The bodyguard

Der kan kræves meget af én hvis man skal være livvagt for kendte mennesker. Brooklyn Harris på 21 år, har lige gennemgået tre år på livvagt-akademiet og bestået med glans. Hun bliver indkaldt til en optagelsesprøve på et kursus i fire uger og består med glans. Verdensstjernen Justin Bieber kan ikke få beskyttelse nok, særligt ikke her på de seneste år, hvor hadet fra omverdenen har eksploderet i sådan en grad, at han tit ikke føler sig sikker. Hans manager Scooter Braun har derfor efterspurgt to nye unge livvagter, der er indstillet på at beskytte en persons liv med alt hvad det indebære. Brooklyn bliver udvalgt sammen med Javis Calden en fyr på 25 år, som hun lærte at kende på kurset. Justin er noget skeptisk i starten for sine nye livvagter, men alt vender sig, da der begynder at opstå gnister mellem ham og Brooklyn. Kan Brooklyn overhovedet holde sin beskæftigelse professionelt?

148Likes
191Kommentarer
74241Visninger
AA

8. Lidt små hvide løgne skal der til...


"Klokken 10:15 har vi møde i studiet, så det er bare så du er klar over, at du ikke skal gå i gang med musikken lige med det samme, når vi når frem til studiet.", forklarede Scooter. Jeg nikkede svagt.

"Hvad skal vi holde møde om?", spurgte jeg undrende med et løftet øjenbryn. Scooter smilte svagt.

"Jeg mener bare, at vi bør have nogle klare linjer frem over med hensyn til dig og Brooklyn - Det kan ikke være rigtigt, at i to opfører jer som ubehøvlede teenagere over for hinanden. Det skal vi altså have sat en stopper for. Du burde efterhånden være klar over, at Broklyn gør sit for at arbejde professionelt og det må du acceptere, om hun så er pige eller ej. Vi har vores regler Justin og det ved du!", forklarede Scooter strengt.

Jeg strammede mine læber og lagde mine arme over kors. Det her skulle han seriøst ikke bestemme over mig. Jeg havde min egen vilje og mine egne meninger. Jeg så ud af vinduet og gader og mennesker susede forbi mit udsyn. Jeg så hen på ham igen. Han sad allerede med ansigtet nede i sin iPad, hvor ved han øjensynligt tastede noget ind.

"Behøver vi virkelig et møde for det?", brød jeg pludseligt stilheden.

Ryan sad henne i hjørnet og så opmærksomt på mig. Scooter sukkede hårdt kunne jeg høre og han så op fra sin iPad.

"Justin, du må lære at tage lidt modent ansvar efterhånden. Du kan da ikke regne med, at alle omkring dig er nikkedukker, vel? Du burde udvise noget mere respekt for dem der er omkring dig!", forklarede han. Jeg fnyste irriteret.

"Der med ment, at jeg skal vise den strigle til Brooklyn respekt? - Glem det, hun respekterer ikke engang mig, så hvorfor skal jeg så?", udbrød jeg olmt.

Ryan trak på smilebåndet, men  valgte at se ud af vinduet. Ja, hans måde at holde sig udenfor visse samtaler. Scooter smilte svagt og sukkede.

"Justin, jeg ved ikke med dig, men hvis du ikke lærer at pille noget af den negative attitude af dig, så er jeg bange for at du en vis dag ender uden støtte eller venner omkring dig!", svarede Scooter bestemt.

"Uden venner? Aha, og hvad vil du så for eksempel kalde min bedste ven Ryan her? Han svigter mig sgu ikke! - Vel Ryan?", forklarede jeg Scooter og så sekunder efter hen på Ryan, der smilte smørret.

"Justin, det er jo ikke det jeg mener! Se at forstå, at du ikke kan tillade dig at behandle dine ansatte skidt og du ved det godt! - Jeg mener et møde senere ville være godt både for dig og for Brooklyn, så sådan bliver det altså!", svarede Scooter behersket.

Jeg himlede med mine øjne og så op i loftet på bilen.

