More than family

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 4 aug. 2014
  • Opdateret: 14 mar. 2015
  • Status: Igang
3 år er gået siden Niall friede til Allison, men det lykkelige familieliv, er ikke som alle ønskede og håbede på. One Direction er gået fra hinanden og drengene skændes som aldrig før, men hvad der kostede bruddet, er stadig et stort mysterium. Zerrie venter på skilsmissepapirerne. Elounor bor hver for sig og Eleanor har taget børnene med sig hjem til forældrene. Sophiam lever stadig på lykken. Barry er stadig ligeså forelsket som før, bortset fra Bea har en hemmelighed og Harry ikke længere er venner med Allison. Nallison er stadig forlovet og Allison snakker langt fra med Harry længere, selvom de bor i samme bygning. Hvad er der sket med 1D? Hvad er der sket med Zerrie og Elounor? Hvad er Bea’s hemmelighed? Vil Nallison nogensinde blive gift?? Hvad med alle ungerne, hvordan tager de det hele? Vil 1D nogensinde blive venner igen? Følg med i 6’eren til ”More than this”.

126Likes
333Kommentarer
38587Visninger
AA

10. Chapter 8.

 

Liam’s point of view.

Mit blik lander ret alvorligt på Harry og Niall, for det her kan ikke fortsætte meget længere. Hver gang jeg bære Quinn ovenpå og ind på hendes værelse, så sidder alle ungerne og græder der. Jeg ved det skræmmer Quinn og alligevel vil hun ikke vise nogen smerten, hun er som sin mor – stærk og tænker på alle andre end hende selv.
Jeg ved det hele er så forskruet i mellem drengene og jeg ved alle er uvenner, faktisk er jeg den eneste der ikke er uvenner med nogle og det håber jeg ikke at det sker. Men de andre 4, de er uvenner og alle grunde er dumme, latterlige og jeg ved ikke hvad.
Måske vi bare har været for meget sammen og aldrig rigtig kunne være skilt, eller nyde en dag uden de andre er der. Jeg ved det ikke.
Men jeg ved at Nathaniel kommer tit hjem og fortæller hvor meget de andre hører deres forældre skændes, ja jeg har ikke snakket med drengene, for jeg må ikke for min søn og jeg føler med ham, for han ønsker ikke at være stikkeren og jeg forstår ham, for det er ikke en fed oplevelse. Nathaniel fortæller hvor meget alt egentlig påvirker dem og han tit spørger om vi vil ende sådan, altså Sophia og jeg. Hver gang kan jeg så sige, at det nok ikke sker og han ikke skal være bange, for hvis vi så endt kom op at skændes, så skal alt nok blive okay igen.
Avery er blevet en stor pige og er jo 3 år, hun hænger faktisk meget godt ud med Silas. Ungerne er tit over ved Sophia og jeg, da jeg er begyndt og tage dem lidt ud af huset og lade dem komme over til mig.
Jeg ved ungerne savner den dejlige grillhygge eller bare familie hygge der kunne være, det gælder alle unger og jeg savner den da også selv, men jeg kan ikke rigtig gøre noget. Jeg ved Niall er såret og jeg ved han holder sig hård, kun for Allison’s skyld.
Jeg er jo ikke blind, hun er begyndt og tro mediet, at hun ødelægger alt og jeg kan ikke give hende skylden for det, for det ville jeg da også, hvis jeg nu stod i hendes sted og drengene ved det skam også, men intet hjælper. Selv Louis forstår hende, men han bebrejder hende stadig også selvom han ved det er løgn.
Jaer jeg ved ikke hvad der forgår længere.
Men overhånd, det har det taget.

