen ikke? Hvordan pokker kunne Scooter vove at ansætte sådan en snoldet tøs, der oven i købet langede flade lussinger ud? Hun var jo rablende vanvittig og jeg kunne vidst være enig med mig selv om, at det var Scooter altså også blevet.

Hvordan pokker havde han tænkt sig at sådan en lille splejset tøs skulle kunne beskytte mig og ligefrem springe rundt for mig, bare for at beskytte mig? Ja, den tanke gik ud over min egen forstand. Ham Javis var tydeligvis god nok. Han gjorde som alle de andre livvagter og han var i det mindste også typen som en typisk livvagt.

Jeg ville nok skyde ham til at være omkring de 1,90 stykker høj og så var han skaldet, pumpet med en del tattoos og så havde han en gylden glød i sin hud. Om han havde latinsk blod i årerne, skulle jeg ikke kunne sige, men han passede helt fint som en livvagt for mig, eller andre der havde brug for det.

Der i mod hende Brooklyn? Tog Scooter tykt gas på mig, eller hvad? For det første, var Brooklyn nok ikke mere end 1,68-1,70 høj, hvad jeg kunne skyde på og så var hun ret slank og synede ikke ud af meget. Muskler var der i alt fald ikke at se på hendes slanke arme. Jeg havde måske påstået, at hun var splejset og skinny.

Ja, det havde jeg jo ikke ment, men forstå mig ret ikke? - Det kunne sgu lige så godt være mig, der skulle beskytte hende. Det virkede fuldstændig omsonst. Hun var en lille pussenusset smuk pige i råt look, så hun skulle se sej ud! Hah, jeg glædede mig virkelig til at tælle dagene ned på, hvor længe hun lige holdte til det. Det ville blive et helvede for hende, det var jeg  nærmest ret sikker på.

Jeg begav mig træt ud af studiet, efter knap otte timers arbejde, så gad jeg ikke mere for i dag. Klokken var også ved at være tolv om aftenen, så det var måske ikke så mærkeligt. Jeg havde været kommet sent i gang med arbejdet i dag, kun fordi jeg havde haft brug for at koble af til morgen og eftermiddagen.

"Hvad så nu Justin? - Kalder natten?", kom det fra Ryan ved min side. Jeg smilte træt og klappede ham på skulderen.

"Ikke i nat, jeg er sgu lidt for smadret i dag, det har været en noget af en omvæltning i dag, if you know what I mean?", sagde jeg tæt ved hans ansigt og hintede over mod Brooklyn, der sad og drak af et bæger, der synede af kaffe fra automaten af. Ryan grinte smørret.

"Hva' fanden, er hun for hård mod dig?", spurgte han med et drilsk smil og klappede mig på ryggen.

Damn, jeg vidste godt at han kun sagde det for at drille mig. Jeg standsede lidt op og betragtede hende fra afstand, mens Ryan smuttede mod toilettet. Ja, når man skal, så skal man vel? Brooklyn havde tydeligvis ikke lagt mærke til mig, særligt ikke nu, hvor Javis dukkede op og sagde et eller andet til hende, som jeg ikke kunne høre hvad var, men det fik hende tydeligvis til at stikke op i et hysterisk grin, så hun lignede en der var ved at få overbalance med hendes papbæger.

Ja, al den tid Javis og Brooklyn havde været i dag, havde det for længst gået op for mig, at de to havde et godt venskab mellem dem. Ja, det skulle fandeme ikke undre mig, hvis de havde mere sammen end blot venskab, men jeg var sgu da også fucked ligeglad. Tøsen kunne sgu da kneppe hvem pokker hun ville, så frem hun bare sørgede for at passe sine pligter med at passe på mig.

Haha, det frydede mig egentligt, hvor surt jeg skulle gøre det for hende. Nok var hun vildt smuk og jeg tændte helt sikkert på hende, men i alt fald ikke på hendes højrøvede attitude, for hold da kæft en strigle hun var. Behøvede jeg at uddybe mig yderligere?

Jeg tog en dyb indånding og åbnede for glasdøren, der adskilte gangen til de forskellige rum. Jeg fik øjeblikkeligt opmærksomhed fra både Javis og Brooklyn, hvor ved hun hurtigt rejste sig og smed sit bæger ud i skraldespanden.

Det var tydeligt, at der havde været noget i, for den skramlede med et dunk i skraldespanden. Jeg smilte ligegyldigt til hende og vendte mit blik mod Javis.

"Jeg vil gerne hjem nu!", sagde jeg bestemt.

Javis nikkede og jeg begyndte at gå. Straks var Javis foran mig og jeg kunne ane Brooklyn ved min side. Hun virkede meget usikker for mit vedkommende. Javis åbnede døren for mig og straks blev vi mødt af en masse skrig fra piger, der havde stået og ventet på mig, uden for afspærringen.

Kenny kom rendende hen mod mig et sted fra parkeringspladsen af. Jeg smilte smørret og så flygtigt på Brooklyn. Hun sendte bare et svagt smil og for mig virkede det som om hun ikke lige var klar over hvad hun skulle nu. Jeg grinte tørt.

"Du overlever ikke til i morgen!", udbrød jeg flabet. Hun så olmt på mig og straks så hun væk og jeg opdagede nogle Beliebers, der pludseligt kom rendende hen mod mig. Ja, jeg havde slet ikke lagt mærke til dem før. Hvor fanden var de dukket op fra. Jeg sukkede hårdt, da jeg opdagede "stalker-Sarah" imellem.

"OMG ikke hende...", mumlede jeg ufortrødent.

