More than family

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 4 aug. 2014
  • Opdateret: 14 mar. 2015
  • Status: Igang
3 år er gået siden Niall friede til Allison, men det lykkelige familieliv, er ikke som alle ønskede og håbede på. One Direction er gået fra hinanden og drengene skændes som aldrig før, men hvad der kostede bruddet, er stadig et stort mysterium. Zerrie venter på skilsmissepapirerne. Elounor bor hver for sig og Eleanor har taget børnene med sig hjem til forældrene. Sophiam lever stadig på lykken. Barry er stadig ligeså forelsket som før, bortset fra Bea har en hemmelighed og Harry ikke længere er venner med Allison. Nallison er stadig forlovet og Allison snakker langt fra med Harry længere, selvom de bor i samme bygning. Hvad er der sket med 1D? Hvad er der sket med Zerrie og Elounor? Hvad er Bea’s hemmelighed? Vil Nallison nogensinde blive gift?? Hvad med alle ungerne, hvordan tager de det hele? Vil 1D nogensinde blive venner igen? Følg med i 6’eren til ”More than this”.

126Likes
333Kommentarer
38669Visninger
AA

7. Chapter 5.

 

Harry’s point of view.

”Gemma hvad sker der?” mine øjne spærre sig helt op, da min søster pludselig kommer med et skrig eller hvin, you name it.
Hun svarer dog ikke, da jeg pludselig mærker noget koldt på mine fødder og jeg ser straks ned, inden jeg ser hurtigt på hende.
”Det er ikke hvad jeg tror?” der skal være 2 måneder til og ikke nu! Jeg slår mig hurtigt i hovedet, da jeg er totalt dum, for jeg burde vide bedst, fik trodsalt en datter for 5 år siden, eller lidt mere, det og så lige meget, det er ligegyldigt lige nu!

Jeg ligger hurtigt armene om hende, da det her ikke er godt. Jeg hjælper hende ud i mod bilen.
”Harry, du i badebukser” siger hun sammenbidt.

”Det er fucking ligegyldigt!” okay hun har måske bikini på, whatever. Fuck Phil er på arbejde, det er ikke godt o… nej Harry, du har ikke tid til de tanker!
Hospitalet og det er nu, det skal bare være nu!

Jeg hjælper hende ud i bilen og sætter hende ind, hjælper hende med sele og alt det shit, faktisk tænker jeg ikke videre over tingene, jeg skynder mig bare ind på fører sædet og starter bilen, inden jeg begynder at køre.
”Harry, sele!” siger hun sammenbidt og nok i smerter. Jeg skynder mig at tage selen på og kører videre. Jeg fisker hurtigt min mobil op og sætter den i mobil holderen, inden jeg ringer til Phil og håber han tager den forbandede telefon. Hvilket han også gør.
”Whas up Harry? Jeg skal til møde nu her”
”Jaer, det må du squ droppe Phil! Vandet er gået!”
”HARRY, gik hvor du kører!”
”Babe?”
”Er I sikker?”
”Gud er vi sikker!!! Babe det gør ondt, han sparker meget!” Phil svarer slet ikke, ikke før det siger dutdut og tror han er på vej, eller det håber jeg squ for ham, han skal bare komme og det er nu! Okay måske ikke komme her, men komme ude på sygehuset og i god tid.

”Gemma, træk vejret stille og roligt” siger jeg, selvom jeg egentlig ikke selv kan, da jeg er ret nervøs og føler jeg kan besvime i hvert sekund, hvilket nok ikke er godt.
”Hold nu kæft og bare kør, okay?” jeg nikker blot og sætter farten op.
”På lovligt vis Harry” jeg ruller kort med øjnene, for nu må hun da bestemme sig!


