More than family

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 4 aug. 2014
  • Opdateret: 14 mar. 2015
  • Status: Igang
3 år er gået siden Niall friede til Allison, men det lykkelige familieliv, er ikke som alle ønskede og håbede på. One Direction er gået fra hinanden og drengene skændes som aldrig før, men hvad der kostede bruddet, er stadig et stort mysterium. Zerrie venter på skilsmissepapirerne. Elounor bor hver for sig og Eleanor har taget børnene med sig hjem til forældrene. Sophiam lever stadig på lykken. Barry er stadig ligeså forelsket som før, bortset fra Bea har en hemmelighed og Harry ikke længere er venner med Allison. Nallison er stadig forlovet og Allison snakker langt fra med Harry længere, selvom de bor i samme bygning. Hvad er der sket med 1D? Hvad er der sket med Zerrie og Elounor? Hvad er Bea’s hemmelighed? Vil Nallison nogensinde blive gift?? Hvad med alle ungerne, hvordan tager de det hele? Vil 1D nogensinde blive venner igen? Følg med i 6’eren til ”More than this”.

126Likes
333Kommentarer
38663Visninger
AA

14. Chapter 12 - Hour 4.

 

Liam’s point of view.

Efter 4 timer og kun 2 timers søgning, så er ungerne stadig derude, et eller andet sted. Det blev tåget og mørkt, meget før tid og grunden er simpelt – det er blevet uvejr.
Vores forældre er kommet og selv de er chokeret over det hele, over at børnene med vilje er stukket af. Min dreng er derinde, inde bag alle de blade og træstammer, et eller andet sted.
Vi glemte regntøjet i farten i morgs, så det har han slet ikke med og det er Sophia helt trist over, selvfølgelig, det er jeg også selv.
Men selvom Paul og Preston er her, ikke mindst James, så er der nogle som må holde drengene i kort snor, for selvom de nogen lunde sagde undskyld på skolen, så skændes de stadig. Louis og Harry diskuterer stadig konstant, dog er Perrie og Zayn næsten okay igen, hun sidder i hvert fald på hans skød og græder ned i hans skulder. Ja pigerne er efter langtid endelig kommet ud fra teltet, alle undtaget Allison. Hun er faldet i søvn siger Sophia, så det er altid noget. Allison er den med to af børnene og det gør det mere ondt for mig, specielt fordi Quinn har startet det hele og det må give Alli den ekstra store skyldfølelse.
”Liam, hvad tænker du på?” jeg ser en smule på Sophia og ligger armene godt om hende, inden jeg kort ser i mod teltet hvor Alli er. Har squ ondt af hende og Niall aner ikke hvad han skal gøre, for det første har dagen ikke været rar og slet ikke når de har fået at vide, at Noah slet ikke kommer til at snakke og det gør jo ekstra ondt på begge, specielt fordi Alli føler sig skyld, at hun ikke har presset ungerne godt nok ud. Men det er jo ikke hendes fejl, at hun gik i fødsel og der intet var at gøre, fordi Edward allerede var på vej ud. Så det er jo langt fra hendes fejl.
Jeg tror mere hun tænker på Gemma’s situation, hun måtte få et kejsersnit fordi Toby lå forkert og han var endda død i to minutter, men intet er galt med ham og han snakker.
”Babe?” jeg ser stille på Sophia og nusser kort hendes kind, inden jeg blidt kysser hende og hun kort kysser med. Jeg rejser mig op, hvilket gør hun må rejse med mig op.
”Jeg smutter lige” siger jeg kort og kysser hendes kind, inden jeg bare går ud i den store regn.
”Liam!” siger Sophia lidt, men jeg reager ikke. Ja Paul og James har formodet at sætte sådan noget parasol op, så vi er i tørvejr.
Jeg går bare længer ud i regnvejret og jeg sukker kort. Jeg kører frustreret mine hænder i gennem mit i forvejen korte hår, hvor et suk falder ud og jeg løfter hovedet op i mod himlen, hvor jeg inde i mig selv siger ’hvorfor’.
Jeg hører godt Paul kalder og siger jeg skal komme ind, men jeg er egentlig ligeglad. Gider ikke og hører Louis og Harry skændes, eller Zayn og Niall, eller Niall og Harry, jeg er faktisk træt af det!
I 2 år har det været sådan og se hvor vi er henne!
Vores børn er løbet væk!

