More than family

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 4 aug. 2014
  • Opdateret: 14 mar. 2015
  • Status: Igang
3 år er gået siden Niall friede til Allison, men det lykkelige familieliv, er ikke som alle ønskede og håbede på. One Direction er gået fra hinanden og drengene skændes som aldrig før, men hvad der kostede bruddet, er stadig et stort mysterium. Zerrie venter på skilsmissepapirerne. Elounor bor hver for sig og Eleanor har taget børnene med sig hjem til forældrene. Sophiam lever stadig på lykken. Barry er stadig ligeså forelsket som før, bortset fra Bea har en hemmelighed og Harry ikke længere er venner med Allison. Nallison er stadig forlovet og Allison snakker langt fra med Harry længere, selvom de bor i samme bygning. Hvad er der sket med 1D? Hvad er der sket med Zerrie og Elounor? Hvad er Bea’s hemmelighed? Vil Nallison nogensinde blive gift?? Hvad med alle ungerne, hvordan tager de det hele? Vil 1D nogensinde blive venner igen? Følg med i 6’eren til ”More than this”.

126Likes
333Kommentarer
38653Visninger
AA

35. Chapter 33 - part 1.

 

Niall’s point of view.

”Så drenge, er I ved og være klar?” jeg vender lidt blikket i mod Liam, som binder hans slip og jeg ser hurtigt i mod Harry, jeg må vide om han er klar, for ellers ved jeg ikke om jeg er. Jeg er ret nervøs for at hun aldrig dukker op og jeg står tomhændet, hvor han i stedet står med sin pige og jeg ikke har nogen.
”Så klar som man kan blive” kommer der fra Harry, inden han binder sit slips og Zayn ser en smule på mig, inden han går hen til mig og binder mit slips, ups.

”Niall, slap af. Hun dukker op!”
”Jeg undre mig bare lidt, hvad skal der ske i dag? Der er ingen som er gravide, eller som er syge. Så hvad kan Allison lave i dag, som stopper dagen for alle andre?” kommer der fra Louis, hvilket gør at Liam hurtigt skubber til ham og jeg hurtigt mærker nervøsiteten, for han har ret. Der sker altid noget og altid vælger altid de dårligste tidspunker.
Den dag jeg ville fri, hun skred.
Under Paul og Helenes bryllup, hun døde eller hun røg i koma.
Under barnedåben, hun gik i fødsel med Quinn.
Under vores koncert, hun gik i fødsel med James.
Under scanning, et af børnene ville væk og hun mistede meget blod.
Under min afhøring på politistationen, hun går i fødsel.
Kun Silas kunne hun klare på et godt tidspunkt.
Ellers kan hun aldrig klarer noget, uden det er på et dårligt tidspunkt.
Så hvad skulle der ikke ske i dag?
”Flot Louis, nu tror han jo at hun forlader ham!”
”Zayn…” sukker Liam og straks skynder jeg mig ud af rummet, jeg må finde pigernes rum, jeg må vide hun ikke forlader mig og hun bliver ved mig, at hun ikke forsvinder fra mig!


”Niall, hvor skal du hen?”
”Finde Allison!!” råber jeg tilbage til Greg og han sukker tungt, inden han hurtigt går hen til mig og griber fat i mig, da jeg vil til at smutte igen.

”Det bringer blot uheld bror. Gå tilbage til drengene” jeg ser blot ned i mod pigernes værelse og sukker tung.
”Jeg skal nok tjekke op på det, blot gå tilbage til drengene og blive helt færdig, du har ikke skoene på!” oh shit, har jeg også glemt sko? Jeg ser hurtigt ned og ser at jeg bare har sokker på, jeg sukker tungt og går tungt tilbage til drengene.

Greg har at tjekke, ellers ved jeg ikke hvad jeg gør! Bare tanken om hun skulle forlade mig igen, den gør ondt. Jeg vil ikke af med hende, ikke igen!
Jeg har været så tæt på at miste hende flere gange og jeg mistede hende endda, i næsten et helt år og jeg var tæt på at miste hende til døden, hun skal ikke forlade mig nu, bare fordi hun er bange og ikke ved hvad hun skal eller vil gøre.

