More than family

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 4 aug. 2014
  • Opdateret: 14 mar. 2015
  • Status: Igang
3 år er gået siden Niall friede til Allison, men det lykkelige familieliv, er ikke som alle ønskede og håbede på. One Direction er gået fra hinanden og drengene skændes som aldrig før, men hvad der kostede bruddet, er stadig et stort mysterium. Zerrie venter på skilsmissepapirerne. Elounor bor hver for sig og Eleanor har taget børnene med sig hjem til forældrene. Sophiam lever stadig på lykken. Barry er stadig ligeså forelsket som før, bortset fra Bea har en hemmelighed og Harry ikke længere er venner med Allison. Nallison er stadig forlovet og Allison snakker langt fra med Harry længere, selvom de bor i samme bygning. Hvad er der sket med 1D? Hvad er der sket med Zerrie og Elounor? Hvad er Bea’s hemmelighed? Vil Nallison nogensinde blive gift?? Hvad med alle ungerne, hvordan tager de det hele? Vil 1D nogensinde blive venner igen? Følg med i 6’eren til ”More than this”.

126Likes
333Kommentarer
38653Visninger
AA

34. Chapter 32.

 

Harry’s point of view.

Mit blik rammer over i mod Niall, som står frosset fast foran spejlet og kigger sig selv i det, selv beundrer jeg ham bare og et smil rammer mine læber en smule.
Vi er nået virkelig langt og vi har aldrig været alene, eller jeg har aldrig været alene, drengene har altid været der for mig og de er mit liv, at Allison kommer ind i mit liv, ville jeg aldrig have forudset eller Bea for den sagens skyld.

Jeg husker tydeligt starten af denne historie og denne begyndelse, hvordan jeg overhovedet endte her og hvorfor. Jeg vil aldrig kunne takke Simon Crowel nok, han er en fantastisk mand og har virkelig forandret det her liv.

Endnu et smil rammer mine læber, da jeg ser Louis, Liam og Zayn dukke op, som straks klapper Niall på skulderen og derefter mig, hvilket kun får mig til at tænke tilbage i tiden og til den gang alt startede.

 

***

Flashback.
”Åh mor, jeg er så nervøs!”
”Du skal nok klarer det skat, du skal nok klarer det!” siger hun med et smil og jeg smiler kort igen. Vi træder langsomt længere frem og jeg nærmer mig hurtigt bordet.

”Hvad er dit navn?”
”Harry Styles” siger jeg med et smil og får hurtigt mit nummer, 165998. Så jeg ved hvornår jeg skal ind og hvad nummer jeg er som person. Her er mange.

Allerede tidligere blev jeg trukket til side og skulle lave et interview med en af dem, da de stopper nogle deltager op og vil have en samtale med dem. Jeg fortalte dem mit navn, hvor gammel jeg var og hvor jeg kommer fra, jeg fortalte også at jeg synger i et band og noget andet om mig selv.

Vi går hurtigt inde for og jeg kan nu bare sidde og vente, vente på mit nummer bliver råbt.
Faktisk ligger jeg ikke mærke til tiden, men da jeg hører mit nummer rejser jeg mig op og går derhen hvor vi skal hen, bag om scenen.
Jeg mærker hurtigt nervøsiteten stige i mig, også selvom jeg er vant til og synge foran folk.
Jeg hører ikke helt efter hvad værten siger, eller jeg glemmer det hurtigt også mit svar. Jeg mærker dog min fætter trækker mig tilbage og kysser mig i håret, men ellers fokusere jeg mere på scenen og jeg træder skam også hurtigt ud på den.
Straks kommer der en masse pige skrig og larm, hvilket kun gør nervøsiteten værre.
”Hvordan har du det?” kommer der hurtigt fra Simon, men jeg vælger i stedet og sige.
”Hallo”
”Hyggeligt at møde dig, hvad er dit navn?”
”Jeg er Harry Styles”

”Okay” Simon ser hurtigt rundt, da en masse piger jubler. Han kigger hurtigt tilbage på mig og han ser ret skeptisk ud, som om der kun har været dårlige sanger på scenen og han egentlig bare håber det snart slutter.
”Okay Harry, hvor gammel er du?”
”Jeg er 16”

”16… okay, fortæl mig lidt om dig”
”Øhm, jeg arbejder i et bageri”
”Harry, når du forlader skolen, arbejder du så der?”
”Jeg arbejder lørdagene. Men jeg har færdig gjort folkeskolen og går på gymnasie i september”
Snakken fortsætter egentlig bare, indtil Simon gider og lade mig synge, hvilket er det som jeg er kommet for og ikke fremstille mig selv som en smartass.