Sophia har fortalt mig noget som Alli går i gennem, noget ingen ved og jeg egentlig ikke burde vide, ikke før hun selv ville sige det.
Hun var til jobsamtale for noget tid siden og uden nogle af os andre ved det, hun fik et tydeligt nej. Vil I vide grunden?
De mente ikke hun var egnet til jobbet, fordi hun er gift med en selvoptaget sanger og har 6 børn, det kan de ikke bruge og det ville være for dyrt, for var han ude, så skulle hun have fri og det kunne de ikke.
De kender ikke ordet barnepige og venner eller hvad?
Det var de sagde ordret til hende!
Samme aften kommer Quinn til skade.
Dog har jeg brudt mit løfte til Sophia, for jeg opsøgte firmaet dagen efter og skældte dem så meget ud, virkelig meget ud og sagde de var nogle idioter, at sådan noget kan man fucking ikke bare sige og at de bør sende en offentlig undskyldning til Allison, hvilket de har gjort og Sophia regnede det ud, hun klaskede mig en.
Men ingen anden ved det, kun Sophia og jeg.
Jeg har ondt af Alli, hun kæmper og det gør vi alle. Vi alle kæmper!
Jeg har forsøgt at få Zayn’s eks barnepige forbi Louis, ved og skrive til hende som Zayn, bare så jeg kunne filme det og få hende til at indrømme noget. Men desværre tror hun ikke det er Zayn, men en af hans venner.
Jeg har prøvet og snakke med Eleanor, hun vil skam også gerne tilbage til Louis, men hun er træt af alt det drama hejs og havde bare brug for lidt pause fra dramaet. Hvilket jeg forstår, der er drama over alt! Plus så flyttede Zayn ind og det gad Eleanor slet ikke, ikke når han drak og det skal ungerne ikke se.
Hvilket jeg forstår.
Perrie kan man ikke snakke med, hun vil have beviser og det er ret så svært med beviser! Jeg prøver og prøver! Sophia siger dog til mig, at jeg ikke skal tage mig af alt rodet. Men det er svært, rigtigt svært.

Mine venner er fuldkommen nede, vi er ikke længere et band og grunden er den latterligste nogensinde! Jeg forstår den seriøst ikke.
Kommer jeg aldrig til.
Paul fatter den ikke og Helene fatter den heller ikke.

 

***

 

Allison’s point of view.

Mit blik rammer lidt på drengene, eller mændene, det er de jo nu eller nej egentlig ikke og slet ikke når de slår hinanden ned!
Jeg ligger stille posen med ærter i mod Niall’s kæbe og sukker tungt, inden jeg ser på Liam og han kigger ret dybtgående på os alle tre. Mit blik rammer Zayn da han bare har hentet sig en øl.
”Allison, kan jeg være alene med dem her?” jeg nikker en smule og kysser kort min mand i panden, inden jeg går op ovenpå, må hellere tjekke til mine børn.

Jeg kommer ovenpå og går stille ind på Quinns værelse, da jeg formoder alle er der, det plejer de at være og ja jeg ved de hader diskussionerne, men jeg kan jo ikke gøre så meget, kan jeg?
Eller det kan jeg nok. Er jo en dårlig mor, right?
Alle unger kommer til skade på min vagt, selv føde kan jeg ikke.
”Hey unger” siger jeg stille og går lidt hen i mod dem. Silas strækker straks armene i mod mig og jeg tager ham straks op.
”Må jeg sætte mig?” Quinn rykker sig en smule og jeg sætter mig ned.
”Mor, skal dig og far flytte fra hinanden?” jeg ser hurtigt på James og ryster på hovedet.
”Men du smed far ud den anden dag” jeg ser hurtigt på Edward og nikker en smule.
”Mor mente bare ikke ordende, de røg bare ud af mig” siger jeg stille og kysser Silas i håret.
”I må ikke flytte fra hinanden igen mor, det gjorde ondt sidst” jeg ser hurtigt på James, da han tydeligt husker da han var 4 og det giver et stort stik i mit hjerte. Jeg sætter Silas fra mig og ligger begge mine hænder på James skulder.
”Skat, det sker ikke. Far fortryd den gang så meget og det gør han stadig. Det kommer ikke til at ske igen. Far og mor elsker Jer alle 6” siger jeg hurtigt og ser lidt på dem alle. Jeg kysser hurtigt James i panden og ser på de andre 5.
”Hvad siger I til pizza i aften?” Jeg ser bare på Quinn, som bare rejser sig og forlader sit eget værelse. Jeg sukker tungt og mærker James hånd i min.
”Pizza fikser ikke alt mor” siger han bare og rejser sig op, inden han tager Silas i sine arme og alle faktisk følger med ham ud. Okay, de elsker da ellers pizza? Det plejer de da.
Jeg sukker tungt, da alle ungerne er væk og jeg nu alene sidder på Quinn’s værelse.
Jeg er en dårlig mor.
Jeps.
Det er det jeg er.

