The bodyguard

Der kan kræves meget af én hvis man skal være livvagt for kendte mennesker. Brooklyn Harris på 21 år, har lige gennemgået tre år på livvagt-akademiet og bestået med glans. Hun bliver indkaldt til en optagelsesprøve på et kursus i fire uger og består med glans. Verdensstjernen Justin Bieber kan ikke få beskyttelse nok, særligt ikke her på de seneste år, hvor hadet fra omverdenen har eksploderet i sådan en grad, at han tit ikke føler sig sikker. Hans manager Scooter Braun har derfor efterspurgt to nye unge livvagter, der er indstillet på at beskytte en persons liv med alt hvad det indebære. Brooklyn bliver udvalgt sammen med Javis Calden en fyr på 25 år, som hun lærte at kende på kurset. Justin er noget skeptisk i starten for sine nye livvagter, men alt vender sig, da der begynder at opstå gnister mellem ham og Brooklyn. Kan Brooklyn overhovedet holde sin beskæftigelse professionelt?

148Likes
191Kommentarer
75371Visninger
AA

15. "Frk Utilfreds"

Jeg betragtede hendes lange smukke ben. Jeg måtte indrømme at hun virkelig havde nogle fantastiske ben og så den søde lille røv i de skinny mørkeblå jeans hun havde på. Jeg var næsten sikker på, at hendes ben ville syne meget længere, hvis hun havde stiletter på i stedet for hendes flade Converse. Hendes smil og grin betagede mig virkelig.

"Justin? Justin, hvad kigger du dog sådan på?"

Selenas stemme rev mig væk fra mit syn på Brooklyn, der stod og snakkede med Kenny ovre ved receptionisten i restauranten. Jeg flyttede mit blik hen på Selena, der sad og smilte kærligt og lagde hendes venstre hånd på min højre.

"Hvorfor virker du så fjern skat?", spurgte hun stille med et sødt bekymrende smil.

Jeg grinte svagt og så flygtigt ned i bordet, inden jeg så på hende igen.

"Virker jeg fjern?", spurgte jeg igen.

Selena nikkede med et lille fnis og slap min hånd for at gribe om sit glas med hvidvin, hvor efter hun tog et nip af det. Jeg smilte skævt.

"Det er nok bare stress...", svarede jeg stille med et undskyldende smil.

Selena smilte og stilte sit glas.

"Sådan har vi det alle en gang imellem, skat. Det kan vi nok ikke gøre så meget ved, vel?", svarede hun stille med et spørgsmål.

Jeg smilte svagt og rystede på hovedet.

"Nej, du har vel ret baby?", svarede jeg med et charmerende smil.

Selena fniste og rakte endnu engang ud efter sit vinglas.

"Jeg ved, at jeg har ret, skat.", slog hun fast med et flirtende smil og tog endnu en tår mere af sin vin.

Jeg smilte svagt og betragtede mit eget glas. Følelsen for at slappe af nu med min kæreste, virkede en anelse akavet, kun fordi jeg ikke kunne slippe tanken om Brooklyn i mit stakkels forvirrede hoved. Damn, hun satte alt for mange tanker i gang i mit hoved og det irriterede mig grænseløst, for i realiteten ønskede jeg ikke at tænke sådan om hende. Hun var jo min livvagt for pokker! Alligevel var hun som et narkotikum jeg ikke kunne få, fordi hun var forbudt - helt igennem FORBUDT!

"Mr Bieber?"

Den mandlige stemme fik mig til at se op på min højre side, hvor jeg mødte tjenerens høflige smil. Jeg så spørgende op på ham.

"Yeah?", spurgte jeg undrende.

"Deres følgeskab har valgt deres menu ud, jeg skal blot bede om deres accept på, at de er klar over menuen, som deres følgeskab har udvalgt!", forklarede tjeneren.

Jeg nikkede og tjeneren viste mig mine livvagters valg af mad. Jeg smilte med et lille grin på, da jeg så at en af retterne var en stor cheeseburger.

"Hvem har valgt cheeseburgeren, om jeg må spørge?", grinte jeg smørret.

Tjeneren nikkede.

"Den unge dame der henne!", svarede han kort.

Jeg grinte og rystede kort på hovedet og nikkede efterfølgende og gav tjeneren sin bestillingsliste igen.

"Den er godkendt!", svarede jeg med et smil og betragtede tjeneren gå ud mod køkkenet. Jeg flyttede blikket hen på Selena, der sad med et løftet øjenbryn.

"Sig mig, er hun ikke klar over, at vi er på en ret fin restaurant?", spurgte Selena pludseligt.

Jeg grinte indestængt.

"Tja, hvis hun vil have cheeseburger, hvem afholder hende så at bestille den slags? - Jeg klandrer hende ikke i hendes valg. Hvorfor ikke forholde sig til noget, der sådan set altid smager godt og mætter godt og som man ved hvad er? - Måske jeg også skulle have bestilt en burger, det kunne da ikke skade?", grinte jeg smørret og tog en tår af min vin.

