The bodyguard

Der kan kræves meget af én hvis man skal være livvagt for kendte mennesker. Brooklyn Harris på 21 år, har lige gennemgået tre år på livvagt-akademiet og bestået med glans. Hun bliver indkaldt til en optagelsesprøve på et kursus i fire uger og består med glans. Verdensstjernen Justin Bieber kan ikke få beskyttelse nok, særligt ikke her på de seneste år, hvor hadet fra omverdenen har eksploderet i sådan en grad, at han tit ikke føler sig sikker. Hans manager Scooter Braun har derfor efterspurgt to nye unge livvagter, der er indstillet på at beskytte en persons liv med alt hvad det indebære. Brooklyn bliver udvalgt sammen med Javis Calden en fyr på 25 år, som hun lærte at kende på kurset. Justin er noget skeptisk i starten for sine nye livvagter, men alt vender sig, da der begynder at opstå gnister mellem ham og Brooklyn. Kan Brooklyn overhovedet holde sin beskæftigelse professionelt?

148Likes
191Kommentarer
75232Visninger
AA

4. Forever alone!


Jeg lå og slappede af i sofaen og spillede på playstation - Alene! Yup, du må godt kalde mig ensom lige nu, eller måske ikke helt? Jeg havde bare brug for noget ro for mig selv lige for i øjeblikket. Mine venner var for øvrigt også ude og sondere byen tynd med deres shopping og sightseeing.

Nu var det altså ikke første gang vi var i Miami, men altså, jeg havde bare brug for lidt ro og til at lade energi op, inden studiet kaldte. Jeg havde dog et par vagter siddende et stykke væk, men de sad bare optaget af deres eget med grin og morsomheder. Jeg var da glad for mine vagter, men det var som om, at de bare var vagter og ikke satte dem så meget ind i mit liv.

Til trods for, at jeg var omgivet af mennesker 24/7, så følte jeg mig faktisk ensom ret ofte. Lidt trist måske? - "Justin Bieber ensom!" Tja, den sætning var der nok mange der ikke kunne få til at hænge sammen. For i følge dem, måtte jeg da være omgivet af spændende mennesker hele tiden. Yeah right!

"Duk duk duk!"

Jeg pausede mit spil og rettede min opmærksomhed over mod døren.

"Ja?!", råbte jeg og startede atter spillet for at spille videre.

Jeg så ikke hvem der kom ind ad døren, men jeg kunne næsten forestille mig, hvem det var.

"Hvad vil du?", mumlede jeg højt og fjernede ikke blikket fra tv-skærmen.

"Justin, de to nye livvagter, som jeg bestilte er ankommet til hotellet. De venter i møderummet og vil virkelig gerne hilse på dig. Der kan jo også være spørgsmål fra både dig og dem, som kan være vigtige at drøfte!"

Ja ja, jeg vidste det! - Til ingens overraskelse vidste jeg bare at det var Scooter. Jeg sukkede hårdt og opgivende og flyttede ikke blikket fra mit spil.

"Behøves det at være lige nu?", spurgte jeg træt.

Ja, jeg var ikke træt som sådan, men nu lå jeg her i sofaen og slappede af. Havde virkelig bare brug for at koble af. Altid var der fart og stress på, så jeg syntes ærlig talt ikke, at det var for meget at forlange, at jeg havde behov for min hvile.

"Justin!", kom det opgivende fra Scooter og han stilte sig foran skærmen og så slukkede han fandeme bare tv'et ved powerknappen? Jeg satte mig irriteret op.

"For helvede Scooter, kan du ikke se, at jeg er træt? Det kan da for helvede vente, kan det ikke? De løber jo alligevel ingen vegne vel? For du har jo allerede ansat dem, så kan det sgu da være pokkers ligegyldigt om jeg møder dem i dag eller på et andet tidspunkt?"

Scooter så ned på mig med løftede øjenbryn og armene over kors.

"Justin, lad os nu bare se at få overstået det. Det er en fast procedure, at du hilser velkommen til dine nye folk, for hvem siger ikke, at du pludseligt støder ind i dem og straks tror at de er nogen der vil gøre dig ondt, eller om det er fans, stalkere, eller pressefolk? - Dette her skal du bare igennem, om du vil det eller ej?! Op med dig!", kom det i en hård tone fra Scooter.