Efter min sang bedømmer de mig og alt virker ikke helt i orden, deres ord er meget dybe og de mener ikke helt jeg er klar, eller det gør Louis, hvilket først gør rigtig ondt og gør mig virkelig nervøs. Nicole giver mig dog ros, og Simon gør det samme, dog tror han jeg ville lærer meget mere med en vocal coach.
Louis giver mig et navn, Nicole giver mig et ja og Simon gør det samme, hvilket gør mig totalt glad. Specielt når Simon altid er den onde!

***

Få dage senere står vi her igen og er klar til at blive bedømt, eller vi hører hvem der går videre. Hver gang et navn nævnes mærker jeg tydeligt et stik og en nervøsitet så stor. Da de nævner den sidste og det ikke er mit navn, mærker jeg smerten og følelsen af at man ikke er god nok, og jeg nu kan gå herfra tomhændet.

Jeg går ud bagved, ligesom alle de andre som fik et nej. Jeg står lidt og snakker med nogle af drengene. Man får et hurtigt forhold til folk og jeg vil sige at Zayn virker som en flink dreng, dog virker han allerede lidt som en badass.
En mand kommer ud fra holdet og begynder at sige nogle navne op. Jeg hører hurtigt navnene; Liam Payne, Zayn Malik, Niall Horan, Harry Styles og Louis Tomlinson. Jeg synker en klump og følger hurtigt med de andre 4 drenge ind på scenen igen.
Jeg hører egentlig ikke hendes ord, ikke hendes dommers. Jeg hører dog at vi er gode og de ikke kan ikke give slip på os, men at de i stedet vil lave grupper og de vil putte os sammen.
Jeg falder hurtigt ned på jorden og med en kæmpe glæde, jeg mærker hurtigt nogle klaske armene på mig og jeg smiler bare stort.
Flashback over.

 

***


Et smil rammer bare mine læber, da det var den dag drengene og jeg blev en gruppe, siden har vi altid været sammen og fik navnet ”One Direction”.
Det kan være vi røg som nummer tre, men vi blev alligevel nummer 1.
Jeg griner lidt ved tanken om, at Louis kom til skade da vi var i dommerugen, men det stoppede os ikke og intet har stoppet os, slet ikke med alle de udfordringer der har været der.

Jeg ser en smule på Louis da han nærmer mig og giver mig et kæmpe krammer, inden de andre også gør og straks deltager Niall.
Jeg mærker bare hjertet hammer af lykke og et smil brede sig, sådan som vi står og krammer, vi står som vi gør inden en koncert og glæden bliver bare ikke bedre, det kan den ikke.

”Daddy?” da jeg hører hendes blide stemme og hendes smil der viger i mundvigen, giver mig kuldegysninger og lysten til at græde, ikke fordi jeg er ked af det, men fordi hendes stemme gør mig over lykkelig.
Jeg vender mig hurtigt rundt og lader blikket ramme min pige, min smukke vidunderlig datter, som har det brune hår som hendes mor, okay jeg har også selv brunt hår, men det minder mere om hendes mor og hendes øjne som er blå/grønne, minder mere om mine og det bringer blot smilet frem.
Jeg sætter mig hurtigt ned på hug og hun går med hurtige skridt hen til mig, inden hun planter et kys på min kind og der efter ser smilende på mig.
”Skulle give dig det fra mor” jeg ser stille på hende, da hun rækker mig mit slip og jeg fniser lidt, Allison har også bare styr på alt.
Jeg ser ned på armbåndet, som er på mit håndled og mærker smilet blive lidt større, jeg husker tydeligt den dag Allison gav mig det og hvorfor, hun ville takke mig for alt det med Niall, at jeg fik hende tilbage til ham og alt det.
Det sidder så tæt fast.

