The bodyguard

Der kan kræves meget af én hvis man skal være livvagt for kendte mennesker. Brooklyn Harris på 21 år, har lige gennemgået tre år på livvagt-akademiet og bestået med glans. Hun bliver indkaldt til en optagelsesprøve på et kursus i fire uger og består med glans. Verdensstjernen Justin Bieber kan ikke få beskyttelse nok, særligt ikke her på de seneste år, hvor hadet fra omverdenen har eksploderet i sådan en grad, at han tit ikke føler sig sikker. Hans manager Scooter Braun har derfor efterspurgt to nye unge livvagter, der er indstillet på at beskytte en persons liv med alt hvad det indebære. Brooklyn bliver udvalgt sammen med Javis Calden en fyr på 25 år, som hun lærte at kende på kurset. Justin er noget skeptisk i starten for sine nye livvagter, men alt vender sig, da der begynder at opstå gnister mellem ham og Brooklyn. Kan Brooklyn overhovedet holde sin beskæftigelse professionelt?

148Likes
191Kommentarer
74474Visninger
AA

32. En lang dag.


"Woohoohoo!", jublede jeg stort og klappede begejstret sammen med alle de andre og alle børnene.

Der var ikke et øje tørt. Justin havde virkelig præsteret med et brag af en lille akustisk koncert og ham Dan Kanter, han kunne da virkelig også finde ud af at spille på guitar og underholde. Justin gjorde virkelig alt for at løfte humøret hos alle børn og voksne. Han sad og blev helt rørt over alle der klappede og hujede. Stemningen var fantastisk og det var på trods af, der nok var omkring 200 mennesker til stede.

Der var vidst nok også sneget nogle Beliebers imellem, eftersom de åbenbart havde fundet ud af hvor Justin opholdte sig i øjeblikket, men det var ikke værre end at vi faktisk kunne formå at holde nogenlunde styr på det hele, for vi var ligesom på et hospital og så havde vi bare ikke brug for hysteri. Flere fra politivæsnet havde også dukket op, blot så der var ro og orden, mens Justin var her.

Pludseligt kom en pige, der synede af en alder mellem 8 til 10 år sammen med oversygeplejersken Jo-Anna op til Justin på "scenen", der egentligt bare bestod af noget lettere forhøjning af en art. Jeg kunne snildt forestille mig, at der også kom andre optrædende her nu og da på hospitalet.

"Skal vi ikke lige sige tusind tak for at Justin Bieber ville tage en dag ud af sin kalender og ofre en del timer med os? Er han ikke en fantastisk dreng?", udbrød Jo-Anna i mikrofonen.

Jeg kunne se, at Justin blev temmelig rørt. Jeg blev endda selv rørt til tårer. Sikke en gestus og taknemmelighed. Kærligheden var her bare overalt. Vi klappede alle sammen og Justin rejste sig fra sin høje stol og gav Jo-Anna et knus, hvor jeg og mange flere helt sikkert kunne høre hans "tak" i baggrunden. Han gav også pigen et knus, så pigen rødmede og flere grinte højt.

Justin slap knuset med Justin med et fnis.

"Vicky her, vil gerne sige noget til dig Justin?", forklarede Jo-Anna.

Justin nikkede med et smil og så lettere ned på pigen, der åbenbart hed Vicky. Justin gav Vicky mikrofonen.

"Jeg vil gerne sige på hospitalets, alle børnenes og på mine vegne en stor tak fordi du laver så fantastisk musik og fordi du bruger så meget tid på os og så har jeg fået æren at lave et backstage-pas til dig, så du kan få lov til at besøge os, så meget du har lyst til!", forklarede Vicky og alle grinte sødt af hendes gestus.

Justin grinte og bukkede sig lettere forover og lod Vicky hænge det fine hjemmelavede backstage-pas om hans nakke. Alle klappede og piftede. Hvor var det faktisk kært. Justin gav Vicky endnu et knus.

"Tusind tak søde - Jeg har også noget, som jeg vil give jer, eller rettere, som i fik her tidligere på dagen, inden jeg og mit crew ankom. Til ære og forståelse, for hvor meget sygehusvæsenet gør alt for at hjælpe mange af jer fremmødte børn i dag, så har jeg sat 123.456,78 us dollars ind for sygdomsramte børn og til forskningen af bedre medicin og for bedre vilkår til alle jer børn!"