Vi når hurtigt frem til sygehuset og jeg stopper bræt op ude foran, gider da ikke og finde parkeringsplads, det er ikke altid godt at et barn kommer før tid! Har jeg da lært!
Jeg springer hurtigt ud af bilen og løber ind.
”Hjælp!”
”OMG du er Harry Styles!” kommer der fra en sygeplejeske og jeg ruller kort med øjnene.
”Ja fint, min søster skal føde om to måneder og er gået i fødsel, NU! Eller vandet er gået!” hun vågner så straks op og finder en kørestol, inden hun løber med mig ud til bilen og sammen hjælper vi Gemma over i den.
Det hele går så stærkt, faktisk alt for stærkt og jeg forlader jo bilen, da jeg ligesom må følge min søster og hun kommer skam hurtigt indtil tjek, alt det der pis der.
De tjekker hende og alt det, uden jeg egentlig hører hvad doktoren siger, for han synder sig og kalde forstærkning, jeg opfatter slet ikke noget, ikke før de allerede kører hende væk igen og i mod en totalt anden slags stue.
”Nu skal du hører Mr. Styles, din nevø ligger forkert og vi må fjerne ham nu med kejsersnit” det hele går bare så hurtigt ind i hovedet på mig og forvirring rammer hurtigt, inden den erstattet med frygt og smerter i brystkassen.
Jeg bliver hurtigt vist op til sådan et rum, hvor jeg kan kigge ned på stuen og det hele er så skræmmende.
Jeg ser hurtigt Gemma der bliver bedøvet ved maven og alt det blod som straks kommer frem, jeg mærker den totalt klamme følelse af opkast nærme sig mig og jeg mærker hurtigt hænder på mine skulder.
”Hvad sker der, jeg fik intet af vide, jeg blev bare sendt her op!” Phil.
”Han vender forkert” siger jeg bare og holder øje med min søster. Det går ikke langtid, ikke før der kommer en baby ud og han ser helt blå ud, først der kaster jeg op og jeg hører Phil’s skrig, inden alt forsvinder fra mine øjne og jeg vælter omkuld.

 

***

 

Jeg sætter mig hurtigt op og trækker vejret tungt, jeg hader den drøm og de tanker fra den dag, det var en skræmmende oplevelse og ikke noget jeg bare glemmer, eller vel kunne glemme.
Han var helt blå, han var død og de vækkede ham alligevel til live, i dag har han det så godt. Ingen skade, intet! Men Noah har fået skade. Noah fik skade, men Toby gjorde ikke og han døde endda i 2 minutter, Noah var i live og kom til skade.

Det kan være jeg hader Allison så meget lige nu, men jeg er så sur og indebrændt over den uretfærdighed der er, jeg er glad for Toby er rask og det, men hvorfor skal Alli straffes? Har hun ikke oplevet rigeligt med straf? Noah er sådan en dejlig unge! Allison pressede alle tre ud! ALLE tre… alle tre. Men Gemma fik kejsersnit og alligevel er Toby den som klarer sig bedst.
Det er ikke fair.
Det gør så ondt og tænke på, denne verden er så uretfærdig.
”Harry, det var bare en drøm, prøv og sov igen” jeg mærker hendes hånd på min ryg og jeg drejer lidt mit hoved i mod hendes, hun sender mig et lille smil og hjælper mig ned igen.
Allison slog hende, Allison slog kvinden i mit liv.

 

***

 

”Harry, jeg smutter ud med Chelsea, okay?”
”Jaja” siger jeg blot og tager en tår af øllen, jeg hører kort et lille suk og mærker derefter hendes læber på min kind.

”Elsker dig”
”Jaja” siger jeg en smule, måske for ligegyldigt, men jeg er lidt ligeglad.

Faktisk er jeg pisse ligeglad.
Denne verden er så fucking unfair, det er helt utroligt hvor tavelig den er! Hvorfor skulle god tage Toby væk i 2 minutter og lade Gemma få det psykisk dårligt bagefter? Gemma er sådan en fantastisk person og hun fortjener så meget bedre! Phil fortjener bedre!
Han står altså og fikser dyr hver dag, hver dag! Han redder liv! Hvorfor skal han straffes? Er der en hund eller noget der er død, som han ved et uheld dræbte? Det tvivler jeg fucking på!

