More than family

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 4 aug. 2014
  • Opdateret: 14 mar. 2015
  • Status: Igang
3 år er gået siden Niall friede til Allison, men det lykkelige familieliv, er ikke som alle ønskede og håbede på. One Direction er gået fra hinanden og drengene skændes som aldrig før, men hvad der kostede bruddet, er stadig et stort mysterium. Zerrie venter på skilsmissepapirerne. Elounor bor hver for sig og Eleanor har taget børnene med sig hjem til forældrene. Sophiam lever stadig på lykken. Barry er stadig ligeså forelsket som før, bortset fra Bea har en hemmelighed og Harry ikke længere er venner med Allison. Nallison er stadig forlovet og Allison snakker langt fra med Harry længere, selvom de bor i samme bygning. Hvad er der sket med 1D? Hvad er der sket med Zerrie og Elounor? Hvad er Bea’s hemmelighed? Vil Nallison nogensinde blive gift?? Hvad med alle ungerne, hvordan tager de det hele? Vil 1D nogensinde blive venner igen? Følg med i 6’eren til ”More than this”.

126Likes
333Kommentarer
38604Visninger
AA

37. Chapter 35 - part 3.

 

Niall’s point of view.

Jeg står bare og betragter mine unger komme op af gulvet, ikke mindst da Bea kommer ind og hun ser nu faktisk rigtig flot ud i hendes fine kjole.
Hun er faktisk ret flot, Harry er heldig!

Jeg mærker hurtigt nervøsiteten og jeg frygter meget, at Allison slet ikke kommer ind og alt det der. Det skræmmer mig. Det skræmmer mig så meget!
Jeg mistede hende engang og jeg mistede hende for altid, det troede jeg da…

 

***

Flashback.
”Seriøst Justin, jeg forstår det ikke! Hvordan kan folk gøre sådan noget? Jeg elsker Allison så meget og jeg er så bange for at miste hende, bare pga. denne skide idiotiske pige!”
”Jeg ved det ikke Niall, folk ved bare hvad de skal gøre, så de kan få penge og de er så ligeglade med at de ødelæger en andens liv. Du må bare fortælle Allison, at der intet er sket. Jeg er sikker på hun bliver!”
”Jeg ved ikke… hun virker så sur på mig hele tiden og gider knap at snakke med mig, hvornår skal jeg overhovedet give hende den her?” jeg river æsken op af hånden og straks tager Justin den fra mig, han åbner æsken og hans ansigt ændre sig.
”Wow, du elsker hende virkelig, var?”
”Ja! Jeg ved godt vi ikke har datet så længe og alt det, men jeg ved det bare. Det skal være hende! Ingen andre end hende og kun hende”
”Så gør det i aften mate! Jeg er sikker på du får et ja! Jeg har kun hørt om hvor bitchet hun skulle være, men hun er faktisk ikke så bitchet igen”
”I know, jeg tror lidt jeg ændrede det!” siger jeg med et forlegent fnis. Justin griner bare og puffer til mig.
”Jeg skal nok hjælpe dig med den sæk! Vi skal nok få sandheden ud af hende!” jeg nikker stille.

”Niall, kan vi snakke?” jeg vender mig hurtigt rundt, ved lyden af hendes fantastiske stemme og Justin gemmer hurtigt ringen, eller jeg tager hurtigt æsken fra ham og putter den i lommen, heldigvis opdager Allison intet.
”Alene?” spørger hun en smule, uden jeg har fået svaret og Justin langt fra går, da hun spurgte første gang. Jeg ser en smule på hende og der hvor hun kigger, hun kigger på Justin’s computer og den er inde på Olivias profil, da Justin forsøger at finde ud af noget, som vi kan bruge i mod hende og alt det.
”Øhm selvfølgelig” siger jeg lidt og ser på hende, inden Justin rejser mig op og går i mod døren.
”Husk beskyttelse, vi kan ikke have endnu en sag på nakken Niall!” et fnis forlader kort mine læber, over Justins så latterlige joke. Justin smiler bare til os begge, inden han går ud og lukker døren efter sig.
Jeg ser bare så lykkeligt på hende, da jeg elsker den tøs!
Jeg rejser mig op og går i mod hende, hvor jeg vil til at plante mine læber på hendes og i stedet for at gengælde det, så træder Allison bare væk og jeg ser undrende på hende.