Straks jublede alle her og der blev klappet og piftet til den store guldmedalje.

"Gud har ikke sat jer på jorden uden grund. I er alle fightere og jeg er så stolt af jer alle. Min oplevelse med jer i dag, har bevist hvor meget sammenhold, kærlighed og ofre kan give. Du får kun igen, hvis du selv giver. Jeg vil med glæde komme igen en anden dag og i har mit ord på det. Jeg vil have jer alle med i mine aftenbønner frem over, selv om i, i realiteten faktisk er med i mine bønner i forvejen. Jeg elsker jer alle og Gud elsker jer - Gud velsigne jer!", fortsatte Justin og vinkede og gik ned fra scenen sammen med Dan Kanter.

Der var stor jubel og glæde. - Jeg vidste, at jeg var blevet så meget klogere på Justin efter alt dette. Han var et menneske af uselvisk kærlighed og det mest sørgelige var, at mange i verden var blinde for den Justin. De fokuserede kun på alt det negative han havde gjort og ikke havde gjort. Onde rygter, der var buset op til alverdens ting, som i de største tilfælde intet havde på sig.

Mange folk ville ham ondt, fordi de ikke kendte hans sande natur og ja, Justin havde en del fejl, men det var menneskelige fejl, som mange almindelig mennesker selv havde. Jeg vidste bare nu af hjertet, at Justin var perfekt i mine øjne. Han havde fået mine øjne op for mange ting....

~

Resten af dagen havde foregået i studiet. Jeg var ret træt, men jeg var ret sikker på at Justin kunne slå min træthed. Det var trods alt ham, der skulle give sig selv 110%, selv om jeg selvfølgelig skulle få ham til at føle sig sikker og tryg. Justin overraskede mig endnu engang med sin sang. Han var som en blanding af englesang og havde også en intens og sexet måde, at fremføre sine sange på. Hans til tider hæse stemme, var som sex i mine ører. Jeg begyndte efterhånden, at forstå hvorfor så mange piger var så tossede med hans sange. De var som forførelse, sorger og sex.

Hans gentagende smil og særlige blikke, som jeg var sikker på, kun var mig, der opfattede, var som elektriske stød. Jeg prøvede virkelig at passe mig selv lidt i den afslappede sofa i studiet, mens Justin var i fuld vigør med at skrive og synge sange både alene, men også sammen med flere andre. Cody var her endnu engang i studiet her. Dog havde Justin og Cody ikke noget at skulle indspille sammen, for det havde de gjort for nogle dage siden.

Dog var Cody her både for selskabets skyld, for hans egen skyld og fordi de sidste finesser på duetten med Justin, skulle finpudses, inden sangen skulle i salg. Det var gået op for mig, at Scooter også var manager for Cody, så Cody havde lige så meget ret til at være her i studiet.

Endnu en pause var over os og min energi var efterhånden drænet fuldstændig. Klokken var også ved at være halv elleve om aftenen. Dagen havde været syg lang og der havde været knald på. Vi havde da haft pauser og den længste var i eftermiddags, da vi havde været på en jævn restaurant i byen og spise, det man kunne kalde den store omgang, for her til aftenen, havde jeg og Kenny været forbi McDonalds drive in og købt menuer til os alle sammen. Måske ikke den fedeste ædelse, men det gik rent ind, på sådan en aften i studiet og Justin havde ikke det mindste brokket sig over det.

Nu var der så endelig pause igen og selv om det måske var egoistisk tænkt af mig, at jeg bare ønskede at komme hjem og slappe af med et bad og så i seng og sove, så var det ikke mig der bestemte her. Justin følte at han var lidt bag ude deadline mæssig hvad angik hans indspilninger. Ja, jeg bebrejdede ham ikke. Han gav sig fuldt ud og han gjorde det, som han vidste var til glæde for hans fans verden over. Ja, kom ikke at sig, at Justin var en egoist, for det var han langtfra.

