sorry for if I say I love you

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 3 aug. 2014
  • Opdateret: 9 aug. 2014
  • Status: Igang
Dette er en samling historier som jeg en gang i mellem kommer til at skrive på, når jeg har lyst til at skrive noget der ikke er det jeg normalt skriver, så ja kan ikke garantere for hvornår der kommer noget ud. Men håber i vil nyde at læse dem.

3Likes
4Kommentarer
191Visninger
AA

1. Liam sorry ting. nur

Jeg kiggede på min telefon. Jeg mener det var faktisk ikke fordi der var sket noget. Min yndlings gruppe på facebook “Danske Direktioner." blev som altid spamet med ligegyldig stuff, som jeg faktisk ikke havde brug for at vide, men jeg er sådan lidt ligeglad. Jeg gik ind og fastede min bedste venindes nummer. Lærke. Hendes far havde sendt hende et år til England på kostskole, og det havde gjort det lidt svært for os at snakke sammen på det sidste. Jeg trykkede på "ring op" knappen og smed mig i min seng for bare at vente på hun to den.
Biiiip..........Biiiip...........Biiiip..........Biiiip..........Biiiip..........Biiiip
You have called: Liam Payne, and he can't take the phone right now. Leave a message.
Biiiiiiiiiip
"Em hi Liam, my name is Julie, and this is the wrong number, so I will just tell you that you don't need to call me back. Or I would be happy if you do. But you a busy man, so I understand if you don't do it. I'm just a fan, and you can't call all you fans. So bye.

Jeg lagde på og kiggede på nummeret jeg havde ringet til, et tal var anderledes fra Mærkes nummer, og det her var it tilfælde. Jeg hastede hurtigt det rigtige nummer ind igen, og denne gang tog Lærke telefonen.

For en time siden havde vi lagt på, for meget snak, jeg mener tror jeg dør langsomt. Eller jeg elsker at snakke med Lærke men det er lidt underligt når i ikke kan se hinanden. Igen lå jeg bare og stenede facebook. No life i know. Nå men der skete som altid ikke en skid. Jeg lagde telefonen fra mig og gik ud i køkkenet. Jeg var sulten men ikke sådan rigtig sulten, bare lidt små sulten, så jeg tog en bolle og gik ind på mit værelse. Min telefon begyndte at ringe halvvejs gennem rummet og jeg kiggede på skærmen, for at se det bare var Lærke så jeg tog telefonen med bolle i munden. 
"Hallo" Ja vi har en underlig vane med at snakke engelsk til hinanden, selvom vi ikke er for dumme til at snakke dansk. Men det har også noget at gøre med at det for Lærke situation er meget uhøfligt ikke at snakke engelsk. Og når jeg bare er alene så ser jeg ikke noget problem.
"Hey are you Julie?" okay så meget ikke min bedste veninde. For hun er ikke en mand.
"Jaer that's me, who am I talking to"
"Good. I'm Liam Payne. You know from One Direction"
"I know that band. But I really sorry for call you before, it was an accident"
"That's okay. I was just call you for say thank you, that you leave that message, about it. It was sweet"
"Oh thanks for saying"
"So are you a fan?"
"No I'm just stalking you for fun" okay sagde jeg set? Nej nej nej! Pleas no.
"So you are?"
"Jear a big one"
"Nice. But I gotta go now. So maybe I text you a day"
"Okay. I will hope. Bye"
"Bye"

Jeg tog telefonen fra øret og stirrede på den som om den var en alien, men det der var bare den mest underlige samtale jeg havde haft like hele mit liv. Og jeg har haft mange underlige samtaler. Men ja jeg har jo så aldrig snakket med Liam Payne, så det er nok derfor jeg aldrig har haft en samtale som den jeg havde før. 
Jeg kiggede på klokken, og så at den var ved at være halv elleve, så jeg besluttede mig for at gå i seng.


Jeg var i gang med at stege bøffer da der dukkede en SMS ind på min telefon, det var (D/BV/N) der lige hurtigt skrev til mig at hun ikke havde tid til at snakke i dag da hun skulle ud med nogle venner, og det var egentlig fint nok, eftersom jeg skulle have noget mad, og så skulle jeg have lavet mine matematik lektier. Det var en uge siden jeg var kommet til at ringe til Liam, og ret hvad. Han havde ikke skrevet til mig, men jeg havde nu heller ikke regnet med at det ville ske, selvom det ville være ret nice hvis han havde skrevet. 
Nå jeg fik stegt min bøf færdig, og lagt den over på min tallerken, sammen med min salat og lidt sovs. Nå men så bar jeg det ind til bordet, hvor mine lektier også lå, og stirrede anklagende på mig. Jeg satte mig på stolen, og lagde min mobil til opladning, for at begynde at spise lettere fraværende, mens jeg igen bøjede mig over lektierne, og prøvede at få matematikken til at give mening oppe i mit hoved. Jeg måtte vel egentligt bare til at indse at selvom jeg var en Julie der var super klog og god i skolen, kunne jeg ikke bruge en hel dag på at lave lektier. Men jeg blev lige nødt til at tage bare en halv time mere, og så bare overveje at forstå det, for det var svært som bare pokker. Der tolkede en SMS ind igen, og jeg troede egentligt bare det var Lærke, men ja hvem ved. Måske skulle jeg til at kode hendes nummer ind. Jeg åbnede beskeden og så på den.