"For helvede, hun er sgu ikke min kæreste, men min livvagt...", sukkede jeg opgivende.

Hørte Ryan grine svagt og jeg så hen på ham med et smørret smil.

"Det er jeg udmærket klar over Justin, så behandl hende venligst som en fair arbejdsgiver over for hende, i stedet for at både du og hende opfører jer som teenagere med for mange hormoner.", forklarede Scooter lettere strikst.

Jeg sukkede irriteret og bilen standsede. Jeg lod straks mærke til en masse Beliebers, der stod ude foran bag afspærringer foran bygningen. Scooter og Ryan gik ud af bilen og straks kunne jeg se Kenny, Moshe, Javis og Brooklyn havde stillet dem op ved bilen. Kenny stak pludseligt hovedet ind i bilen.

"Kommer du Justin?", spurgte han bestemt.

Jeg nikkede og møvede mig hen ad sædet og stak hovedet ud af bilen. Straks begyndte alle mine Beliebers at hvine og jeg kunne se, at de maste dem på bag afspærringerne. Jeg så flygtigt til min højre side og opdagede Brooklyns flygtige blik på mig. Hun hverken smilte eller noget, men så bare væk fra mig igen og det så ud som om hun prøvede i hærdigt med at koncentrere sig.

Kenny stilte sig op ved min side og jeg begav mig over mod massemængden af pigerne. Hah, der var nu også lidt fyre imellem, men der var selvfølgelig flest piger. Jeg rakte mine arme mod dem og lod mine hænder "hilse" på en masse på skift.

"Aaaaarrrhhh Justiiiin."

"Jeg elsker dig!"

Justin... Justin... Justin, her ovre!"

Ordene fløj om ørerne på mig og al deres glæde smittede virkelig af. Jeg kunne ikke lade være med at grine begejstret over det.

"Justin, må jeg ikke nok få et billede med dig?"

"Oh my God, jeg elsker dig så højt!"

"Hallo, du skubber!"

"Justin, du er så dejlig!"

"Justin, må jeg give dig et kram?"

"Justin... Justin..." 

Jeg kunne ikke lade være med at føle mig velsignet med alle de glade fans. Jeg elskede dem seriøst, ja så længe de i det mindste ikke jagtede mig ligesom i går nat. Bare tanken fik mig til at græmmes over det. Jeg gav en pige et halvt knus, for det var vidst ret begrænset hvor meget man kunne kramme hinanden her ved afspærringen.

"Justin, kan du ikke tage et billede af os?", spurgte en brunette med krøller.

Ja, hun havde mindre krøller end dem Brooklyn havde. Jeg havde nu syntes at Brooklyn så vildt lækker ud i dag, men det gjorde hun jo også i går og i morges på altanen. My god, hun så hot ud i trusser og det lækre lange ben. Mums, hun var bestemt lækker i særklasse, men en højrøvet strigle. Det var hvad hun var. Jeg langede pigens mobil ud i strakt arm og tog nogle billeder af os og gav hende den igen. Jeg fortsatte nok på skift mellem en masse i godt og vel et kvarters tid ville jeg skyde på?

"Justin, det er tid!"

Hendes stemme ved min høre side, fik mig straks til at stoppe op og se på hende. Damn, nogle brune øjne fik omverdenen til at stå stille i sekunder. Jeg nikkede forstående og vendte blikket væk fra hende. Jeg smilte stort til alle mine Beliebers og begyndte at vinke.

"I LOVE ALL MY BELIEBERS!", råbte jeg begejstret.

En masse begyndte at græde hysterisk og skrige. Ja, det kunne jeg altså ikke rigtigt tage mig af. Moshe gik foran med Scooter og Ryan og jeg gik bag med Kenny og Brooklyn på hver side af mig og bag mig måtte Javis befinde sig, gik jeg stærkt ud fra. Vi kom indenfor i radiostationen og mine vagter slappede mere af og vi kunne endelig gå lidt spredte.