 

***

 

”Hey babe?”
”Babe, du skal op vi skal spise” jeg mærker Nialls hånd på min kind og jeg åbner lidt mine øjne op, inden jeg ser forvirret på den lyserøde væk og derefter ind i Niall’s øjne. Okay jeg må være faldt i søvn.
”Vi har bestilt pizza skat”
”De ville ikke have” siger jeg stille og sætter mig op. Niall hjælper mig langsomt op og sætter hans hænder på mine sider.
”De sagde du havde sagt det”
”James sagde pizza ikke hjalp og de gik” jeg sukker tungt og ligger mit hoved i mod hans skulder.
”Du spurgte dem ikke? Og de sagde ja ikke?” han sukker kort og nikker en smule.
”Ska…”
”… se jeg er en dårlig mor. Jeg skal intet have” jeg trækker mig væk fra ham og han sukker kort inden han ser på mig.
”Du er ikke en dårlig mor”
”Jo jeg er Niall…”
”Nej du er ej Allison”
”Fat det nu bare! Jeg er en fucking dårlig mor og jeg er en dårlig kone, indrøm det nu bare!” hvæsser jeg og han sukker tungt, inden han bare lader mig gå og jeg finder vejen ind i soveværelset.

Jeg smider mig i sengen, med den dårligste følelse ever. De vil da Niall spurgte, men ikke da jeg spurgte eller sagde og jeg ved snart ikke mere.
”Allison” hører jeg en stemme sige da døren går op og jeg ser straks i mod Niall, som langsomt går i mod mig og smider sig ned til mig.
”Jeg elsker dig og ungerne elsker dig, kom nu ned og spise Babe” jeg ser en smule på ham og sukker tungt.
”Hvordan kan du elske mig og mine mange udbrud?”
”Fordi det var det jeg faldt for og jeg ved alt er pisse besværligt for tiden. Men jeg elsker dig og vores skønne unger!” jeg mærker hurtigt hans læber i min pande og et smil rammer mine lidt.
”Hvorfor skal du være så fucking fantastisk Niall?”
”Fordi jeg er så nuttet og ikke gay!” griner han og straks husker jeg en af de første stunde med ham og straks griner jeg selv.
”Du så dum nogle gange”
”Jaer min du elsker mig”
”Ja, det gør jeg squ” siger jeg smilende og kysser ham blidt, han kysser blidt tilbage og rejser sig op, inden han hjælper mig op og trækker mig indtil ham.
”Lige meget hvor meget vi skændes, eller hvor mange humørsvingninger du har, så elsker jeg dig og jeg ved ungerne også gør. Så tænk ikke på det babe” jeg nikker en smule og kysser ham blidt igen, inden vores kys bliver afbrud og en lille drenge stemme lyder.
”Moar, kommer du?” jeg ser en smule i mod Edward og nikker lidt.
”Ja det gør jeg skat”
”Far, kommer du også?”
”Selvfølgelig basse” Niall fletter vores finger og sammen går vi i mod Edward. Jeg slipper Niall’s hånd og bukker mig ned, så jeg kan tage Edward op i mine arme og derefter holde Nialls hånd igen, hvor vi sammen kan gå ned og få aftensmad.
Jeg forstår ikke Niall, tænk han finder sig i alt og jeg elsker ham virkelig for det.
Han er virkelig den bedste mand nogle sinde og jeg elsker mine unger, måske har Niall ret, at jeg intet gør forkert?
Ja jeg overrager bare.
Jeps, det er det jeg gør.
Ungerne elsker mig og Niall gør, det er det vigtigste!

 

************************************************************************************************************************

Endelig blev det færdigt! Det har taget mig det meste af dagen, fordi jeg vidste bare slet ikke vidste hvordan og hvorledes jeg skulle skrive det, slet ikke når jeg tænker fremadrettet.
Så undskyld hvis det er et dårligt kapitel.

Når I fik et synspunkt fra Liam af, hvad mener I om det og alt det han lige har fortalt?
Ikke mindst det han fortalte omkring Allison, sikke en afvisning på job hun havde fået.

Nu mangler der kun at komme en fra Zayn af vidst :). Spændende om det gør det!.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...