Jeg ser hurtigt rundt da jeg skimter James, han kommer gående med sin mors buket og der mærker jeg et smil på læberne, da jeg kommer i tanke om dagen han kom til verden og der jeg uheldigvis også besvimede, endda på scenen og foran alle fans.

 

***

 

Flashback.
Et grin forlader Louis læber, da jeg laver noget dumt på scenen og en af mine underlige ting. Vores fans skriger bare og drengene griner bare. Jeg faldt over mikrofon ledning.

Men sssh! Det behøver ingen at vide. Hehe.
Okay alle så det og endda på stor skærm!
”Niall Horan mine damer og herrer!” griner Zayn i mikrofonen og jeg rejser mig blot forlegent op, inden jeg med blussende kinder ser ud over vores publikum, som både griner og skriger, ikke mindst har filmet det hele.
”I så onde!!!”
”Åh, bliver lille Nialler helt forlegent?”
”Drenge hold nu op med og drille ham, det er da slemt nok han snart skal være far. Men han besvimer sikkert, ligesom den gang med Quinn” fuck dig Liam, nu troede jeg lige du var på min side!

”Uh I skulle have set ham! Bare skrigende fra Allison, det fik ham til og blive helt blå i hovedet, og med et bang lå han på jorden!” griner Zayn.
”Zayn, var der ikke også noget med Harry og besvimelse?”
”HEY, hvorfor trækkes jeg nu ind i det her?” spørger Harry forvirret Louis om.

”Hmm, fordi at du skulle forstille drengerøven, som var totalt hård og du var i stedet så blød!” straks griner vi alle sammen og det er godt alt ryger over på Harry, så kan han lærer det! HA!
”Okay, er vi ikke enige om, at I ikke er kommet for og hører drengene snakke om alt muligt wierd, men er kommet for og hører os synge?” spørger Harry hurtigt fansene om og straks er der skrig.
”Så drenge, tag jeres mikrofon og syng, men Niall, vælt ikke over ledningen igen!” straks griner alle af mig igen og straks springer jeg i stedet på Harry, kaster armene om nakken på ham, inden han ligger en arm om mig og vi straks slås som brødre på scenen.

”Seriøst I to! Kan I være mere barnlig!? Har I ikke haft rigelige slåskampe, for knap et år siden?” kommer der grinene fra både Louis og Zayn, hvor man mere eller mindre kan fornemme, at Liam står og ryster på hovedet af os.

”Bliv dog voksne” sukker han tungt og alle griner bare. Harry og jeg ligger allerede på jorden og triller rundt, hvor vi bare stadig slås som brødre.

Dog stopper vi da en masse skrig lyder og en bekendt stemme lyder.

”Niall!” jeg ser til siden, da Harry ligesom ligger oven på mig og da han fjerner sig, sætter jeg mig forvirret op. Mit blik rammer på Paul og hans nervøse ansigt, hvilket ikke tyder godt.
Jeg kan ikke rigtig hører hans ord, da folk stadig skriger og han går med hurtige skridt hen til mig, inden han står med ansigtet helt nede til mig.
”Det nu Niall” jeg ser helt forvirret på Paul og Paul sukker tungt, for jeg hørte nok stadig ikke ordende, selvom han står helt tæt på mig, så han tager bare mikrofonen fra Zayn.
”Niall, du skal være far!” da Paul råber det og alle hører det, rejser jeg mig hurtigt op, men når ikke særlig langt, før jeg ligesom vipper lidt fra denne ene til den anden side og føler mig virkelig svimmel.
”Niall? Niall?”
”NIALL!” jeg hører godt alle skriger, men jeg mærker også et bump og synet som hurtigt bliver mørkt.


Jeg mærker en masse der ryster i mig og jeg slår hurtigt øjnene op, da noget iskoldt vand bliver kastet ned over mig og straks rejser jeg mig hurtigt op.
”Han er i live! Men besvimede!” griner drengene og jeg ser forvirret på dem.

”Har hun født?!”
”Nej Niall, du har været væk i 25 sekunder” griner Harry og jeg ser forvirret rundt, hvor alle ser forvirret på mig.

