The bodyguard

Der kan kræves meget af én hvis man skal være livvagt for kendte mennesker. Brooklyn Harris på 21 år, har lige gennemgået tre år på livvagt-akademiet og bestået med glans. Hun bliver indkaldt til en optagelsesprøve på et kursus i fire uger og består med glans. Verdensstjernen Justin Bieber kan ikke få beskyttelse nok, særligt ikke her på de seneste år, hvor hadet fra omverdenen har eksploderet i sådan en grad, at han tit ikke føler sig sikker. Hans manager Scooter Braun har derfor efterspurgt to nye unge livvagter, der er indstillet på at beskytte en persons liv med alt hvad det indebære. Brooklyn bliver udvalgt sammen med Javis Calden en fyr på 25 år, som hun lærte at kende på kurset. Justin er noget skeptisk i starten for sine nye livvagter, men alt vender sig, da der begynder at opstå gnister mellem ham og Brooklyn. Kan Brooklyn overhovedet holde sin beskæftigelse professionelt?

148Likes
191Kommentarer
75283Visninger
AA

5. Flabet snothvalp!


De sidste to dage havde bare gået stærkt. Jeg og Javis var dårligt ankommet hotellet, før ham Scooter Braun straks havde taget imod os. Han virkede enorm flink og jeg kunne virkelig godt lide hans smil. Der var noget venligt over Scooter.

Min bagage bestod af tre fyldte kufferter, som jeg havde kæmpet med at få med mig. Kontrakten lød på, at jeg skulle have alt det tøj og mine vigtigste ting med, som jeg kunne have med mig, nu hvor min adresse hed: "1531 Nowhere". Ja, det skulle menes sarkastisk.

Jeg var nu en del af dette crew og nu skulle jeg endelig møde denne "arbejdsgiver", selv om jeg havde opfattet, at ham Scooter vidst nok var den der sørgede for at holde styr på det hele.

"Gad vide hvilken rig møgunge vi skal passe?", puffede Javis til mig og grinte, så jeg ikke kunne lade være med at grine selv, men stoppede mit grin, da jeg mødte Scooters brune blik på mig.

Han så ikke ligefrem tilfreds ud efter det Javis havde sagt. Scooter vendte blikket over mod døren og jeg fulgte blikket og så ham nu. Jeg sank en svag klump. Ja, den dreng kendte jeg godt. Eller han var vel ikke en dreng, men jeg vidste at han opførte sig som en ubehøvlet snothvalp i omverdenen, men den slags skulle jeg se bort fra nu, for jeg havde selv sagt tak til jobbet.

Jeg betragtede ham og han så med et ret ligegyldigt blik på mig og Javis lod jeg mærke til. Jeg vendte flygtigt mit blik hen på Javis, som stod og så ret ligegyldig ud. Ja, jeg kunne se det på Javis kropssprog.

Nok kendte jeg ham ikke ud og ind, men vi havde trods alt været på opgaver sammen mange gange uden den store kommunikation. Jeg flyttede mit blik over på ham igen. Ballademager var hvad han synede af i mine øjne og ham skulle jeg beskytte med mit liv og alt hvad jeg kunne? Ja tak, hvor herre bevares!

"Justin, dette er Javis Calden på 25 år og Brooklyn Harris på 21. De er begge lige færdiguddannede som livvagter og de kan helt sikkert en del kunstner, som kan være godt for os at have i baghånden.", forklarede Scooter.

Jeg rakte høfligt hånden frem mod Justin. Han kom helt hen til os og han gloede nærmest indgående på mig og gav mig elevatorblikket. Der efter så han hen på Scooter og han tog ikke imod min ellers udstrakte hånd.

"Det er en pige, Scooter? Er du rablende vanvittig?", udbrød Justin olmt.

Jeg prustede træt over den konklusion. Knægten kendte mig tydeligvis ikke. Jeg kunne let give op af det her. Scooter smilte stramt og vendte Justin omkring på hans hæle.

"Justin, jeg forsikrer dig, at de er yderst professionelle og dygtige. De var de bedste denne sæson.", forklarede Scooter bestemt.

Justin rynkede på næsen og min høflighed tog over, så jeg rakte hånden frem endnu engang. Som om dette ikke var pinligt nok i forvejen?

"Hah, de kandidater har sgu været tabere denne sæson, særligt når de ligefrem havde optaget piger. Jeg kunne forstå hvis du var en kraftig moster, men du er sgu da ikke andet end skind og ben, søster!", udbrød han flabet.