”Allison, undskyld” hun må vel være sur på mig eller ikke tro på mig? Jeg ved ikke. Hendes blik bliver alvorligt, men også ret trist og der bliver jeg virkelig bange, ikke mindst nervøs.
”Niall… jeg kan ikke mere… jeg lovede, at jeg ville støtte dig og det kan jeg ikke mere… Olivia eller Justin, det er hvad du tænker på, du har glemt mig… jeg kan ikke mere!” jeg når ikke at reager, ikke før Allison er væk og jeg straks løber efter hende.
Hun kan ikke forlade mig!
Ikke nu!
Jeg har brug for hende!
Jeg elsker hende!
Hun må ikke forlade mig!!!.


”ALLISON!” drenge ser paniske på mig og forsøger ligeså at kalde på Allison, men intet hjælper og straks falder jeg bare sammen.
Hun forlod mig!
Flashback over.

***

Et suk forlader mine læber, alle de problemer der har været og alle de kampe med Harry, så gjorde de begge det for min skyld og at de forelskede sig undervejs, er jo bare det og intet jeg kan ændre noget ved, jeg fik min Allison alligevel.

Da Bea når midten af gulvet, går døren op igen og ind kommer Allison, i den smukkeste brudekjole og ved hendes side går to dejlige fyrer, James og Paul.
Hun valgte dem begge!
Man kan se det nervøse blik i hendes øjne og jeg prøver bare at smile opmuntrende til hende, men kun et svagt smil kommer igen.
Hun trækker vejret en smule, det kan jeg se og hendes blik stivner lidt, inden hun stopper op og alle ser forvirrende på hende, inden Allison falder om. Dog griber Paul hende og straks skal jeg til at løbe, ligesom drengene og alle andre. Men Paul løfter hende hurtigt op og hendes grin kan straks høres i kirken.
”Den var ikke sjov den der!” råber Louis til hende og hun ser bare grinede på ham.
Selv ser jeg en smule skuffet på hende, da jeg ikke synes det var særlig sjovt! Dog griner alle andre og Helene, ligesom alle har vidst det ville ske og hun bare skulle drille os One Direction drenge.
Hun sender mig hurtigt et charmende smil, som jeg langt fra gengælder, for den var langtfra sjov!
Paul og James følger hende atter op af kirkegulvet, da Allison når midten af gulvet, når Bea op til Harry og Henri over giver hende til ham. Han kysser hurtigt hans datter på kinden og Harry kysser hurtigt hans kommende brud på kinden, inden han giver Quinn et kram og Quinn hurtigt giver mig et, ligesom mine andre unger gør og de derefter tager deres plads, ved siden af deres bedsteforældre.

Mit blik rammer igen Allison, som kommer gående og bag hende holder Willow hendes kjole oppe.
Et smil rammer bare mine læber og desværre ryger mine tanker tilbage på den aften, den aften jeg brækkede Harry’s arm og jeg brød sammen.

