More than family

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 4 aug. 2014
  • Opdateret: 14 mar. 2015
  • Status: Igang
3 år er gået siden Niall friede til Allison, men det lykkelige familieliv, er ikke som alle ønskede og håbede på. One Direction er gået fra hinanden og drengene skændes som aldrig før, men hvad der kostede bruddet, er stadig et stort mysterium. Zerrie venter på skilsmissepapirerne. Elounor bor hver for sig og Eleanor har taget børnene med sig hjem til forældrene. Sophiam lever stadig på lykken. Barry er stadig ligeså forelsket som før, bortset fra Bea har en hemmelighed og Harry ikke længere er venner med Allison. Nallison er stadig forlovet og Allison snakker langt fra med Harry længere, selvom de bor i samme bygning. Hvad er der sket med 1D? Hvad er der sket med Zerrie og Elounor? Hvad er Bea’s hemmelighed? Vil Nallison nogensinde blive gift?? Hvad med alle ungerne, hvordan tager de det hele? Vil 1D nogensinde blive venner igen? Følg med i 6’eren til ”More than this”.

126Likes
333Kommentarer
38653Visninger
AA

11. Chapter 9 - part 1.

 

Allison’s point of view.

Et suk forlader en smule mine læber, da jeg åbner mine trætte øjne. I dag er det dagen, den dag jeg altid frygter og aldrig vil vænne mig til. Den dag jeg aller helst ønsker borte eller at tingene vil ændre sig, ting som nok ikke vil ændre sig, men vi kan ikke miste håbet.
Det må vi ikke.

”Skat, vi skal op” jeg ruller mig langsomt rundt, så jeg kan kigge på min dejlige Niall og da jeg kommer rundt, ser jeg ham der ikke. Hans plads er tom. Jeg sukker tungt og sætter mig en smule op, da døren går op og ind kommer Niall med en bakke.
”Godmorgen Babe! Morgenmad på sengen!” har jeg sagt jeg elsker ham? Nej, okay. Men det gør jeg.
Hvem vil ikke kunne elske denne irske mand, som nu mere kun snakker britisk end irsk og nogle gange dansk, for han har lært det, sådan nogen lunde. Vores børn er bedre til det.
”Niall, det behøvede du ikke!”
”Jo jeg gjorde!” siger han smilende og stiller bakken på sengen, inden han kysser mine læber og et smil rammer mine læber.

”Kom bare ind unger” jeg ser i mod døren da trillingerne dukker op og Silas.
”Liam tog dem afsted i morgs, så jeg havde masser af tid til det her!” siger han smilende og strækker armene ud. Drengen der før ikke kunne lave mad, kan nu lave den bedste morgenmad.
”Godmorgen mors dejlige unger!” siger jeg smilende og Silas kommer hurtigt løbende, hvor jeg hurtigt løfter ham op i sengen, de andre kravler op i sengen og alle fire giver mig hurtigt et kram. Jeg kysser dem alle i panden og smiler kærligt til dem.
”Jeg tænkte nok I burde komme, med alt den mad der!” siger jeg med et smil og Niall smiler bare kækt, inden han sætter sig ned.
”Jamen, vi skal da have lidt familie hygge” siger han smilende og ser på Noah, hvor hans øjne straks ændres til triste og mine med.
”Når, har I sovet godt?”
”Ja!” siger de alle 4, eller kun alle 3. Hvor ville jeg ønske at Noah snart fik en stemme ud, når han endelig åbner munden og forsøger, men der kommer aldrig en lyd ud og man kan se hans triste ansigt, han forstår det jo ikke, alle snakker og han gør ikke.

”Kom her basse!” siger jeg og tager Noah helt indtil mig. Edward ser en smule trist på mig og ser kort på Niall, det påvirker også ham. Noah og Edward er ligesom én person, græder den ene, så gør den anden også. Shantel er dog vokset fra at ligne dem og opfør sig som dem, men de tænker stadig ens, dog gør Noah og Edwards mest. De ligner efterhånden Hannah og Savannah – man kan virkelig se de er enæggede og de snakker fuldkommen ens, de tænker ens og slutter hinandens sætninger. Vi havde jo alle troet at Edward og Noah ville ende sådan, men Noah snakker slet ikke. Suk.
”Far, vil Noah nogle sinde sige noget” høre jeg Shantel hviske til Niall og Niall ser bare en smule på hende.
”Det snakker vi ikke om prinsesse. Lad os nu få noget mad, så I kan få et karbad sammen med mor og jeg, hvorefter vi skal afsted” hun nikker lidt og giver hendes far et kæmpe kys.