 

***

Flashback.
”Harry??”
”Herinde!” svarer jeg tilbage, dog ikke for højt, da min lille pige ligger i mine arme og sover. Min smukke vidunderlig lille skabning. Tænk jeg har sat denne her pige til verden!
Jeg vipper lidt i stolen så vi læner os tilbage og hun kan slappe mere af. Jeg begynder stille at synge sangen for hende, den sang hun altid elsker at hører mig synge, hun har elsket den siden hun lå i sin mors mave og siden hun blev født for knap 3 uger siden.
”I figured it out, I figured it out from black and white, Seconds and hours, Maybe they had to take some time” jeg ved det normalt er Niall’s vers, men jeg elsker sangen og hun elsker den, Quinnie elsker den, min lille prinsesse.

Jeg synger blot videre og mit i omkvædet mærker jeg en der kigger, straks ser jeg i mod døren og skimter Allison, hun sender mig sit sædvanlige smil og går langsomt herhen, inden hun sætter sig på lænestolens kant og ser ned på vores lille pige.
”Hey” siger jeg stille og ser op i hendes brune øjne.
”Hej” siger hun stille og kigger ned på vores datter, inden hun blidt tager fat i hendes lille hånd og nusser den blidt.

”Alli, jeg elsker dig, det ved du godt, men du behøver ikke og føle skyld over vi ikke er sammen, skæbnen vil bare have vi skulle få hende her” jeg ser på Allison og hendes ansigt bliver hurtigt forvirrende, jeg kan ane hun skal til at spørger mig ’hvordan?’, men jeg vælger at komme hende i forkøbet.
”Louis”
”Selvfølgelig” siger hun stille og ser ned på vores pige.
”Jeg ved det godt, men det er svært ikke og lade hver. Jeg kan slet ikke tænke på andet”
”Hvis vi blev sammen, bare pga. hende, så ville vi skændes hver dag og du ville ende med at blive mere knust, fordi Niall så ville have giftet sig med Barbara” hun nikker stille og sukker en smule.

”Det hele er så forvirrende og underligt… jeg var sammen med dig, inden jeg gik i koma og jeg vågner op til at være gravid, du fører Niall og jeg sammen igen, jeg går i fødsel til dåben og bliver gift med Niall, det hele virker så uvirkeligt og mærkeligt”
”Mærkeligt på en god måde” retter jeg hende hurtigt, jeg har det skam på samme måde og det er jo ikke svært at have. Jeg elskede Allison og jeg elsker hende stadig, men mine følelser er ikke ligeså stærke som Nialls og han er forelsket, jeg søgte det mere nok bare, fordi jeg var i sorg og havde mistet mine venner, ligesom hun var. Men jeg vil egentlig ikke tænker over det, for det har bragt mig hende her, min prinsesse.
”Du min bedsteveninde Alli”
”Du er også en god ven Harry og en god far” siger hun stille og ser ned på vores datter, som allerede er faldet i søvn og jeg rejser mig roligt op med hende, inden jeg går hen til hendes vugge og ligger hende ned. Jeg ligger den lille dyne over hende og sætter alarmen til.

Mit blik rammer Allison og jeg går hen i mod hende, inden jeg fører hende ud af rummet og lukker døren indtil Quinn. Sammen går vi ind i stuen og Alli smider sig hurtigt i sofaen.

Jeg finder hurtigt hen til hende og løfter hendes fødder, så jeg selv kan sætte mig ned og ligge dem på mine lår.
”Hvor er Niall?” spørger hun stille og ser forvirret rundt, eftersom hendes mand og min bedsteven ikke er her.
”Han er sammen med Louis og forsøger at berolige ham, du ved han er lidt bange og overbeskyttende” straks griner Alli og jeg ser forvirret på hende.
”Ham overbeskyttende? Harry, du er meget værre end han er og det er Niall også!”
”Hey, til mit forsvar, så kunne jeg havde mistet jer begge og jeg så dig tæt på døden Alli, så selvfølgelig er jeg overbeskyttende”
”I know Harry, men nogle gange er I for overbeskyttende. Jeg okay og rask!”
”I know, men alligevel” jeg ser stille på hende og hun giver kort et nik fra sig.