Ja, han var nok ikke vred, men irriteret på mig. Jeg sukkede hårdt og satte mig træt op i sofaen og begyndte at gnide mine øjne. Jeg kørte en hånd gennem mit morgenhår, som jeg stadigt havde, selv om klokken nok var ved at være 3.17 pm. Jeg så træt op på Scooter.

"Giv mig lige fem minutter...", mumlede jeg opgivende. Scooter nikkede.

"Jeg venter dig i møderummet med de andre. Du vover lige på at trække tiden ud, forstået?!", svarede Scooter, mens han pegede strengt ned på mig.

Jeg sukkede hårdt og lod mit blik nærmest dumpe ned i skødet på mig.

"Skal nok...", mumlede jeg.

"Godt, vi ses om lidt.", svarede Scooter og jeg så og hørte at han gik.

Jeg rejste mig besværet fra sofaen og traskede med trætte og tunge skridt ind i soveværelset og smed mine afslappende grå joggingbukser og gik ind i det lille walk in closet og fandt mig et par lange orange shorts og lod dem sidde lige under røven på mig. Ja altså, jeg havde ligesom hvide boxershorts på i forvejen ikke? Jeg greb ud efter en hvid stram tanktop og tog på.

Der efter traskede jeg i hastige skridt ud på badeværelset og stak hovedet ind under den lune vandhane i vasken og gav lige mit viltre morgenhår en hurtig omgang med vand. Jeg gad ikke vaske hår, for det kunne vente. Det var kun så mit hår ikke strittede for meget lige nu.

Jeg greb næsten i blinde ud efter et af hotellets hvide håndklæder der hang pænt på en håndklæde-holder af guld. Vidste ikke helt om det var ægte guld, men helt ærligt ikke? Jeg var fucked up ligeglad. Jeg gnubbede febrilsk i mit hår med håndklædet og smed bare håndklædet over på badekaret, hvorefter håndklædet ramte, men gled ned og røg på gulvet.

"Fuck det...", mumlede jeg stresset.

Ja, nu stressede jeg kraftedeme og det var Scooters skyld. Jeg var irriteret, yup! Tro på det. Jeg greb ud efter min kam og redte mit hår og fordi noget af det strittede, selv om jeg lige havde givet det en skyller, så måtte jeg lave den hurtige.

Jeg havde ikke tid til at sætte håret, så jeg smuttede ud af badeværelset, men stoppede mig selv og gik tilbage til badeværelset for at gribe ud efter én af mine parfumer, som jeg vidst nok fik brugt lidt for meget af, men altså ikke? Fuck det!

Jeg stressede derefter ud af badeværelset og greb ud efter en sort Obey cap, der tilfældigvis lå på sengebordet. Jeg samlede mine brugte joggingbukser op fra gulvet, blot for at fiske efter min iPhone, der lå i lommen. Jeg smed bukserne på gulvet igen og så var jeg den der var skredet. Moshe kom løbende efter mig på den lange gang.

"Hvor skal du hen Justin?", spurgte han febrilsk.

Jeg standsede op og sukkede hårdt.

"Til mødelokalet?!", svarede jeg sarkastisk med et flabet smil.

Moshe drejede mig om den modsatte vej. Jeg gloede undrende på ham.

"Hvad fucked laver du?", spurgte jeg irriteret.

Moshe smilte stramt og hintede med hovedet den anden vej.

"Mødelokalet er den vej, knægt!", svarede han med et sarkastisk smil. Jeg sukkede.

"Gik den så gik den, men nej...", mumlede jeg i et hårdt suk.

Moshe skubbede lettere på mig og det irriterede mig faktisk. Til tider følte jeg mig som en lille skoledreng, der ikke kunne få lov til at bestemme min egen rytme.

Jeg kom hen til mødelokalet og sukkede hårdt, da jeg trak ned i dørhåndtaget. Nu skulle jeg garantere have to gamle og pensionsværdige livvagter. Lidt ligesom Moshe? Wee, det skulle lyde sarkastisk ikke?

Jeg åbnede døren og gik ind i mødelokalet. Kunne pludseligt høre et tøsegrin.

"What the fuck?", tænkte jeg.....

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...