***

Flashback.
Jeg græder bare totalt meget, hun har lige forladt mig og skred ud af døren. Hun forlod mig! Og jeg har ikke engang bollet nogle tykke, jeg har kun været sammen med hende og ingen andre.
Jeg hører døren gå på og i et håb om det er hende, så kigger jeg op og desværre er det blot Harry. Han ser helt trist på mig og jeg er ligeglad, han er sikkert trist over at alt går ud over mig og alt det.
Jeg ser bare stille på Harry.
”Hun har slået op med mig!” græder jeg totalt knust og knurre hovedet ned i Liams skulder.
”Drenge, jeg skal fortælle noget” jeg ser stille op på Harry, både Justin og de andre vil gå, men Harry gør bare tegn til de kan blive.
”Harry, hvad er der?” Louis ser på ham og sender ham nogle bekymrede øjne. Harry ser ret alvorlig ud.
”Jeg er skylden i rygtet i mod dig Niall… jeg betalte Olivia for det…” jeg er hurtigt lynene på ham og jeg mærker hurtigt en kniv i hjertet. Liam ligger trøstende armen om mig, inden han ser på Harry og Harry kommer ham hurtigt i forkøbet.
”Jeg ville ødelægge alt i mellem dig og Allison, jeg er vild med hende og undskyld Niall, jeg fortryder det så meget. Undskyld” han sagde hvad!? Han kan ikke være vild med min pige! Det kan han fucking bare ikke!
”Jeg tror det bedst vi går, kom drenge” 5SOS, bandet og Justin forlader rummet, så vi kun er os 5 tilbage og jeg ser bare direkte koldt på Harry.
”Hvordan kunne du! JEG ELSKER ALLISON!!!!!” råber jeg arrigt og med tårerne ned af kinderne. Det gør så ondt!
”Jeg ved det, undskyld Niall!” undskyld!? Er det alt han kan sige!?
”Undskyld, undskyld? HUN HAR DROPPET MIG! Takket være dig!” hvæsser jeg og rejser mig hurtigt op, eftersom jeg var faldt ned og sidde, så jeg lige kunne synke ordende. Liam tager fat i mig, men jeg vreder mig bare fri og styrter i mod Harry. Jeg knytter hånden og heldigvis så fatter Harry intet, ikke før jeg rammer ham hårdt i maven.
Harry forsøger at stoppe mig og de andre råber blot af mig, men Zayn siger hurtigt at vi selv må løse det og han har fanme ret. Denne her dreng skal dø og det skal være nu!

Harry begynder selv og slå fra sig, så vi ligger og triller rundt, mens vi bare slås og jeg ignorer egentlig da et knæk lyder, for jeg mærker ingen smerte, så det må være fra ham.
Men først da knækket lyder, bliver vi trukket fra hinanden og Liam siger hurtigt:

”Niall for fanden, du har lige brækket Harrys arm!” sukker han irriteret, inden han ser bekymret på Harry, mine øjne bliver bare mere vrede og jeg kigger bare vredt på Harry. Han skal ikke have ynken her, han er skylden i hun skrid!
Louis og Liam hjælper bare Harry op, de skal til at følge ham ud, da jeg vil fri og Zayn slipper mig, men holder sikkert stadig øjnene på mig.

Harry ser bare på mig med smerter og jeg ser bare ligegyldigt på ham, uden at vise tegn på medfølelse eller skyld.
Jeg tager æsken op af lommen og kaster den foran Harry.
”JEG VILLE FORHELVEDE FRI!” råber jeg, inden jeg knækker sammen i gråd på jorden eller gulvet er det så.
”Niall, jeg vidste ikke” siger han stille og Louis bukker sig hurtigt ned, inden han tager æsken op og en stor diamant ring kommer til syne, den ring jeg ville give hende!
”Flot Harry flot” mumler de resterende, selv Louis og Liam.
”Niall jeg vidste j…” forsøger Harry bare og jeg råber blot:
”GID DU DØR!”
Jeg græder bare rigtig meget. Jeg har lige mistet mit livskærlighed.
Flashback over.

***

Jeg ser hurtigt på Harry, som hurtigt ser på mig og jeg ser bare hurtigt væk, inden jeg ser på Allison og jeg mærker smerten, alt hvad jeg har gjort og i mod min egen bedsteven. Jeg mærker tårerne ramme mine kinder og det er som om alt går op for mig nu, alt jeg har gjort og i mod min egen ven, mod mine andre venner og alt jeg egentlig bare har gjort.
Jeg har ødelagt alle og rigtig mange gange.
Alligevel har Allison tilgivet mig alle gange, også selvom jeg igen slog Harry ned.
Alt går bare op for mig og jeg føler mig som en idiot.
Hvordan har jeg altid kunne være jaloux på Harry?
Ja jeg indrømmer det og endda lige nu, lige nu hvor Allison er på vej op af kirkegulvet.