”Faaaar! HJÆLP!” jeg ser hurtigt i mod skovkanten, da jeg føler jeg hører Nathaniels kalden og det er ikke første gang det er sket for en af os, for 30 minutter siden oplevede Zayn det og han løb af sted, forgæves.
”Faaar!” jeg ser bare der imod hvor jeg føler der bliver råbt og jeg vælger så at tage chancen, man ved jo aldrig. Det kan jo være det er Nathaniel eller en anden.
”Liam!” hører jeg denne gang min far kalde, men jeg er egentlig ligeglad. Jeg vil se om det er syner eller om det rent faktisk er min dreng, jeg vil ikke tage nogen chancer, det vil jeg ikke!
”Faaar! Hjælp mig!” jeg løber bare alt hvad jeg kan og kommer skam ind i skoven.
”Nathaniel!” men ligesom jeg kommer ind i skoven, så er der ingen Nathaniel, ingen ting.
Jeg sukker tungt og falder ned på jorden.
”Nathaniel min dreng, hvor er du henne? Kom hjem til os, kom hjem til mor og jeg” jeg tager hænderne op til mit ansigt og begynder bare at græde alle tårerne ud, alle dem jeg har holdt inde hele dagen og i gennem to år, alt frustration ryger ud.

 

***

 

Zayn’s point of view.

”Sophia, bare lad ham være, han kommer tilbage snart” siger Karen, Liams mor og hun trækker stille Sophia indtil sig. Nu har Liam oplevet det jeg oplevede tidligere, at tro man hører sit eget barn kalde og den smerte gør virkelig ondt, virkelig ondt.
Det er dejligt Perrie sidder på mig og gider at kysse mig, dog er stemningen vildt anspændt og jeg føler stadig ikke helt, at hun gider og tro på Liams bevis, jeg håber det bare. For jeg har aldrig været utro!
Vi skaffede kun en barnepige, så Perrie kunne komme ud og være lidt sammen med tøserne, så jeg kunne blive venner med drengene – hvilket så aldrig skete sådan.
Så jeg var altid hjemme i mens hende Katie tøsen var der.
At jeg så gik i bad og hun pludselig stod derinde, lige der hvor Perrie kom hjem, den havde jeg ikke regnet med. For Katie har langtfra flirtet med mig inden da og hvis hun gjorde, så har jeg været fuldkommen ligeglad, for jeg var lykkelig gift!
Det som skilsmissen så beviser, at jeg så ikke var lykkelig, når Perrie ikke vil tro mig og jeg har aldrig været hende utro i gennem alle de år.
Jeg ser stille på Perrie og kysser kort hendes kind, jeg er ret bange for at hun stadig vil skilles, trodsalt der er sket i dag og hun kun er kærlig nu, fordi hun mangler noget tryghed, eftersom vores søn er væk.
”Paul, kan vi ikke godt lede videre, hun har ikke sin medicin!” siger Eleanor trist og jeg ser hurtigt i mod hende.
”Babe, vi skal nok finde hende, okay?”
”Hvad hvis vi ikke gør! Hun har ikke sin medicin Louis!”
”Sssh Eleanor!” siger Louis og knurrer armene godt om hende.

”Vi skal nok finde hende, vi skal nok finde hende”
”Vi skal nok finde jeres børn, det lover jeg jer drenge. Vi skal nok finde dem” siger Paul beroligende til os alene, men det hjælper ikke ligefrem, når alle er så anspændte og selv vores forældre kan ikke forholde sig roligt.
”Det ikke dig der har to børn derinde! Så synes bare I skal holde kæft!” hvæsser Niall pludseligt at spydigt og det er ikke tit han er så spydig.
”Niall, de er mine børnebørn og i er som mine sønner alle sammen”
”Jaer right! Du er ikke engang hendes biologiske far! Så hold dog din kæft man!”

”Niall!” sukker Harry kort og straks venner Niall sig bare i mod Harry.
”Det er fucking din skyld man! Kunne du ikke bare lade Allison være frustreret og ked af det? Nej du skulle jo ligefrem skændes! Du dur jo ikke til en skid andet man! Du er jo en fucking løgner!”
”Så stopper du for fanden! Du skal fandme ikke give mig skylden! Du kunne fucking bare have fuldt efter Allison, så kan jeg love dig for at Quinn jo aldrig ville have været til og vi måske ikke ville stå sådan her!!”
”Så nu er det min skyld, at Allison aldrig fik sandheden at vide! Når det var dig der ikke fortalte hende, fordi du lige skulle have en og smide din klamme pik ind i! IND I PIGEN SOM VAR MIN!”
”Hun var ikke engang din der!”
”Nej hvorfor? Jov fordi du hjalp hende!”
”Drenge stop så!”

”Hold kæft Paul!” råber de begge i kor og straks skubber de til hinanden, de står igen og råber af hinanden om alt muligt lort, de begynder virkelig at slås og slå hinanden.

”Drenge stop nu, vold er ikke løsningen!”
”Hold kæft Zayn!!” råber Niall, inden han igen giver Harry en flad og Harry giver hurtigt en tilbage. Jeg sukker irriteret over drengene og skubber hurtigt Perrie af mig, så jeg kan komme op på mine to ben og stoppe dem her.