Fuck det hele, fuck One Direction.
Nej vent lidt, de eksisterer ikke mig og hvorfor? Ja det er et godt spørgsmål, ren og hop!
Vi bliver gode venner, det gør vi altid! Altid.
Så hvad skulle være anderledes denne gang?
Ingen ting!


Seriøst, altså helt ærligt!
Jeg fatter ikke Bea, jeg fatter hende ikke! Jeg elsker hende og alligevel vil hun ikke flytte ind, vi har været sammen i et fucking år.

Men nej det er for tideligt og hun er bange for jeg bliver for meget, eller forholdet går i stykker. De fleste ville være flyttet sammen nu!
Ikke misforstå mig, jeg elsker Bea, jeg elsker hende meget.
Men hun er her alligevel altid, så hvorfor ikke bare flytte adressen? Hun er aldrig hjemme, kun hvis jeg skal bruge tid med Quinn alene.
Hvilket sker ikke så meget tit, kun nogle gange i weekenderne og sådan, okay det sker tit, for jeg elsker min pige. Men for det meste er hun her jo med Bea også, så jeg forstår ikke Bea.
Jeg forstår hende ikke.
Simon og hendes far har accepteret mig.
Jeg forstår ikke verden.
Hvorfor skal alle bebrejde Allison? Allison er squ da ikke en skid skyld i vores brud og tænk Louis bare siger at vi er færdige, før vi alle har sagt at vi er færdige og godkendt at vi kan sige det til pressen. Hvordan kunne Louis?
Ikke bare det, hvordan kunne Louis stå og råbe af mig, kalde mig gay og jeg ved ikke hvad. Jeg forstår intet, jeg forstår ikke det skænder i Louis og jeg pludselig fik, jeg forstår det ikke eller grunden til det og jeg tror heller ikke han forstår det, men slut, det er vi.

Jeg løfter flasken fra bordet og fører den op til mine læber, da jeg mærker hund som skubber til mig og jeg ser hurtigt på klokken, okay der er alligevel gået 20 minutter, godt så!
Jeg har siddet i min totalt egen lykkelige verden.
Mærk lige ironien der!
HAHAHA

Et højt skrig og et højt gråd lyder, inden Bea skriger op og kalder på mig.
”HARRY!!!” jeg rejser mig hurtigt op da jeg genkender gråden og det lyder som Quinn. Jeg løber straks ud i køkkenet og ser grædende Quinn i Beas arme, hvor Bea er ved at sætte hende under koldt vand, hvor man bare kan se blodet fra knæet.
”Jeg har hende, ring!” siger jeg hurtigt og løber hen til Quinn som bare græder, man kan tydeligt se huden som hænger løst ned af knæet og en brækkende fornemmelse kommer, dog når Niall og Allison at dukke op.
”QUINN! Åh mors pige!” Allison er hurtigt her over og skubber mig væk, inden hun tager sig af hende og vender sig i mod mig.
”DIG! Hvordan kunne du være så uansv… vent lidt, har du drukket!?”
”Mo…”
”Hvordan kan du gøre det Harry!” straks rammer den første lussing min kind og dernæst den næste. Tårerne er allerede på mine kinder, men de er sandlige også på hendes og Quinns forsøg på at sige noget, den ødelægger Allison fuldkommen.
”Jeg har ringet, det er på vej!” Allison’s øjne bliver straks lynende og Niall tager sig hurtigt af Quinn, hvor jeg hurtigt forsøger at stoppe Alli, da jeg er nervøs for hvad hun gør. Men Alli vrider sig væk og går med truende skridt i mod Bea.
”Alli, jeg vidste ikke hun var her, I pu…”
”DIG!” skriger hun bare af Bea og ignorer mig fuldkommen, jeg mærker hurtigt skuffede øjne fra Niall.