Selena så måbende på mig med åben mund.

"Justin! - Det gør du bare ikke, altså vi er på en fin restaurant, ikke McDonalds, vel?", kom det målløst fra Selena.

Jeg kunne ikke lade være med at grine indestængt og satte mit vinglas på bordet.

"Rolig baby, jeg ombestiller da ikke til en burger. Jeg pointerede blot, at jeg i princippet godt kunne finde på det, eftersom burgers er en udmærket spise for mit vedkommende.", grinte jeg smørret.

Selena så bare sarkastisk på mig.

"Haha Justin, men du gør det ikke!", svarede hun sarkastisk.

Jeg smilte smørret.

"Rolig baby, nu har vi ligesom bestilt kalvefilet begge to, så selvfølgelig ombestiller jeg da ikke.", svarede jeg med et smil.

Selena smilte sarkastisk.

"Baby, smil lidt i stedet, det klæder dig ikke at se så chokeret ud hele tiden. Jeg har jo savnet at være sammen med dig og alt jeg ønsker, er at se min prinsesse være lykkelig og tilfreds...", forklarede jeg stille med et kærligt smil og lagde min venstre hånd oven på hendes højre.

Selenas kinder blussede svagt, mens hun smilte forlegent.

"Du ser dejlig ud til aften, baby. Den mørkeblå kjole klæder dig virkelig. Den står flot til din gyldne og smukke hud...", forklarede jeg med en stille flirtende stemme, så hun ikke kunne lade være med at fnise forlegent.

Hun så væk fra mit blik i sekunder.

"Årh lad være Jus, du gør mig jo forlegen.", fniste hun og hun så op på mig igen.

Jeg smilte kærligt og løftede hendes hånd op til min mund og kyssede hendes fingre og håndryggen.

"Det er jo sandt hvad jeg siger, elskede. Du er mit livs kærlighed og jeg kan ikke forestille mig andre i mit liv, end dig...", nærmest hviskede jeg med en forførende stemme.

Selena rødmede og fniste.

"Haha, hvor er du bare dejlig skat.", fniste hun.

Jeg smilte flirtende.

"I know!", grinte jeg smørret og slap stille hendes hånd, da tjeneren kom og anbragte vores tallerkener foran os, hvorefter han hældte rødvin op til os i de store vinglas.

"Jeg håber maden behager dem og velbekomme!", sagde tjeneren høfligt.

Jeg nikkede med et smil.

Vi sad og spiste lidt og jeg betragtede Selena ind i mellem. Jeg havde virkelig savnet hende af hele mit hjerte og jeg nød helt sikkert, at hun var hos mig igen.

"Har du så nogle planer for tiden, baby?", spurgte jeg stille og betragtede hende skære i sit kød.

Meget små bider, som hun tyggede omhyggeligt gang på gang. Hun så op fra sin tallerken og smilte svagt.

"Der er ikke så meget i øjeblikket, men jeg har lige underskrevet endnu en kontrakt for Neo, så jeg skal til photoshoot i overmorgen i New York...", forklarede hun stille.

Jeg nikkede med et svagt smil.

"New York? - Kommer du så tilbage til mig igen bag efter?", spurgte jeg med et lille charmerende smil.

Hun så ned på sin mad, mens hun øste noget op på gaflen. Jeg flyttede mit blik flygtigt over mod Moshe, Kenny og Brooklyns bord og det kom noget bag på mig, at Brooklyn fandt mit blik på hende. Hun løftede sit cola-glas og nikkede, som en hilsen. Jeg smilte svagt og løftede mit vinglas hen mod hende og tog en tår af min vin.

"Selvfølgelig...", kom det lettere mumlende fra Selena.

"Hvem hilser du på?", spurgte Selena yderligere og jeg så væk fra Brooklyn og så på Selena, der sad og så undrende på mig.

Jeg smilte svagt.

"Nårh, det var bare Moshe, der hilste...", mumlede jeg blot og valgte at koncentrere mig om min mad.

"Nå!", kom det i en lettere fornærmet tone fra hende.

Jeg sukkede og lagde mit bestik opgivende på min tallerken.

"Baby, gider du ikke godt lade være med dine jaloux tendenser?", spurgte jeg opgivende og så på hende.

Hun tog en tår af sin rødvin og stilte glasset på bordet.

"Jeg ved ikke hvad du snakker om Justin, det er jo bare Moshe ikke?", svarede hun med et sarkastisk smil og koncentrerede sig om sin mad.

Jeg stirrede opgivende på hende, selv om hun ikke så på mig. Kæft, hvis hun havde tænkt sig at te sig sådan, mens vi var sammen, ja, så helt indrømmet - det ville jeg ikke kunne klare i længden.....

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...