Jeg greb efter min læderjakke og fangede et blik fra Justin, der ellers sad ret optaget med at plimre på sin guitar, sammen med Cody og Dan.

"Går du?", kom det pludseligt fra Justin.

Jeg smilte hen mod ham.

"Jeg trænger til noget frisk luft. Jeg er snart tilbage!", svarede jeg med et blink med øjet.

Justin grinte svagt og nikkede.

Jeg begav mig udenfor, for at trække noget luft. Trætheden hang bare over mig og jeg havde slet ikke lyst til at være træt nu. Jeg bemærkede straks en del fans, der stod og råbte og skreg ude bag afspærringerne. Det var tydeligt, at de håbede på at se Justin, men nu var det altså mig, der var her ude.

Jeg fiskede efter min pakke Marlboro, som jeg havde i min jakkelomme. Jeg lagde en smøg mellem mine læber og tændte den. Jeg begav mig om på siden af bygningen og satte mig på en bænk. Jeg sukkede og så op mod stjernerne. 

Det havde føltes mærkeligt, at jeg og Justin ikke rigtigt havde lusket sammen eller noget der lignede hele dagen. Det føltes bare pludseligt tomt og underligt. Jeg var desværre nok gået hen og blevet afhængig af ham og det var faktisk ikke nogen fed tanke at have.

"Aaaaaarghhh Justiiiiiin!"

Jeg løftede øjenbrynet i undren over at pigerne pludseligt begyndte at skrige voldsomt op. Om det var for at få opmærksomhed, så Justin skulle komme ud, ja, det vidste jeg ikke? Jeg sukkede og satte mig afslappende tilbage på bænken igen og tog endnu et hvæs af min smøg.

"Giver du én?"

Hans stille stemme, gav mig et svagt chok, eftersom jeg ikke havde hørt ham, men nu gav det pludseligt mening med at hans Beliebers havde skreget op før og de skreg stadigt, men ikke så voldsomt som før. Han satte sig på bænken ved siden af mig. Jeg smilte svagt og nikkede og rakte ham pakken, hvor ved han selv fiskede en smøg op og tændte den, hvor efter han pustede ud lidt efter, mens han gav mig mine Marlboro tilbage.

Han sad bare foroverbøjet og støttede sine albuer på hans lår, mens han så lettere ned på den mørke asfalt. Jeg betragtede ham intenst, mens jeg selv røg. Ja, vi sagde ingenting. Vildt underligt, men også ret rart på én eller anden måde, at vi intet behøvede at sige.

"Selena slår mig ihjel...", sagde han pludseligt og brød stilheden.

Eller rettere den stilhed der var mellem os, for man kunne sgu sagtens høre hans skrigende fans ude på gaden på den anden side af afspærringen. Jeg fugtede mine læber et øjeblik.

"Hvorfor Jus? Har hun da opdaget det mellem os?", spurgte jeg stille og straks rettede Justin sin opmærksomhed hen på mig med et lille skævt grin og rystede svagt på hovedet og så væk fra mig igen.

"Nej...", svarede han stille, mens han pustede mere røg ud.

Jeg grinte svagt.

"Jamen hvad så?", spurgte jeg lavt.

Han sukkede svagt og rettede sig op på bænken og så på mig. Selv om vi sad et mørkt sted hvor ingen kunne se os udefra. Ja, de havde nok kun gløderne fra smøgerne at gå efter, mere lys var der ikke, men jeg kunne se og fornemme Justins ansigt i mørket og han gav mig det særlige blik. Det blik, som jeg havde så svært ved at tyde. Det indgød af mystik og hemmeligheder.

Han smilte svagt, så hans tænder lyste op i mørket og det gav et gib i min krop, da han pludseligt lagde sit hoved på min skulder. Selv om han ikke decideret rørte mig, så var dette nok til at få en følelse at føle sig elsket. Jeg puttede selv mit hoved op af hans hoved. Hans hår var blødt og duftede af ham. En særlig duft, jeg aldrig kunne blive træt af.

"Hun hader, når jeg ryger...", svarede han stille.

Jeg smilte kærligt, selv om han ikke kunne se det.

"Jeg elsker når du smiler, baby...", sagde han stille, så han overraskede mig.