Jeg så flygtigt hen på Javis, for Kenny var tydeligvis optaget med at holde en masse piger væk.

"Få mig væk herfra, jeg magter ingenting lige nu!", udbrød jeg træt.

Javis nikkede men desværre kom endnu flere mennesker mod os. Jeg så mit snit til at smutte ind igen i studiet, men vi var blevet omringet.

"Hvor fanden kom alle de mennesker fra?!", råbte Javis til Brooklyn.

"De var der pludseligt?!", svarede Brooklyn højt igen.

Hold da kæft hvor jeg fortrød at jeg havde sagt ja til Scooter, at Brooklyn og Javis kom på deres første opgave alene i dag, med kun Kenny som backupper, det var jo selvmord, det her. Jeg fortrød, at jeg havde gået med til planen. Jeg fortrød, at jeg havde givet alle de andre fri for i dag på hotellet. Kæft, jeg følte mig dum nu.

Javis og Kenny kæmpede med at få alle pigerne væk. Jeg løg virkelig ikke, når jeg vovede at påstå, at der nok var godt og vel 100 piger her, for det var jo ikke alle, der var klar over, at jeg var i studiet på det her tidspunkt af døgnet.

"Brooklyn, få ham i sikkerhed, NU!", råbte Kenny.

Jeg måbede over udtalelsen. Det der mente Kenny kraftedeme ikke? - Var han lige klar over, hvad pokker han havde slynget ud i luften? Jeg nåede ikke at protestere, for pludseligt var der en hånd, der greb fat om mit håndled.

"Vi rykker Justin!", råbte hun højt til mig.

Jeg standsede modstræbende op, så hun stoppede brat op. Hun så olmt på mig.

"HVAD POKKER HAR DU GANG I MØGUNGE?! - DU SKAL VÆK OG DET ER NU!", råbte hun lettere arrigt. Jeg rev min arm til mig selv.

"Jeg adlyder ikke sådan en lille hyper strigle som dig!", svarede jeg tæt ved hendes ansigt.

Brooklyn fnyste og jeg kunne fornemme hendes vrede snart eksploderede. Ja, jeg var sgu da kold over for hende.

"SÅ KLAR DIG SELV! - JEG ER DEN DER ER SKREDET!", skreg hun arrigt og inden jeg fik set mig om, havde hun efterladt mig.

Hun forsvandt mellem en masse piger. Jeg måbede og følte mig ret meget røvrendt. Jeg så mig flygtigt tilbage og så både Javis og Kenny være travlt optaget af alle de andre piger.

"Justiiin!"

Jeg vågnede straks op til dåd og så en flok komme rendende imod mig.

"Oh shit!", udbrød jeg og vendte mig, for at løbe væk.

Hverken Kenny eller Javis så mig overhovedet. Noget sagde mig, at de troede at Brooklyn havde styr på det hele. Nix! De tog kraftedeme så meget fejl. Scooter skulle bare have lyttet til mig. Jeg vidste bare at Brooklyn ville fail big time!

Sekunderne gik pludseligt stærkt, for pludseligt lå jeg på asfalten et random sted og mærkede en masse kaste sig over mig.

"Årh Justin, er du kommet noget til?"

"Han er min kælling, jeg så ham først!"

"Hallo, lad være med det. I skader ham faktisk, det er synd for ham!"

Det var jo et mareridt der her. Jeg kunne mærke vægten fra flere piger, der lå ovenpå mig. Ja, det lød jo fuldstændigt omsonst, men det var virkeligheden. Jeg kæmpede mig rundt med enorm besvær.

"Piger, vil i ikke no...", kæmpede jeg med ordene, men følte at de maste luften ud af mig.

"For helvede... Flyyy... pffhhhh... mmhf...", kæmpede jeg med meget lidt luft at sige.

"Piiiift!"

Et højt pift lød et sted fra.

"Så er festen slut piger!"

Lidt efter lidt følte jeg vægten over mig lette sig.

"Slip mig din luder!"

"Var din tunge tøs - Jeg synes bare du skal smutte, inden jeg tager mit forsvar i brug her!"

Vægten over mig blev endnu lettere og jeg så en stor kraftig pige pludseligt blev tvunget væk af en anden pige, men alt virkede lettere sløret for mig, fordi alle de pigers vægt over mig, havde fået mig til at besvime i sekunder.

"Slip mig din bitch, du har intet at gøre her!"

"Nu skal du ikke komme for godt i gang min fine ven. Er du klar over, at du og de andre vilde tøser her, var godt på vej til at tage livet af stakkels Bieber her?"

"JEG SAGDE SMUT!"

Den sidste fjernede sig og jeg lå og vred mig ømmende på asfalten. Pludseligt stod en over mig og greb fat om mig og jeg blev løftet op at sidde på asfalten og min arm blev slynget over en spinkel skulder. Jeg orienterede mig og fandt nu hendes mørke ansigt her i gyden. Ja, der var dårligt noget lys lige her.

"Kom Justin, nu skal du i sikkerhed...", sagde hun stille og hun begyndte at gå med mig.

Jeg fulgte stakåndet med og støttede mig godt op af hende. Der gik dårligt mere end tredive sekunder, så holdte der en stor sort bil foran mig, som jeg straks genkendte. Hun hjalp mig ind i bilen, mens jeg ømmede mig. Jeg møvede mig hen ad sædet og orienterede mig og fandt hendes ansigt, der blev lyst lettere op af loftspotlyset i bilen.

"Brooklyn...", mumlede jeg og lukkede øjnene og slappede af.

Døren blev smækket i og lidt efter kom følelsen af at vi kørte.....

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...