Jeg har altid været så jaloux på Harry og de andre drenge, de har altid kunne få deres piger og jeg ved ikke hvad, de var dem alle fans elskede mest og jeg var bare den nuttede lille irske dreng.
Allison så i gennem det og hun startede med at ødelægge alt, men så ødelagde jeg alt og kræften kom da alt var godt igen, den kom da jeg ville fri og gøre hende til min ægtefælle.
Hver gang jeg har villet noget, så har der altid været problemer og der har altid været problemer mellem hende og jeg.
Alle de år har jeg været så jaloux, Harry gav hende hendes første barn, det barn jeg burde give hende og alt det andet stuff.
Harry var der for hende under kemoerne, der hvor jeg egentlig burde være.

Jeg har brugt så mange på at være så fandens jaloux, i stedet for og se at Allison virkelig elsker mig, jeg har brugt tiden på og vise jeg er bedre end de andre, at jeg er noget.
Jeg har brugt tiden på og give Harry noget godt, da han reddet hendes liv og gjorde at hun nu går dernede. Undervejs glemte jeg hende og min egen søn
Men alligevel tilgiver hun mig og ser det bedste i mig.

Det som om hun allerede vidste hvordan og hvad jeg følte, før jeg selv har kunnet indrømme det og det er det jeg gør nu.
Hun gør så mange ting for mig, ting hun faktisk ikke engang gider og jeg er helt sikker, hun gider ikke det her, eller det tror jeg ikke hun gør og slet ikke uden hendes biologiske far, men noget siger mig, at hun gør det her for mig og lader mig give hende hendes drømme bryllup, eller også vil hun rent faktisk det her og forsøger at virke glad, bare for min skyld.
Jeg ved hun elsker mig, ingen tvivl om det, men jeg kan se det i hendes øjne. Hun er bange og nervøs.

Jeg træder stille ned af trinet, da både Paul og James nærmer sig, de begge ser på hinanden, da en af dem jo skal give mig Allison’s hånd og James nikker hurtigt i mod Paul, inden Paul rækker mig hendes hånd og jeg ser ind i hendes vidunderlig øjne.
Dog slipper Allison hurtigt min hånd, inden hendes arme kastes omkring James hals og James smækker sine arme om hende.
Man kan tydeligt se tårerne i James øjne og man kan tydeligt hører Allison’s små snøft.
”Han er stolt af dig” hvisker James, men måde Paul og jeg hører det. Allison trækker sig stille fra James og han fjerner stille hendes tårer, heldigvis har hun vandfast mascara på, det ser sådan ud.
James trækker stille noget op af lommen og Allison ser forvirret på James, da hun ser en halskæde og en halskæde hverken jeg eller Paul har set før, eller Allison har set før, det kan vi se.
James åbner sin mund og lader sig snakke højt, så alle kan hører ham.
”Din far var forberedt på denne dag ville komme og han ville så gerne kunne give dig en gave, en gave der kunne sidde omkring din hals, den da du skulle blive gift og som kunne give dig den styrke, ikke mindst den mod du har behov for. Han vidste udmærket armbåndet langtfra ville virke og han havde allerede forberedt sig på, at du ville få et problem og ikke kunne vælge hvem der skulle give dig bort, han havde allerede sat sig for, at du Helene ville være blevet gift inden, at denne dag ville komme og jeg sagde til ham, at man intet kan forudse, men selv sagde han ”Jeg kan James, jeg kender mine to piger ret og begge er stædige, stoler knap på nogle og de vil nok ikke åbne sig i mange år, men jeg kender mine piger og en dag, en dag når begge er klar, så vil det ske” og min elskede storebror havde ret. En dag ville i begge blive klar og åbne jer igen. Han havde for længst købt denne halskæde til dig og han ville give dig den til din næste fødselsdag, men så blev han syg, indlagt og meget andet. Aften forinden hans død, gav han mig den og sagde at når jeg skulle give din hånd til en anden, så skulle jeg give dig den på og fortælle både du og din mor, hvor meget han elskede jer og jeg aldrig måtte forlade jeres vinkel, lige meget hvor hårdt det var og om det vil give Tanja og jeg problemer, for Tanja og jeg ville altid løse det hele.
Han sagde han ville forlade mig om nogle timer og jeg blev ved med at sige nej, at alt nok skulle gå. Men John er stædig og kan nemt mærke ting, og han døde få timer efter. Han vidste at hans datter ville have sin egen måde og sørge over ham. Hun ville blive stædig som ham, lukke sig inde og meget andet. Det som om John allerede havde forudset det hele.