Hun sætter sig hurtigt op og tager noget op af sin lomme, inden hun ser på mig.
”Giv mig din arm” jeg ser forvirret på hende, hvilket hun opdager.
”Giv mig den nu bare!”

”Okay okay!” siger jeg og rækker min venstre arm.
”Den anden!” siger hun og jeg sukker kort, for det sagde hun ikke noget om! Jeg rækker hende højre arm og hun smiler blot, inden hun betragter en af mine mange tattoos.
”Harry?”
”Ja?” jeg ser en smule forvirret på hende og lader min arm være udstræk, specielt da hun tager fat i den og fletter kort vores finger, hvilket kun er underligt lige pt. specielt da jeg ønsker et sted, at vi var sammen og havde familien sammen, ikke fordi jeg stadig har de der følelser for hende, men fordi jeg ønsker at for vores datters skyld, at vi var sammen og ikke bare som venner, men ja. Livet er ikke sådan og det ved jeg, er bare glad for at vi opfostrer hende sammen.

”Tak”
”For hvad?”
”Fordi du var der for mig, da jeg havde aller mest brug for dig, jeg ved godt du kunne have været kommet noget før og alt det, men det er ikke det der tæller. Jeg er bare glad for du kom, da jeg havde aller mest brug for dig. Du har redet mit liv og du har fået mig tilbage med Niall, plus givet mig hende” jeg aner hurtigt hendes våde øjne og jeg læner mig lidt frem, inden jeg fjerner de få tårer der lander.

”Du er min bedsteveninde og den pige som en af mine bedstevenner kan lide, så selvfølgelig vil jeg gøre alt for dig”
”Jeg mener det virkelig Harry, jeg aner slet ikke hvordan jeg skal takke dig”
”Du har født hende og det er fint for mig, jeg behøver intet andet. Jeg har drengene, jeg har dig og jeg har hende” hun sukker stille og fjerner hendes hånd fra min, inden hun åbner den anden hånd og binder armbåndet rundt om mit håndled.
”Jeg lavede det til min far da han lå syg, da det skulle give ham styrken og modet. En dag gav han mig det igen og sagde at nu var det min tur til, at få modet og styrken. Siden har jeg altid haft det på og aldrig taget det af. Jeg tog det dog af for lidt siden, da jeg ikke længere føler jeg har brug for det, men at du derimod mangler styrken og modet” jeg ser en smule forvirret på hende, for hvad mener hun med det? Jeg har modet og styrken.

Hun smiler bare skævt til mig og binder det fast omkring håndledet.

Flashback over.

 

***

 

Jeg smiler lidt, da jeg nu ved hvad hun mente. Jeg skulle have modet og styrken til at forelske mig, finde den eneste ene og kunne klarer alt.
Jeg tager armbåndet stille af og ser på min datter.
”Kan du give mor det her og sige det nu er hendes tur, hendes tur til at være modig og få styrken?” Quinn ser blot forvirret på mig.
”Mor vil forstå” Quinn nikker hurtigt og giver mig et kys på munden, inden hun løber sin vej og nok over til Allison.

Selv rejser jeg mig op og mærker drengens blikke på mig, inden jeg selv ser ned på mit tomme håndled og folder skjorten end igen.
Det er hendes tur til og være modig, hendes tur til at få styrken og klarer denne dag.

 

************************************************************************************************************************

Så så vi drengenes første møde og Harrys audition - gad ikke og oversætte det hele, det ville varer alt for langtid!
Men igen kom der et flashback vi ikke har set.

Men hvad mon Allison skal have modet og styrken til?
Hvad tror I?
Og hvad er alt det her mon optakten til?

Kom med nogle kommentar og idéer!!!

Håber virkelig at denne ville nå og komme op på en første plads, eller nå det antal likes, som også er faves, for så vil den ligge på anden og det ville være totalt fedt, og perfekt! For det giver bare styrken endnu mere!.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...