”Je…” men selvfølgelig ryster han med hånden og giver tegn på han ikke vil hører mig, straks lyder et klask og et skrig, jeg ser hurtigt i mod Allison og Bea, hvor Bea nu står med begge sine hænder op til sin kind.
”ALLISON!” skriger jeg, hun slår fanme ikke min Bea.
”Dig, din fucking sæk!” hun klasker igen Bea og straks springer jeg ind og trækker hende væk. Jeg hører hurtigt ambulancen og alt det som kommer. Jeg hører skam også de andre unger komme løbende, da de nok har hørt det hele. Eller skriget og det.
”Dig Harry, du holder dig langt fra Quinn!!! Hold dig fra hende! Først James og nu Quinn! Hvordan kan du! Når ja dit alkohol forbrug og din luder!”
”ALLISON!” prøver Niall, samtidig med at han trøster Quinn, hvilket han opgiver, da hun bliver taget fra ham, da der kommer ambulancemænd ind og jeg ser forvirret på dem, indtil jeg opdager Bea pludselig står og snakker med en, så hun måtte have hentet dem?
Hvad ved jeg.

”Du holder dig fra hende!”
”Allison, rolig”
”Jeg vidste ikke, jeg tro…”
”… Hold din kæft Harry! Du holder dig væk, fattet!”

”Så nu tager du hendes side! OMG Niall.. hvad betyder mest for dig man!”
”Hvis du skal sige det sådan, så gør Allison!”
”Moar” græder Quinn stadig og Alli river sig fri fra Niall, inden hun løber hen til Quinn og Niall løber efter, hvor han tager James op og drejer sig.
”I holder Jer fra dem! Jeg får en anden her over!” hvæsser han koldt og han behøver ikke engang at svarer, ikke før Perrie står der og ser iskoldt på mig, af en eller anden grund. Men faktisk er alle her og jeg hører alle snakke frem og tilbage.


Jeg mærker mine ben ryste og jeg ser på Bea, som bare ser stille på mig, da alle har forladt os.
”Jeg tager hjem Harry, det bedst” siger hun stille.

”NEJ babe, ikke lad hende skræmme dig væk!”
”Måske det bare bedst vi får tid hver for sig og jeg forsvinder ikke, det bare bedst jeg kommer lidt hjem og er der” jeg ser på hende da hun forsvinder ind i soveværelset og kommer hurtigt ud med en lille taske, inden hun kysser mig kind.

”Elsker dig skat” jeg ser hende forsvinde og der knækker mine ben sammen, hvor alt bare falder ud af mig, gråden og hele lortet.
Man kan bare lugte den brændte hud i køkkenet og alt jeg kan tænke på, er min datter. Min datter kom til skade.
Men jeg vidste jo ikke hun var her, jeg vidste det ikke!
Jeg kunne ikke holde øje med Allison, jeg kunne holde øje med James, Gemma og nu min egen datter, alt jeg rør går i stykker! Ikke for at tale om det med Chelsea.
Jeg er en ulykkesfugl.
Mit venskab med Louis, alt.

Jeg er en ulykkesfugl.

 

************************************************************************************************************************'

Ja så fik I Harry's drømme og hans følelser for de dage alt gik galt.
Den gang med Gemma og den gang med Quinn, alle ulykkerne hjemsøger ham.
Hvad mener I, er han en ulykkesfugl?

Og mon han har det bedre, end den gang ulykkerne skete? Eller er han stadig så knust, som vi ser her i drømmende og som Niall siger?
Hvad mener I?


Forstår I egentlig Allison og hendes måde at reager på, når det altså rammer hendes børn?

Et kapitel mere og jeg har indhentet det fra i går, ikke mindst mit skylde kapitel.
Så er der bare kapitlet fra I dag, som skal laves :)

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...