The bodyguard

Der kan kræves meget af én hvis man skal være livvagt for kendte mennesker. Brooklyn Harris på 21 år, har lige gennemgået tre år på livvagt-akademiet og bestået med glans. Hun bliver indkaldt til en optagelsesprøve på et kursus i fire uger og består med glans. Verdensstjernen Justin Bieber kan ikke få beskyttelse nok, særligt ikke her på de seneste år, hvor hadet fra omverdenen har eksploderet i sådan en grad, at han tit ikke føler sig sikker. Hans manager Scooter Braun har derfor efterspurgt to nye unge livvagter, der er indstillet på at beskytte en persons liv med alt hvad det indebære. Brooklyn bliver udvalgt sammen med Javis Calden en fyr på 25 år, som hun lærte at kende på kurset. Justin er noget skeptisk i starten for sine nye livvagter, men alt vender sig, da der begynder at opstå gnister mellem ham og Brooklyn. Kan Brooklyn overhovedet holde sin beskæftigelse professionelt?

148Likes
191Kommentarer
74727Visninger
AA

9. Brooklyn eller Brooke?


"Det går tydeligvis godt med dine indspilninger, Justin. Kan dine fans snart forvente et nyt album og måske en tour med oven i hatten?"

Jeg stod og betragtede det hele. Det var egentligt ret interessante spørgsmål, der kom ind i mellem. Jeg havde dog været lidt glad for, at Justin ikke havde nævnt noget negativt om mig før.

Justin sad og grinte smørret og jeg kunne heller ikke lade være med at trække lidt på smilebåndet.

"Han er da sød på den specielle måde - Når han altså ikke skal spille flabet og røvsmart...", tænkte jeg med et suk og bed mig svagt i læben, men fjernede ikke blikket fra ham, til trods for han sad med siden til.

"Yup, der er helt sikkert noget på vej! Jeg kan dog ikke afsløre mere end det, men der er en tourné på vej inden for det næste års tid, så mine fans kan roligt glæde sig!", forklarede Justin.

Alle piftede i studiet og jeg klappede lidt med af det.

"Jamen, det er da en glædelig nyhed Justin! - Hvad med kærligheden?"

"Ja, hvad med den?", kom det fjoget fra Justin.

Flere grinte i studiet, men jeg smilte kun svagt af det. Jeg kendte ærlig talt ikke til meget af Justins privatliv, men det burde jeg måske heller ikke, for det angik jo sådan set ikke mig. Jeg var for fanden da kun lige blevet hans livvagt. Der var vel også begrænsninger for, hvad Justin egentlig ville dele med sine ansatte. Havde han en del på hjertet, så angik det vel kun Scooter, Ryan og hvem han nu havde, der var tætte på ham? Jeg kendte jo ikke alle endnu og jeg vel også lovligt undskyldt. Det var jo for pokker kun andendagen for mit og Javis vedkommende.

"Er der stadig spirende kærlighed mellem dig og Selena?"

Jeg løftede undrende mit ene øjenbryn. Hvem i alverden var Selena? Jeg tænkte mig om og smilte svagt.

"Nå ja, Selena Gomez...", tænkte jeg eftertænksomt.

Jeg vidste ikke meget om Justins liv som sådan, eftersom jeg aldrig havde gået op i det, men nu jeg tænkte over det, så var der vidst noget med, at han dannede par med sangerinden Selena Gomez.

"Haha, ja altså den slags vil jeg ikke udtale mig om, tak!", svarede Justin små-grinende på en akavet måde.

"Jamen i er blevet set ret meget sammen for ikke så længe siden og der er blevet røbet, at i har været ret romantiske sammen, så må der vel være noget?"

"I har fuldkommen misforstået noget her. Jeg vil hverken sige a eller b, men jeg og Selena er venner og så vil jeg gerne have at i slår en streg over det emne, tak, ellers kan jeg sige nu på forhånd, at jeg nægter at tage resten af interviewet med jer - Forstår i?", forklarede Justin i en lettere irritabel tone. Dem fra radiostationen nikkede.

"Selvfølgelig Justin. Vi skal nok respektere din mening - Hvad så med hende Yovanna Ventura? I er blevet set ofte sammen i kærlige omstændigheder. Kan dine fans regne med at se mere til jer to?"

Jeg var nok ikke den eneste, der kunne høre det, men jeg hørte Justin sukke hårdt.

"Jeg vælger ikke at kommentere dette. Yovanna er en god veninde og sådan er det!", svarede Justin med frustration i stemmen.

Nok syntes jeg, at Justin var en irriterende snothvalp, men lige omkring disse spørgsmål, så kunne jeg godt forstå ham. Den slags private anliggender vedkom seriøst ikke alle, vel?...