"Hvad skal der stå på programmet, bro'?", udbrød Ryan med et smørret grin og lagde sin arm over nakken på mig.

Jeg grinte smørret og rystede let på hovedet.

"Aner det ikke, det er det der er det spændende ved at besøge radiostationerne!", grinte jeg smørret og så flygtigt væk fra Ryan og pludseligt var hun inde for min synsvinkel igen.

Damn, hendes mystiske ansigtsudtryk dragede mig jo helt vildt. Hun hverken smilte eller noget og det var tydeligt at hun ville holde sin vagt professionelt. Jeg begav mig ind i radio-studiet og en dame kom hen og trak en stol ud for mig, som jeg kunne sætte mig ved. Jeg tog hørebøfferne på og mikrofonen foran mig blev rettet til i den rigtige højde. Mine vagter og Ryan stilte dem op ad væggen bag mig og Scooter satte sig ved stolen ved min højre side.

"Og nu kære lyttere, så kan vi endelig byde velkommen til dagens gæst i studiet! - Vi har ingen ringere end Justin Bieber hos os i dag! - Velkommen til Justin!" 

Jeg nikkede med et smørret smil.

"Tak, og tak fordi jeg måtte komme forbi!"

"Haha Justin, du er altid velkommen - Det ved du!"

"Nå Justin, vi kan se, at du som altid har dit følge med dig? - En lille fugl har sunget om, at du har anskaffet dig yderlige to nye livvagter? - Hvordan kan det være? Har du ikke en hel del i forvejen?"

Jeg smilte svagt og lænede mig afslappet tilbage i den røde kontostol og drejede svagt i den og det var udelukkende kun på grund af nervøse trækninger. Jeg lænede begge mine arme på armlænene på stolen, mens jeg foldede mine hænder.

"Tja, sådan er jeg bare? - Jeg elsker at ansætte folk!"

Straks grinte alle i studiet.

"Nå, så du samler ligefrem på livvagter?"

Jeg grinte indestængt og så forlegent ned i skødet på mig selv i sekunder.

"Naaarrhj, det er ikke ligefrem fordi jeg samler på dem!", svarede jeg med et skævt smil.

"Scooter, hvorfor skal Justin have alle de sikkerhedsvagter?"

"Det er noget jeg og Justin har drøftet under fire øjne og vi mener ikke, at det vedkommer andre, men jeg kan fortælle så meget, at vi gør dette, så Justins vagter har flere muligheder for mere varierende og alsidige vagter og muligheden for at koble noget mere af, eftersom der kan være meget travlt til tider!", forklarede Scooter ved min side.

Jeg nikkede med et taknemmelig smil til ham.

"1:0 scooter!", tænkte jeg positivt overrasket.

"Javel, det svar accepterer vi selvfølgelig. - En kvindelig livvagt? Hvorfor nu en kvinde?"

"Ja, det spørger jeg også om?", tænkte jeg, men havde meget lyst til at kommentere det, men lod være, af hensyn til hvilken aftale jeg havde lovet at overholde for Scooter.

"Er der ikke behov for at lade begge køn prøve visse job af? - Vores nye kvindelige livvagt, Brooklyn Harris, er fantastisk til sit arbejde, så hvorfor ikke en kvinde? Hun har jo også behov for at vise, at hun virkelig kan!", forklarede Scooter.

Jeg så mærkeligt på ham, uden han så det.

"Smør dog tykt på?!", tænkte jeg og kom vidst til at sukke hårdt over det svar Scooter lige kom med.

"Haha, har du noget at tilføje Justin?"

Jeg smilte sarkastisk og rystede på hovedet.

"Nej, Brooklyn er ganske udmærket til sit arbejde!", løj jeg.

Damn, det var jo slet ikke det jeg ville have svaret, men ja, man kunne sgu ikke være herre over alt, vel? Jeg fandt Scooters blik på mig. Han smilte med et nik og jeg smilte svagt igen. Ja, jeg var godt klar over, at han var taknemmelig over, at jeg ikke udleverede Brooklyn, godt for hende! Bah!.....

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...