Hi Julie
It's me Liam. I will just heard about how you day have been

Jeg stirrede lidt på sms'en mens jeg overvejede om jeg skulle skrige eller bare svare ham. Jeg havde virkelig aldrig forventet at jeg skulle få en SMS fra ham. Jeg sad lidt med en gaffel i munden, mens jeg tyggede lidt på den. Så besluttede jeg migv for at svare ham.

Hi Liam
My day was wonderful. What about yours?

Jet lagged igen telefonen fra mig, og kastede mig over mine lektier. Eller jeg gik da igang igen, selvom jeg mest af alt havde lyst til at kaste dem ud af vundet. Jeg gloede lidt videre på dem. Stakede noget facebook, og fik spist min mad. Hvorefter jeg tog opvasken. Da jeg var færdig tog jeg min mobil og oplader med ind på værelset, og satte min mobil til at lade op der. Inden jeg gik ud og børstede mine tænder. Vaskede min hud, og tog noget fugtighedscreme på. Så skiftede jeg tøj, og bevægede mig ind på mit værelse, for derefter at synke ned i min seng. Og falde i søvn. 

Et underligt lys vækkede mig, samt en brummen. Først tænke jeg at det bare var nogen lorteunger ud for vejen,indtil jeg greb ud efter min telefon, for at se på klokken. Jeg havde fået en SMS klokken halv tre om natten, og det havde vækket mig. Underligt, men sådan er jeg bare nogen gang. Jeg tjekkede den, for tænk hvis det var noget vigtigt.

Hi Julie
Sorry the time, but we was out. I don't hope I wake you up. But my day was fine. 

Okay det var der ingen grund til at svare på kl. Lort om natten, så jeg lagde mig bare til at sove igen. For jeg hader. Når folk begynder at spamer mig med anser om natten, og jeg ligger faktisk og prøver på at sove. Derfor lagde jeg mig bare ned i min seng igen. For jeg er virkelig dårlig til at vågen på det her tidspunkt af dagen. 

Jeg var på vej til arbejde, og havde underligt nok skrevet med Liam hele morgenen, hvilket vel egentligt var meget sejt, men også lidt underligt. Derfor stod jeg også og gloede skiftevis på min telefon, og lyset, mens jeg ventede på at det skulle blive grønt så jeg kunne komme over vejen, pg på arbejde. Ja mit arbejde lå tre gader nede af vejen, så jeg gik for det meste bare der over. Det skulle virkelig være dårligt vær hvis jeg skulle bestille en taxi. Og når det var så dårligt vejr. Så fik jeg for det meste fri, fordi der alligevel ikke ville komme nogen kunder i butikken. Jeg arbejdede i en lille genbrugsbutik. Der blev bestyret, og ejet, af et ældre ægtepar, der var seriøs søde. Jeg skubbede bagdøren op, og hang min hue, mit halstørklæde, og min jakke på en knage. Ja det var altså sidst i september, så det var blevet lidt kold. Jeg tørrede ind i det der var et personalerum, og så fru Jensen stå og lave kaffe. Det hed den ældre dame, eller hun hed Ditte, og det kaldte jeg hende for det meste bare. Hendes mand hed Ole. Ditte var en lille buttet blondine, der stadig havde farve i håret, og et par store æblekinder. Og virkelig mange smilerynker. Mens Ole, var en høj tynd næsten skaldet mand, der næsten ingen rynker havde, men som var underligt foroverbøjet når han gik. Derfor havde han også en stok. De hår han havde tilbage var gråt, og passede hans skæg godt. Han havde et stort fuldskæg, der fik ham til at ligne en gammel vikinge. De havde to børn en datter på 28 der hed Anastasia -bare kaldt An- og en søn på 34 der hed Axel. Det var egentlig en meget sød familie, og de var hyggelige og arbejde for.
"Godmorgen Julie" kvidred Ditte muntert, mens hun hælde kaffe op i sin kop, og satte sig ved bordet. Jeg smilede stort til hende, og gav hende et lille høfligt nik, hvorefter jeg tøffede ind i selve butikken, hvor Anastasia var i gang med at hjælpe en kunde. Og Ole stod bag kassen. Jeg gik over ved siden af Ole, der smilte venligt til mig. "Godmorgen" sagde jeg, og han nikkede lidt. Bare til det som om det da var en selvfølge at jeg sagde Godmorgen. Jeg fik en ny SMS fra Liam, bare lidt om hvad han skulle i da, og jeg svarede ham hurtig. Ole kiggede på mig, før han kom med et lille. "Hmm nå det er sådan det står til her i butikken" jeg kiggede bare dumt på ham. "Hvad?" 
"Ja det er da tydeligt at du må være vild med en eller anden"
"Hvorfor mener du det?"
"Den måde du smilede på da du fik en sms, har du fået en kæreste Julie? For så ved du godt jeg skal møde ham" Ole var lidt som en ekstra far for mig, eftersom jeg var lidt langt væk fra mine forældre, så han passede godt på mig og sørgede for at jeg ikke kom galt af sted med et eller andet. Det var faktisk meget rart. 
"Det er bare en ven Liam. Han bor i England" Anastasia som åbenbart var blevet færdig med sin kunde kom over til os.
"Det skulle vel aldrig være ham fra det der band? One direction?" jeg fniste lidt og kiggede på hende. Så nikkede jeg,for man kan virkelig ikke holde noget hemmeligt i det her firma. Alle gennemskuer dig bare med det samme. 
"Jo det er ham"
"Heldige skid. Er du lidt vild med ham? Spurgte hun. Mens hun rigtig sladderlysten lænede sig ind over bordet. Jeg kiggede på hende, og rystede opgivende på hoved, men nmår Anastasia vil have sladder, så stopper hun ikke før hun har fået det.
"Selvfølgelig er jeg da lidt små vild med ham, men han er kendt, og bor i et andet land"
"Det skal da ikke stoppe dig, du har altid drømt om at flytte til England, måske er han din chance. Jeg synes du skulle flirte lidt med ham Julie" Det gode ved Anastasia var at hun var lidt ældre end mig, så hun havde ligesom prøvet det, og derfor var hun god til at give råd. Men hun var jo så også gift og havde en datter. 
"Ej An det ved du god jeg ikke kan! Jeg er så dårlig til at flirte"
"Selvfølgelig, bare send nogen blinkesmilyer til ham. Han er en dreng, de har ikke så meget hjerne du ved. Robert fatter da aldrig noget af når andre piger flirter med ham"
"Okay okay jeg prøver!"
"Godt" jeg prøvede virkelig resten af dagen, at finde gode steder at sætte smilyer ind, og det virkede vel ret godt. Der var på et tidspunkt Liam sendte mig et hjerte, og min hjerne smeltede så meget at jeg kom til at regne forkert to gange. 