"Hvordan vidste du jeg lige smilte?", spurgte jeg forundret.

Han grinte sit lille nuttede grin.

"Jeg kunne mærke dit ansigtstræk på mit hoved og så afslører du altid dine smil med et meget svagt lille grin, som jeg lige kan høre, når jeg er tæt på dig...", forklarede han stille, så jeg ikke kunne lade være med at grine.

"Tænk, at du kender mig så godt? Du overrasker mig...", svarede jeg med et lille fnis.

Han grinte svagt og flyttede sig fra min skulder og han knipsede skoddet væk. Jeg smilte svagt.

"Der skal vidst heller ikke meget til at overraske dig, hva'?", spurgte han med et lille smil og han vendte sig pludseligt mod mig og lagde hans venstre hånd om min hofte.

Mit hjerte begyndte at slå hurtigere, da han kærtegnede min hofte og trak lidt i mig, så jeg tog det som om, at han ville have mig til at sætte mig oven på ham. Jeg satte mig med fronten oven på ham, så jeg så direkte på ham.

"Hvad hvis vi bliver opdaget?", hviskede jeg tæt ved hans mund, så jeg kunne mærke hans varme ånden på min mund.

Fuck, hvor det pirrede mig. Han kærtegnede mine hofter og mine balder.

"Det gør de heller ikke, baby... Jeg sagde, at jeg havde brug for at tale fortroligt med dig, på grund af stress og både Scooter og de andre syntes det var helt okay, så de lovede ikke at forstyrre...", hviskede han hæst. 

"Oh god, den sprøde stemme...", tænkte jeg med et bid i min underlæbe.

Jeg kærtegnede hans kind og markerede kæbe og nussede på hans nakke, hals og omkring hans øreflip. Jeg begyndte at berøre hans bløde læber meget blidt, blot for at pirre ham.

"Lider du da af stress?", spurgte jeg stille og begyndte at kysse små flygtige kys med ham.

Han stønnede svagt og jeg gispede svagt, da han nærmest tvang mig tættere på ham med mit underliv, så jeg kunne mærke, at han blev hårdere og hårdere i skridtet.

"Jeg stresser så meget, når jeg ikke kan have dig hos mig...", hviskede han hæst.

Jeg stønnede frydende og lagde mine arme om hans nakke og tvang hans læber over mine. Hans kærtegn oppe under min top, fik mig til at længes efter meget mere fra ham. Hans læber og tunge havde været savnet siden i aftes, da vi var i seng sammen.

"Mmh... Jeg har savnet dig...", mumlede jeg i vores tungekys.

Han flyttede sine kys fra min mund og flyttede dem ned på min hals, hvor ved han blev der lidt og bare kyssede mig stille, mens jeg sad med lukkede øjne og stønnede svagt. Jeg nød hans bløde og varme læber, der efterlod en skøn brændende følelse efter hvert kys han plantede.

"I nat baby... Jeg skal elske så hårdt med dig...", svarede han svagt stønnende.

Jeg smilte tændt og åbnede mine øjne og så på ham og fandt hans blik. Vi sad bare og stirrede ind i hinandens blikke.

"Hvornår bliver det nat for os?", spurgte jeg tændt.

Justin bed sig tændt i sin læbe og betragtede mig med et alvorligt tændt blik.

Jeg elskede følelsen af hans varme store hænder, der kærtegnede min ryg og hofter under min top.

"Snart baby, det lover jeg... Jeg kan mærke at jeg næsten ikke kan vente på at smage på din dejlige krop...", hviskede han hæst, så jeg sukkede af fryd og smilte forelsket til ham.

Ja, hvad han ikke vidste af, havde han ikke ondt af. Jeg var håbløst forelsket i ham. Håbløst forelsket i min elsker og arbejdsgiver, ja goddaw do! Han lagde sin mund over min igen. Fuck, hvor jeg glædede mig til at komme tilbage til hotellet med ham. Jeg længtes efter et bad, men så kunne jeg vel lokke ham med i badet?.....

~

Jeg beklager det røv kedelige kapitel her :P Men det blev ikke lige det bedste og det beklager jeg virkelig, men de efterfølgende kapitler skal nok blive bedre... Promise ;) - Ida

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...