”Niall, smut med dig, ambulancen er her! Du skal være far! Smut med dig!” griner Louis og skubber til mig. Jeg ser forvirret på drengene og ud i mod publikummet.
Lige midt i koncerten, helt ærligt Allison!
”Smut nu med dig! Vi kan sagtens klarere resten af koncerten uden dig, der er alligevel kun 2 sange tilbage og jeg er sikker på fansene kan klarer sig uden dig. Ikke?” råber Zayn ud til alle og straks kører der en bølge af stemmer.
”Niall, Niall, Niall, Niall!” jeg smiler over det, da fansene faktisk ønsker jeg smutter og jeg smutter skam hurtigt med Paul ud. Skal ikke gå klip af min søns fødsel, det vil jeg ikke!

***

”Okay, 1…2…3 og pres Allison!”
”Du kan godt babe!” jeg må sige, at hun kan godt, men jeg kan ikke! Bare alle hendes skrig og den måde hun klemmer min hånd på, jeg er virkelig i panik, det kan jeg godt sige dig!
”ARG!” skriger hun da hun presser og jeg mærker seriøst kvalmen komme til mig, jeg mærker skam også svimmelheden og følelsen af at jeg skal dø, eller noget slemmer!

”Du besvimer ikke nu!” hvæsser hun arrigt af mig, inden hun igen siger.
”DET her er din skyld!”

”Okay Allison, 1…2…3 og pres!” igen lyder hendes skrig og igen presser hun.
”Ja, det er godt! Vi kan se hovedet!”
Vandet gik under koncerten, men det er nu 5 timer siden, hvilket i så kan regne ud, at min søn har været langsom om og ville ud, hvilket kun har givet mig en masse slag, eftersom det er min skyld og alt det pjat. Jeg føler mig også som en dårlig mand, at jeg ligefrem er skyld i denne smerte hun går i gennem.

”1…2…3 pres!” igen presser Allison og igen skriger hun, igen klemmer hun min hånd hårdt og igen får jeg det dårligt.
”Jaja, kom så Allison! En gang mere og hovedet er ude! 1…2…3 pres!”
”AAAAARG!” skriger hun højt og jeg forsøger alt jeg kan, at holde kluden på hendes pande, den klud jeg lige har fået af jordmoren, da hun nu skal til og gøre sig klar.

”Vi kan se hovedet og det er ude!” igen tæller han og siger hun må presse. Da hun igen skriger, bliver hendes skrig overdøvet af et gråd og straks slipper jeg Allisons hånd, da en lille dreng bliver løftet op.
”Vil du klippe strengen over Mr. Horan?” jeg nikker hurtigt og klipper den straks over. De pakker ham ind i et håndklæde og tager ham med en til vægten, ikke mindst vasken.

”En sund og rask lille dreng, på 2900 g og på 48 cm’er” et smil rammer mine læber, da han hurtigt bliver lagt i Allisons arme og hans gråd hurtigt stopper, nok fordi han kan mærke trygheden. Allison ser bare smilende på mig og jeg ser smilende på hende, inden jeg kysser hende lidenskabeligt og lader mig tage min søns lille hånd.
”Han er så lille og smuk” siger hun stille.
”Han er en flot lille dreng, smuk som sin mor” siger jeg smilende og kysser hendes kind, inden jeg kravler op i sengen til hende og er pisse ligeglad med blodet på lagnet, lige nu vil jeg sidde ved min kone og kigge ned på vores lille søn.

”Han skal hedde James Horan” siger hun stille og jeg smiler kærligt til hende.
”Det vil din onkel blive glad for”
”Min onkel er ikke den eneste der bærer navnet James, det gør min søns far også og vores fælles ven Liam” siger hun stille og smiler, jeg smiler bare igen og kysser hendes kind.
James Horan.
Min dreng.
Flashback over.

***
 

Jeg fjerner hurtigt en tårer på min kind og ser efter min søn, som bare går forbi mig og ind i mod hans mor, dog vender han sig om og kigger på mig.
”Elsker dig far!”

Jeg når ikke og svare igen, ikke før han går ind af døren og Greg kommer ud, inden han ser grinene på mig.
”Niall, smut nu indtil drengene og bliv færdig! Hun forsvinder ingen veje, tro mig” jeg sukker lettet, men det skræmmer mig dog stadig. Jeg nikker en smule og vælger bare at gå tilbage til drengene. Jeg kan jo ikke så meget andet, kan jeg?