~

Godt og vel en halv time senere sluttede radiointerviewet og det var på tide, at vi skulle videre i programmet. Justin rejste sig med et suk og jeg fangede hans blik flygtigt. Han så ikke vildt begejstret ud. Ja, hvis jeg ikke tog meget fejl, så så han faktisk ret trist ud. Jeg sank en svag klump over det. De radiofolk, havde vidst helt sikkert åbnet for nogle i forvejen halvåbne sår for Justins vedkommende. Ja, jeg havde faktisk  ondt af ham.

"Kom Harris, vi skal ud på gangen og vente...", kom det stille fra Javis.

Jeg fjernede mit blik fra Justin, der var gået hen for at sige personligt farvel til radiofolkene sammen med Scooter. Jeg så på Javis og nikkede blot. Javis, jeg, Kenny og Moshe gik ud på gangen og ventede pænt.

"Syntes du ikke det var ret følsomme spørgsmål de kom med til Justin?", hviskede jeg til Javis. Han grinte tørt.

"Ej Harris? - Det kan man jo ligesom forvente når man er kendt. Pressen, paparazzis og hvem det ellers kan være, elsker at snage i deres private anliggender...", svarede Javis stille igen.

Jeg rynkede på panden over det. Ja, lige der mente jeg ikke at det ligefrem var en nødvendighed at sange så meget. Altså de havde jo for pokker spurgt Justin ind til Selena og fået svar på, at han ikke ville drøfte den slags og så fortsatte de ved gud med at udspørge om en anden pige, til trods for at Justin havde frabedt sig yderligere spørgsmål.

Jeg forstod virkelig godt, hvorfor Justin blev trist over det. Det var som om Justins argument for at lade emnet ligge, slet ikke blev respekteret overhovedet. Jeg valgte ikke at kommentere det yderligere over for Javis.

Justin og Scooter kom ud fra radiostudiet og straks begyndte Moshe at føre an. Jeg lod de andre gå først og jeg valgte så at gå bag Scooter, Justin og Ryan. Kenny gik ved min side bag Justin og jeg gik bag Ryan. Ingen sagde specielt noget. Det var som om der var en trykkende stemning i øjeblikket. Pludseligt brød Justin stilheden.

"Hvorfor fanden skulle de udspørge mig på den måde? Jeg havde ligesom frabedt mig den slags spørgsmål på forhånd. De vidste det godt, de vidste det Scooter!"

"Justin, jeg er godt klar over det - De bad jo også om en lovlig undskyldning bagefter."

"Ja, BAGEFTER! - Du har vidst glemt, at jeg blev interviewet på live radio? Det er blevet sendt og alle dem der har hørt det, er en hel del vi snakker om her!"

"Justin, sket er sket. Du svarede blot at pigerne er dine veninder, længere er den altså ikke!"

"Ja, men det er jo ikke det der er pointen ved det hele Scooter! - De skal altså lære at man ikke bare kan bryde nogle faste aftaler, vel?"

Jeg kunne slet ikke undgå at høre frustrationen i Justins stemme og det var jeg vidst heller ikke ene om.

"Justin, fald nu ned! Lad os se at komme hen i studiet med dig."

"Jeg har ikke lyst nu Scooter - Jeg er træt og smadret og irriteret. Jeg kan umuligt koncentrere mig om at skrive sange lige nu...", kom det stille fra Justin.

Ja, jeg kunne lige høre det, fordi jeg gik lige bag dem.

"Godt så, du slipper i dag."

Scooter vendte sig mod mig og Kenny.

"Kan i sørge for at Justin kommer påpasseligt ud herfra? Der er øjensynligt dukket mange flere fans og pressen er også dukket op ude foran. Kan i køre bilen til bagdøren?", spurgte Scooter os indgående.

Jeg så Justin sætte sig opgivende på en afslappende lænestol, der var næsten nede ved gulvet. Han tog sig opgivende for ansigtet.

"Den klarer vi Scooter!", svarede Kenny for os og Kenny så på mig.

"Kom Brooklyn!", tilføjede Kenny over for mig.

Jeg nikkede og vi gik forbi de andre og kom udenfor. Scooter havde ret. Gaden var propfyldt med fans og pressefolk og var det også paparazzis der var dukket op?

"HEY! Er du Justins nye veninde?!"

Stak var der tre paparazzis der hoppede ind foran Kenny og mig og de tog ved gud billeder af mig. Jeg stoppede op som en målløs og gloede mærkeligt på dem, mens de knipsede løs af billeder.

"Er du og Justin vilde med hinanden?"

"Hvad hedder du?"

Jeg stod med åben mund af bar chok.

"SAY WHAT?!", udbrød jeg fuldkommen lost og straks mærkede jeg en stor varm hånd gribe fat om mit venstre håndled.

"Ignorer dem Brooklyn!", kom det kontant fra Kenny.

Jeg nikkede målløs og fulgte med ham og så mig flygtigt tilbage. To af dem fulgte os kraftedeme. Sig mig, troede de seriøst, at jeg havde noget at gøre med Justin? Hvordan pokker kunne få dem til at tro sådan noget plat noget?