Der var nu gået to måneder hvor mig og Liam havde skrevet og ringet sammen, faktisk blev det bare mere og mere for hver dag, så det var nærmest konstant. Selvfølgelig snakkede jeg også med Lærke, og mine andre venner, det var bare underlig hvor tæt mig og Liam var kommet på hinanden på så kort tid. Han ville gøre et lille smut til Danmark i weekenden, og så skulle vi bruge et par dage sammen. Vi havde aftalte at jeg bare kunne sove på hans hotelværelse, da vi skulle ud og se København, og så i det hele taget bruge noget tid sammen, så jeg glædede mig. Jeg glædede mig så meget til det! Og Ditte og An blev ved med at kalde mig en forvirret klap. Ja det siger de altså. Jeg kiggede over på klokken, og så at den var fem minutter i lukketid. Hvilket vil skibe fem minutter til jeg kunne komme hjem og pakke en lille taske til at jeg skulle være sammen med Liam. Bare lidt tøj, og noget mascara. Vi var i gang med at gøre det sidste rent, så jeg tærede bare disken af som var det jeg var i gang med, mens jeg ventede på at de fem minutter skulle gå, så jeg kunne være sammen med Liam. Okay jeg var måske en forelsket tosse, men han var bare så sød at skrive og snakke med. 
Endeligbvar de fem minutter gået, og jeg sagde hurtigt farvel inden jeg og hue, halstørklæde og jakke på, for derefter at styre ud af døren som en forvirret klap. Måske var der noget om det, der med klappe. Dertil ikke mere end fem minutter så var hjemme og igang med at pakke. Jeg havde aftalt at mødes med ham kl. 16.00 og kl var nu 15.46. Jeg smed de sidste ting i tasken, hvorefter jeg gik ud og låste døren. Det passede lige med at jeg ville kunne nå bussen.

Liam tog imod mig på gangen, da han jo ikke rigtig kunne gøre andet, fordi der var lidt skrigende teenagepiger ude foran hotellet. Det var et fint hotel, og jeg følte mig lidt som en prinsesse når jeg skulle bo på det for en nat. Liam viste mig rimelig hurtigt over til hans værelse, hvor vi gik ind og satte os på sengen. Min taske styod over ved siden af Liams. 
“so how what have you seen of Copenhagen?"
"The world's most beautiful girl"
"And who was that?"
"You" Liam lænede sig frem og kyssede mig, og det kom helt bag på mig, så jeg kom måske til at kysse lidt med, og lægge mine arme om hans nakke. Han væltede os bagover i sengen så han lå over mig. Den ene hånd havde han på min hofte, som han bildt nussede, og den anden lå på min kind. Jeg havde et af hans ben mellem mine. Han trak sig, og hvilede sig på den ene albue, men han missede stadig min hofte. Så kyssede han mig igen, pg vi så en hel masse andet end København den aften.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...