Jeg vælger at gå hen og prøve at trække Harry væk, hvilket er svært og Paul hjælper ikke en skid, ingen hjælper en skid og ved hvorfor, de vil have vi skal løse problemerne selv. Anne bliver dog ved med at forsøge på, at få Harry til at stoppe og det hjælper langtfra.
”Stop nu! Louis hjælp lige!”
”Hvorfor skulle jeg hjælpe dem? Harry var da pisse ligeglad med, at jeg var faldet ned af en skrant” jeg sukker irriteret over ham og vælger at gå i mellem drengene, hvilket resultater i at jeg får en knytnæve i fjæset, af dem begge og på hver kind.

Louis begynder bare at grine og jeg vælter sådan set bare til jorden.
”Zayn!” siger både mor og Perrie i kor. Først nu vælger Paul og Preston at træde til og trække drengene fra hinanden, Perrie falder bare ned til mig og kigger stille på mig.
”Er du okay Babe?”
”Jaja, det gør bare lidt småondt” siger jeg og spytter kort blod ud på jorden, i det mindste har jeg alle mine tænder i behold, dog nok en flækket kæbe.

”Kom så, op med dig!” kommer der fra min far, som hurtigt griber fat under mine arme og trækker mig op, inden han trækker mig hen til en stol, så han kan rense mit ansigt.

”Aldrig gå i mellem to fyrer som slås, men forsøg og trække dem fra hinanden”
”Prøvede jeg jo på!” mumler jeg bare irriteret, for jeg forsøgte jo, men ingen hjalp jo. Jeg sukker kort da det gør virkelig ondt og jeg må indrømme at jeg er ret irriteret, vi er kommet så langt ud og af sådan en latterlig grund, at det gør helt vildt ondt.

”Jeg henter Liam…”
”Louis, du skal holde dig inde!”

”Jajaja!” siger han blot og rejser sig op. Han begynder at gå og man kan tydeligt hører hans piveri, nok pga. foden. Han har ikke brækket eller forstuvet den, det er bare lige slaget der gør ondt og der kan jo gå langtid.
”Louis!” kalder Eleanor. Men intet hjælper, Louis er allerede skredet ud i regnen og ud efter Liam.
”Hvorfor alt den larm?” jeg ser hurtigt i mod teltet hvor Allison kommer ud fra og hun løber straks under denne store parasol, da det jo regner. Hun kigger forvirret på os alle sammen, indtil hun ser Nialls ansigt.
”Nia…” dog ser hun hurtigt på Harry og straks sukker hun irriteret, inden hun ser på mig og jeg sender bare et uskyldigt smil.

Et fnys falder fra hendes læber og hendes øjne ændres sig straks til vrede.
”Vores børn er væk og i begynder at slås! Zayn ser vel bare sådan ud, fordi han gik i mellem jer og i stadig bare slog løs så I ramte ham, har jeg ret!?”
”Det var et uh…”
”Intet er et uheld! Åben dine fucking øjne Niall! Jeg er så dødtræt af Jer to! I skændes ikke andet og i slås! I mens børnene er hjemme… fuck the hell away! Når vi finder ungerne, så forsvinder du ud af huset Harry og jeg vil ALDRIG se dig igen, ALDRIG! Og den halvdel af forældre myndigheden over hende, den kan du fucking miste, for du holder dig fra hende!
Og du Niall… du kan fucking forsvinde også… for denne her fine ring, den gider jeg ikke og bære mere!” jeg ser på Allison da hun tager både forlovelsesringen og vielsesringen af. Hun smider dem bare på jorden foran Niall og forsvinder tilbage til sit telt, eller hun skal til, da Niall rejser sig op.

”Alli! Ikke gå babe! Ikke gå! Det er bare de sædvanlige frustrationer fra dig, du mener det ikke!”
”Denne gang gør jeg! Det er slut! For alvor!”
”Allison!”
”Snak ikke til mig mere, det her er slut!”
”Allison!”
”Niall, lad hende nu gå, du gør hende bare mere sur” mumler Harry og jeg sukker kort over de to drenge, da Allison blot bare forsvinder ind i teltet.

”Helene, gør noget! Hun må ikke forlade mig!” Niall sætter sig på jorden og tager de tog ringe op, hvor tårerne straks er på hans kinder.

 

************************************************************************************************************************

På børnenes forsvindings time 4, så er der allerede masser af drama!
Liam ser syner og forsvinder, han bryder endelig sammen.
Niall og Harry skændes, de kommer op og slås, Zayn går i mellem og bliver ramt.
Allison kommer ud og ser hurtigt deres ansigter, inden hun flipper og gør det forbi med Niall.

Mon Alli mener det denne gang, eller er det en vrede der bare kommer ud, fordi hun er bange og såret over børnene er væk?

Mon Perrie kun virker til og ville Zayn, bare fordi hun er trist og at hun stadig vil skilles? Eller tror hun virkelig på det bevis Liam fik skaffet?

Mon børnene er okay? Johannah uden sin astma medicin og Nathaniel uden sit regntøj? Hvad mon der ikke vil ske?.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...