”Sig mig, må mor ikke få et?” jeg ser på Shantel som er lige ved og tage en mini juice, inden hun smiler helt uskyldigt og læner sig i mod mig, hvor jeg også får mit kys.
”Det var bedre min pige” siger jeg smilende og holder godt om Noah. Selv græde gør han meget lydløs, okay da han var baby kunne man godt hører ham græde og det kan man skam sagtens, men han græder lige nu lydløst. I ved, han græder kun med tårerene og ikke med alt der indebær. Det samme gør vi andre jo også, vi kan jo sagtens græde uden lyd og det der det han gør nu.

Jeg tillader mig at betragte børnene spise, da der skal holdes øje, for Edward og Noah kan godt drille hinanden – hvilket oftest ender i mad krig og det skal vi ikke lige have, slet ikke i min seng, som så også er Niall’s seng.
”Tak for mad far!” siger Shantel hurtigt og ser smilende på os begge.
Vores unger har virkelig hver deres personlighed.
Quinn, ligner mig fuldkommen, med humør og hele lortet.
James, ligner Niall fuldkommen, med alt der indebærer.
Edward, er en fræk satan og ja det er Quinn skam også, men Edward ligner så også Niall. Men han er skam den værste af Quinn og ham.
Shantel, ja hun er en rigtig lille prinsesse og Niall’s prinsesse, hun er virkelig så artig og ligner James på mange punkter.
Noah, ja selvom han ikke snakker, så han ligesom Edward, virkelig ligesom Edward. De er slagbrødre! Dog skiller de sig også fra hinanden på nogle punkter.
Så er der lille Silas, som lige nu er den mest ynkelige i flokken, men han er også den mindste og det nyder han meget, for han mener ligesom James gjorde – at fordi man er den yngste, så får man mest opmærksomhed. Men de andre gider heller ikke Silas som sådan. Trillingerne har hinanden, Quinn er meget reserveret og meget overbeskyttet overfor James. Siden han faldt ned, så har Quinn altid været over ham og beskyttet ham. Men det er James så ret træt af.
Ja de er ikke nemme de 6 unger der.
”Når unger, skal vi komme i karbad? Så kan vi tage resterne med ned, når vi er færdige”
”Jaaa!” siger de alle smilende og straks er trillingerne nede fra sengen, Niall rejser sig op og følger med dem, da han nok skal finde tøj og jeg rejser mig op med Silas i armene.

”Er du ikke lidt for stor til at hænge?”
”NEJ!” siger han med et grin og jeg griner lidt med, inden jeg blidt kysser ham i håret og går over i mod walk in closet, dog hører jeg min mobil vibrerer og jeg går så den anden vej.


To: Alli.
From: Liam.
Hey søde!
Så er ungerne afleveret og på vej på tur!

Det ville jeg bare lige sige.
Men I giver lige lyd fra Jer, når I er færdige.
Okay?.
x Liam.


Jeg smiler kort og mærker så en sten i maven, ungernes tur! Mine unger skal væk fra trygheden og på tur med klassen. De skulle vist ud og grille, eller sådan noget.
De skulle i hvert fald hygge.
Men det er første gang de skal det og uden vagter, det bliver nervepirrende!
Jeg besvarer bare hurtigt Liam med et okay, inden jeg ligger mobilen fra mig og hører unger som kommer løbende.
”Så vi klar mor!”
”Bare løb ud på badeværelset unger. Hey Alli, hva så?”
”De skulle på tur i dag” siger jeg stille og ser på Niall, som straks selv ændre øjne og selv får tårer i dem, inden vi begge kigger efter trillingerne og derefter på Silas.
”De bliver så hurtige store” siger jeg stille og Niall går bare tæt på os, inden han kysser Silas og derefter mig.
”Vi kan jo altid bare lave en mere” hvisker han forførende ind i mit øre.
”Niall, nej skat”

”Det var et forsøg værd” griner han og forsvinder ud på badeværelset.
Det lille fjols! Vi skal ikke have flere børn!
Det kan altså godt blive for meget nogle gange! Men jeg elsker Niall, så vi kan da godt ’øve’, det ville jeg ikke have noget i mod! Hehe.