Han ville være sikker på, at han kunne være der på hans datters sidste rejse og hun ville have noget specielt til hendes bryllup, før måtte jeg ikke give dig den”

Jeg ser chokeret på James og det samme gør Helene, alle i salen græder, eller de nærmeste gør og jeg må sige, jeg gør squ også. Det her er totalt rørende.

”Han havde dig i tankerne til det sidste, hverken din mor eller jeg ville sige det, ikke før du var klar. Han vidste han ville dø, han bad mig om og ligge bamsen på hans bryst, billedet af jer og det var sådan lægerne fandt ham den nat. Han ville have jer tæt på ham og uden i skulle se ham sove ind.
Han elskede dig min pige og han ville være så stolt af dig” James vender hende stille om og tager hendes halskæde af, den jeg har givet hende og jeg tager roligt i mod den. Han giver hurtigt halskæden fra John på og straks griber Allison fat i den.

”Butterfly kisses - Daddy” læser Allison stille op, inden hun ser på James og kigger ned på medaljonen igen, inden hun stille åbner den og hendes tårer for alvor falder dybt.
”Han ville være så stolt” siger James stille og Allison ser stille på ham, inden hun ser over på sin mor og igen på James.
Hendes blik lander ned i medaljonen igen og jeg ser forvirret på hende.
Allison tager stille en lille nøgle ud af den og kigger underligt på James.

”Kan du huske, mor og jeg fandt en bog på sygehuset?” hun nikker stille og han går hurtigt hen til Tanja, som rækker ham noget og han kommer hurtigt tilbage, inden han rækker hende den og den er tyk, virkelig tryk.
”Det jo…”
”Ja, din far førte dagbog og det er den samme dagbog fra da han var 13. Jeg forstod aldrig hvorfor eller hvordan han skiftede dagbog, for mor og far ville ikke give penge til sådan noget pjat. Men han har aldrig skiftet den ud og jeg fandt da ud af, en dag, at han kun skrev de vigtigste oplevelser ned, de ting som betød aller mest for ham. Da han var 13, det var også den gang, at jeg blev kørt ned og brækkede mit ben” jeg ser forvirret på James og jeg ser hurtigt på Allison, som ser på James.

”Han sagde den indeholdte noget specielt, jeg vidste ikke hvad, ikke før jeg så bogen, som de gravede op fra puden. Han ønskede at dele sit liv med dig og hvorfor du skulle have dagbogen før alteret, det ved jeg ikke”
Hun ser stille på James, inden hun sætter nøglen i og låser op,

Et brev falder ud og lander langsomt på jorden…

 

************************************************************************************************************************

UH DRAMA!

Hvad mon der er i det brev, som langsomt faldt til jorden og hvorfor mon John vælger at James, skulle give det lige før alteret? Hvad mon det er?
Hvad tror I?

Og jeg kan nu sige, der er kun et kapitel tilbage og en epilog!

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...