Vi nåede frem til den sorte bil og både jeg og Kenny satte os ind i bilen. Kenny styrede bilen og kørte den ind mod baggården. Jeg kunne pludseligt se en masse komme løbende et godt stykke bagude os.

"Du Kenny? Tjek lige i bakspejlet eller i sidespejlet!", udbrød jeg med en klump i halsen. Han kiggede flygtigt.

"Vi får travl Brooklyn! Du sørger for at løbe ind og hente Justin. Tænk kun på ham og ikke de andre. De andre skal nok klare dem med den anden bil - Det er bare vigtigt at vi får Justin væk i en vis fart, forstået?!", udbrød Kenny bestemt.

Jeg nikkede nervøst. Kenny parkerede bilen ved bagindgangen og jeg opdagede straks en del fans og paparazzis komme løbende mod os ikke langt fra os.

"SKYND DIG BROOKLYN!", råbte Kenny febrilsk.

Jeg skyndte mig ud af bilen med ræsende hjerte og Kenny lod motoren køre kunne jeg høre. Jeg skyndte mig ind af bagindgangen.

"JEG SKAL HAVE JUSTIN UD, OG DET ER NU!", råbte jeg, mens jeg løb ad de halvtomme gange.

Pludseligt dukkede Justin og Javis op nede fra enden af hjørnet ved gangen og nu havde jeg set det med. De løb sgu imod mig. Jeg vendte mig hurtigt, da Justin løb forbi mig og derefter Javis. Vi nåede ud af bagindgangen og Javis stod allerede og spærrede så godt han kunne mod alle de anmassende. Sekunder efter, dukkede Moshe også op og hjalp med at dække op. Jeg greb fat om Justins håndled.

"Så er det nu Justin!", udbrød jeg febrilsk.

Han nikkede hurtigt og jeg fik gelejdet ham ind i bilen, hvorefter jeg selv smuttede ind i bilen og smækkede døren i og låste. En masse fans skubbede til bilen. Det var jo helt vildt ekstremt det her.

"Så kør dog Kenny!", sagde jeg højt.

Justin sad bare og gemte sig i hjørnet.

"Jeg prøver jo ligesom Brooklyn!", svarede han med frustration i stemmen.

"Dyt på det skide horn Kenny!", udbrød Justin pludseligt, så jeg så forundret på ham.

"Dyyyyyyyyyyyt... Dyyt dyyt!"

Der skete nærmest ingenting, ikke før jeg kunne ane Moshe og Javis, som stod og skubbede og fjernede alle de hysteriske piger. Kenny kunne endelig køre med bilen. Der var mange folk omkring og det undrede mig virkelig meget. Jeg var slet ikke vant til det. Flere skubbede til bilen, ja det var ligefrem livsfarligt, det her.

"Haha, hvor er det vildt!", udbrød jeg med et sarkastisk grin.

"Det er ingenting...", kom det ovre fra min venstre side af.

Jeg så straks hen på ham. Han smilte svagt og bed sig let i underlæben.

"Jeg er jo sådan set vant til det, men altså ja, det er vildt...", fortsatte han stille og trak træt på skuldrene og lagde sig ned i sædet.

Jeg betragtede ham forundret.

"Hvordan kan du leve sådan her? Du har jo intet privatliv?", spurgte jeg forundret.

"Brooklyn!", udbrød Kenny foran ved rattet.

Justin så halvt over mod Kenny.

"Det er okay Kenny, jeg skal nok selv sige til, hvis det bliver for meget!", svarede Justin, mens han lå ned.

Jeg sank en klump, mens jeg så ned på ham.

"Det vedkommer mig måske ikke?", spurgte jeg stille og følte kinderne blusse.

Justin grinte kort og lå og så op på mig.

"Det er okay Brooke, sorry mente Brooklyn...", svarede Justin med et svagt smil.

Jeg nikkede med et smil.

"Du må da godt kalde mig Brooke, hvis du synes det er nemmere?", svarede jeg med et lille fnis.

Justin grinte svagt og satte sig ordentligt op i sædet. Han smilte på en ret charmerende måde.

"Må jeg? Altså Brooklyn er jo et flot og på en måde et storslået navn, men det er bare så langt at udtale og Brooke, det synes jeg ville være et perfekt kælenavn til dig.", forklarede han stille.

Jeg grinte kort og nikkede.

"Jamen tak, så bare kald mig Brooke...", svarede jeg med et lille grin.

Justin grinte selv lidt og så flygtigt ud af vinduet op mod himmelen.

"Ser ud til, at vi snart får regn?", sagde han pludseligt, så vi begge to ikke kunne lade være med at grine ustyrligt.

Det var faktisk rart at opleve sådan en positiv side af Justin. Den side havde jeg slet ikke regnet med at skulle opleve. Jeg som troede han var en møgunge, men jeg tog måske fejl?.....

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...