Jeg fnyste og nu tog min høflighed overhånd. Inden jeg fik talt til ti i mig selv, havde jeg plantet fem røde fingre på Justins kind.

"TAK, FOR LORT SPASSER!", skreg jeg ham arrigt i hovedet.

Han tog sig målløs til kinden med åben mund.

"Hvad fucked laver du kvindemenneske?!", svarede Justin olmt.

"Så så så, nu stopper festen her kammerat!", brød Scooter ind og trak Justin væk fra mig.

"Det tør siges! Det dér er fyringsgrund søster, jeg tilkalder kraftedeme min advokat!", fløj det arrigt ud af Justin.

"Uh jeg ryster i bukserne af skræk! Hvem er det lige der er bange for at være alene?", svarede jeg flabet igen.

"Brooklyn! Du stopper og det er nu, ellers må jeg fyre dig!", røg det olmt ud af Scooter.

Jeg fnyste, men valgte dog at tie stille, for jeg ville jo helst beholde mit nye job, selv om jeg nu vidste, at det nok ikke skulle blive alt for nemt. Jeg lod mærke til at Scooter trak Justin over til hjørnet af lokalet og snakkede lavt med ham. Jeg sukkede hårdt. Jeg håbede virkelig ikke at jeg ville komme til at fortryde at jeg havde sagt tak til dette job.

"Bid det i dig, Harris. Han er kun en ung uvidende snothvalp, der ikke kan passe på sig selv. Han fik sig forhåbentligt slået lidt fornuft ind i hans hoved efter din flad?", hviskede Javis ved mit øre, så jeg alligevel ikke kunne lade være med at trække svagt på smilebåndet.

Jeg nikkede blot og fugtede mine læber nervøst.

"Rolig Harris, du ved at du er al umagen værd, jeg ved hvordan du er ude i feltet og du er fantastisk... Du ved det...", hviskede Javis yderligere ved mit øre.

Jeg følte smilet brede sig på mine læber og jeg vendte blikket mod hans grønne øjne, der smilte på en charmerende måde.

"Tak...", hviskede jeg.

"Ahreem!"

Scooters rømmen fik både min og Javis opmærksomhed. Han stod med Justin ved sin side, der havde en stram mine om sin mund. Han stod og skulede lidt til mig.

"Justin, du har noget du gerne vil sige, ikke?", udbrød Scooter, mens han havde sin hånd liggende på Justins skulder.

Justin flakkede med sit blik og jeg havde svært ved at finde hans øjenkontakt. Han stod med hænderne placeret foldet i nakken på sig. Tydeligvis et tegn, der betød at han var forlegen.

"Undskyld Brooke...", mumlede han og så dårligt på mig.

"Det er Brooklyn, tak og undskyldningen er godtaget!", svarede jeg med et stramt smil.

Justin smilte ikke, men hans ene mundvige bevægede sig flygtigt som en nervøs trækning. Men hvor kold var jeg bare? Knægten havde sagt undskyld, så måtte det vel være nok? Alt blev stille omkring os et øjeblik. Pinlig tavshed, yup! Javis puffede til mig, så jeg så irriteret på ham.

"Hvad er der?", spurgte jeg irriteret.

Javis hintede med hovedet mod Justin og jeg så forsigtigt hen mod ham og Justin så tydeligvis afventende ud på en ret overlegen måde. Han sendte mig pludseligt et ret slesk smil, som jeg bestemt ikke kunne lide.

"Noget at sige, Brooke... Jeg mener Brooklyn?", spurgte Justin med et flabet smil.

Jeg sukkede hårdt og rakte min hånd frem mod ham og han tog endelig imod den.

"Undskyld Justin!", sagde jeg med et stramt smil. Justin blinkede med øjet med et irriterende frækt smil.

"Undskyldning godtaget - Jeg er spændt på at se hvor længe sådan en som dig holder...", kom det flabet fra ham og han slap min hånd.

Jeg fnyste svagt. Hvis øjne kunne dræbe, så kunne mine bestemt. Lige nu følte jeg mest at den stod 1:0 til Justin, fordi det som sagt var ham der startede det hele, men jeg helmede ikke. Nok havde jeg lagt en ed om at beskytte Justin med hele mit liv, men der vidste jeg jo heller ikke, at det var ham. Det skulle nok vise sig, at jeg havde taget et meget stort valg, som muligvis ville være et valg jeg ville fortryde med tiden.....

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...