”Niall der er du! Du kan da ikke bare forlade Harry alene! Eller se hende før tid, det bringer blot uheld!”
”Me…”
”Nej Niall, få nu sko på! Vi skal stå der ude, om mindre end 30 sekunder!” da jeg ikke rigtig rør mig ud af stedet, tager både Louis og Zayn fat i hver sit ben, altså i mit ben og stikker mine fødder ned i mine sko.

”Slap nu af, det skal nok gå” siger det opmuntrende og jeg ser hurtigt på Harry, han ser ligeså nervøs ud, måske nok fordi han er bange ligesom mig.
”Kom så I to!” griner drengene. Liam tager fat i Harry og Zayn ligger en arm om mig, hvor Louis i stedet tager ringene og sammen går vi op af kirkegulvet, hvor de fleste gæster allerede sidder.
Jeg mærker hurtigt alles blikke på os og det gør mig virkelig nervøst, selv Harry ser nervøst rundt.
Dog formoder vi at komme op til alteret og dog alligevel ikke, for Harry løber dog op til alteret, men også ud af døren bagved, han skal sikkert kaste op og nu når jeg tænke det, så skal jeg squ også!
Jeg styrter hurtigt efter og jeg hører godt drengene sukke.

Da jeg når toilettet, så hører jeg godt Harry, men han kaster ikke op, han snakket i stedet med sig selv og øver sine løfter. Jeg vælger dog at gå ind og kaste vand i hovedet, i håb om kvalmen forsvinder.
”Jeg er så bange Niall!” jeg løfter hovedet og ser i mod Harry, inden jeg rækker ud efter noget papir og fjerner vandet i hovedet. Jeg ser en smule forvirret på Harry og han ser blot nervøst på mig.
”Jeg er så bange! Hvad hvis hun forlader mig ved alteret eller aldrig dukker op? Hvad hvis vores barn græder, så må hun jo gå og jeg ved ikke om jeg vil kunne klarer det!” okay, han er virkelig nervøs. Jeg ser stille på ham og trækker på skulderne.
”Bea ville aldrig forlade dig, hun elsker dig! Men Allison derimod” sukker jeg stille og ser i jorden.
”Hun ved stadig ikke hvad hun vil” siger jeg en smule og jeg ved skam godt, at hun har overvejet at aflyse flere gange og jeg frygter derfor hun aldrig dukker op.

”Niall, hun skal nok klare sig. For første gang er der intet som burde kunne gå galt og det her drømme brylluppet, dog mangler hun sin far. Men hun skal nok klare sig, det gør hun altid!”
”Men hvad hvis hun ikke gør Harry og lige i dag? Hun har overvejet at aflyse flere gange, hvad hvis hun fortryder på midten af gulvet. Hverken Paul eller James ved hvem der giver hende væk eller skal danse med hende… alt tegner sig så dårligt!”
”Niall, vi klare den, vi begge gør!” siger han, men jeg ved godt han selv er bange, det har han jo lige indrømmet.
Jeg hører et bank på døren, men døren bliver i stedet bare åbnet.
”Drenge, kom nu”.

 

***

 

Efter drengenes totalt dårlige overtalelse, så står både Harry og jeg ved alteret nu, de sidste gæster er ankommet, både Paul og James sidder herinde, hvilket gør mig rigtig nervøs. Ingen af børnene er her, hverken Quinn, James, Shantel, Edward, Noah eller Silas, de skal alle sammen gå med dem her op.
Jeg ser forvirret i mod døren, da den går op og Quinn kommer ind, oh shit. Det tegner ikke godt! Både Harry og jeg panikker med det samme.


Quinn nærmer sig bare mere og mere alteret, hendes skridt er hurtigt og det er det som skræmmer mig!
Jo tætter hun kommer, jo mere nervøs bliver jeg.


Det her er ikke godt! Det er langt fra godt!...

 

************************************************************************************************************************

UH! Hvor mange havde regnet ud, at det var optakten til et bryllup???

Men oh shit, hvad skal Quinn? Hvorfor har hun så travlt?
Mon Allison eller Bea forlader alteret? Hvad tror I?

Og det var så sidste kapitel for i dag! :P

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...