 

***

 

Mit blik rammer på min lille dreng, Noah. Endnu et lægebesøg. Jeg ser en smule på min mand, Niall James Horan, eller forlovede, whatever. Det er en normal dag ligesom alle andre og endnu et læge besøg, som sikkert ender med det samme svar og resultat.
Jeg ser en smule på Niall, som blidt klemmer min hånd og kort nusser Noahs kind. Jeg ser lidt til siden og betragter Shantel og Edward, tænk at de næsten lige er fyldt 4 og Silas som fylder 3 i morgen. Det går hurtigt og fødslen gjorde mere ondt, eftersom det blev et kejsersnit. Jeg gik over termin og han måtte komme med kejsersnit, hvilket har givet mig et ar, dog er det ikke tydeligt, men jeg ved det er der.

Quinn er nu 9 og James er 8, det er underligt at tænke på.
Quinn og James er startet i skole for længst, i samme klasse. James var faktisk rigtig klog og kom i samme klasse som Quinn, faktisk går alle ungerne i klasse sammen, så det er dejligt. Altså Johannah Tomlinson, Ashton Malik(Som faktisk stadig er kærester med Quinn, sjovt nok) og til sidst er der Nathaniel Payne.
”Noah Horan”
”Så skat” siger jeg smilende og løfter Noah op. Jeg ser en smule mod de andre og Niall siger hurtigt til Edward.
”Skat, holder du øje med Shantel og Silas, nu ikke lad ham kravle ud af syne”
”Jaja far” siger Edward smilende og kigger stædigt på sin lillebror. Mor fødte også en dreng, han hedder William og han er skam en skøn lillebror, ligesom Willow er en skøn lillesøster, som faktisk også går i klasse med de andre og det samme gør John – min skønne fætter. Underligt, men det er okay.
”Sker der noget, så er mor og jeg lige herinde med Noah”
”Vi passer på ham!” siger Shantel smilende og kysser hendes lillebror. Det er så dejligt de kan sammen.
Jeg går ind til lægen og sætter mig på en stol, desværre har vi en ny læge, da ham den anden er gået på pension, han nåede skam at være der til Silas fødsel og Noahs første lægebesøg, som han havde allerede inden han blev 1, da han stadig ikke havde snakket og der fik vi at vide, at det er meget normalt. Men da der gik 6 måneder mere, synes vi det var underligt, fordi de andre to snakkede meget og lige siden har vi været her, i håbet om Noah vil snakke og sidste år opgav lægerne, de sagde at han ikke kunne snakke og nok ikke ville komme til det, men de vil gøre alt for det.
De sagde det var normalt og det kunne jo ske, pga. jeg fødte dem normalt. Selvom det ikke er min fejl, så føler jeg det er min fejl, min søn kan ikke snakke. Men han hører godt og det, men det er svært.

”Hej Noah” siger lægen og ser smilende på vores søn og jeg kommer straks tilbage til verden.
”Mrs. and Mr. Horan, vi har tjekket på den sidste test vi tog og jeg ved ikke hvordan jeg skal sige det, men vi tror ikke det vil ske, at Jeres søn vil komme til og snakke. Men vi har fundet et arrangement, hvor I kan komme til og møde andre forældre I jeres situation”
”Så du siger at min søn er stum og altid vil være det?!”
”Skat…” siger jeg lidt da Niall hidser sig op og han falder en smule ned, men kun en smule fordi Noah bliver bange.
”Jeg er ked af det, men vi har prøvet alt og I var jo forberedte på det, vi kan få en privatlærer ud til Jer, som kan lære Jer og Noah tegnesprog, så I kan på den måde kommunikere med ham og han så kan kommunikere med hans søskende”
”Så han vil aldrig ku…” jeg ser hurtigt på Niall, da hans telefon afbryder mig og det er bare så træls, vi er ved et lægebesøg og han har ikke slukket mobilen.
”Sorry! Jeg slukker den nu” han tager sin mobil op af lommen og ser en smule på mig.

”Det er hemmeligt nummer, jeg må lige tage den” jeg sukker tungt og lader ham bare gå ud, jeg kan ikke gøre så meget andet, kan jeg?
”Det skal nok gå Mrs. Horan” siger lægen med et opmuntrende smil, som langt fra hjælper. Det gør ondt. Min søn kommer måske aldrig til og snakke, måske aldrig. Faktisk aldrig, det har hun lige sagt!

”ALLISON!” jeg ser hurtigt mod døren da Niall står der og ser på mig i panikken, sveden og tårerene er allerede nede af hans kinder.

 

************************************************************************************************************************

Til de opmærksomme læser, så er prologen kommet ind!
OH SHIT!

Når lad mig hører Jeres gætterier! Hvad tror I der sker?:P. Jeg kommer ikke med et kapitel, før jeg har hørt mindst 5 personer gætte! :).
Vil se hvad I tror!:)

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...