Når kærligheden tager kontrol!

Hvad sker der når en pige der har skabt sig sin egen lille "mur" om sig selv, bliver ramt af "amor's pil? Kan hun acceptere det? kan hun give op på alt hun lige havde skabt? - Den u-sårlige. - Eller har hun bare fuldstændig opgivet håbet på noget som helst lykke i livet..?

0Likes
1Kommentarer
90Visninger
AA

1. Fra myte til virkelighed.

Kærlighed ved første blik.
- Findes kærlighed ved første blik overhovedet?

 

Jeg har ikke selv oplevet det. Det lyder bare så poetisk. Hvis den her kærlighed ved første blik virkelig findes, hvorfor er det så altid i film det sker?  Det sikkert bare en myte.
Når folk siger ”Det var kærlighed ved første blik” er det altid en underdrivelse, altså det var ikke første blik, men det var måske ”kærlighed ved 45 blik.”
- Ja jeg er meget romantisk. Jeg har aldrig været forelsket.. Eller jo det troede jeg at jeg havde været, men hver gang nogen forklarer hvad kærlighed er, bliver jeg mere og mere sikker på det bare er en indbildning vi mennesker giver os selv.. Altså det med at kærligheden overhovedet findes.Den skal vel nok findes, men jeg tænker folk overdriver som en i h******.


Folk burde komme videre, det ikke fordi vi lever i 1597, og folk begår selvmord for hinanden. Ja jeg taler om Romeo og Julie, eller skulle jeg sige Romeo og Juliet. Seriøst, hvor sindssyg er det lige, at man dræber sig selv for en man elsker.  Jeg skulle godt nok ikke begå selvmord, fordi en jeg ”elskede” lige pludselig døde. Hvis jeg skulle begå selvmord, skulle det være for min egen skyld.. Synes selv det er for nemt, for det er livet der er det sværeste.

"Take care of yourself.- Love is the Aswer"

Jeg lærte engang et citat, fra en person lige inden hun døde ”Take care off yourself.” og jeg vil aldrig nogensinde gøre andet end det..

Kærlighed.. - Hvis den da findes, gør folk totalt sindssyge. Jeg så engang sådan en video, der var en random der havde optage en mand der gik rundt i underbukser, mens han råbte ”Love is the Answer” den er faktisk rigtig sjov, du burde se den.
Nå men min pointe er, hvis kærligheden virkelig findes, er det en forbandelse. Kærlighed ved førsteblik må være en sygdom eller et eller andet, der gør folk sindssyge.
Min bedste veninde er ramt af ”Amor pilen.. kærligheden” eller det har hun i hvert faldt bildt sig det selv ind. Det forhold kommer sikkert alligevel til at vare maks. et år, hvorfor så overhovedet bruge tid på det.
– Jeg gider godt nok ikke bruge min tid på det, men det vel bare mig, som tænker meget realistisk. For alt andet kommer man til at fortryde en dag. Kærligheden tager fuldstændig kontrol i folks liv.. Så jeg turde da slet ikke tænke på kærlighed ved førsteblik.

Nå men, jeg har så jeg har lovet at tage med til den her fest i aften, som hendes flirt har inviteret hende med til. Yay, kan slet ikke vente… Mærk lige ironien ikke.? Men hun er min bedsteveninde, og eftersom jeg er en af dem der ikke har ret mange venner, fordi jeg hellere vil være alene, må jeg også gøre lidt for at forblive gode venner med dem jeg har. Desuden ville jeg heller ikke kunne undvære hende, selvom hun er en romantiker, med stort R. – Det er der jo nogen der skal være.

jeg ligger bare en let makeup, tager en kjole på, og smutter ellers ud af døren.

Min veninde kommer kort efter, og samler mig op.
”Hej” smiler jeg stort, og tager sele på. ”Hej” Hun krammer mig, og smiler igen.
Efter en halvtimes tids kørsel, eller nok nærmere kun de 15 minutter er vi ankommet. Min veninde er allerede smuttet ud på dansegulvet, så jeg sætter mig bare op til baren, og bestiller en Mokai.. Jeg sidder lidt alene i et stykke tid, og er godt beruset allerede, da en dreng kommer hen til mig.


"A boy with black hair and blue eyes"
 

Jeg kigger på ham, han ser faktisk rigtig godt ud! Jeg mener sådan virkelig godt ud. Han har de pæneste blå øjne, og alligevel er han sort håret. ”Hvorfor sidder du her alene?” spørger han.. ”Nok fordi jeg har lyst?” ryger det ud af munden på mig, i min let berusede tilstand.. Han ser lidt chokeret ud. ”Fair nok.. Mit navn er Ezra” smiler han og rækker hånden frem. Åh gud hvor er han da charmerende! Jeg smiler og tager imod hans hånd.. Jeg får en mærkelig følelse i kroppen, og får virkelig en stor træng til at være i kontakt med ham, ”Jeg må desværre hjem af, godt at møde dig” ”Ses vi igen?” Spørger han, jeg rødmer bare med spørgsmålet.. ”Måske, måske ikke. Hvem ved?” min normale kommentar når jeg er beruset ville være 'Forhåbentligt ikke'
Jeg får ringet efter en taxi, og skriver en besked til min veninde at jeg var taget hjem.
Hvad fanden er der galt med mig!? Der er nogen der må have puttet noget i det jeg har drukket..
Jeg vågner næste morgen.. Jeg kan stadig ikke få drengen ud af hovedet fra igår, hver gang jeg tænker på ham, buster jeg mig selv i at sidde at smile. Jeg får en varm følelse i marven, hver gang jeg tænker på vores samtale, som jeg næsten gør hele tiden, jeg drømte endda om ham.. Jeg må stadig være påvirket fra i går eller et eller andet.. Jeg er i hvert fald ikke mig selv. Jeg fik en mærkelig trang til at se romantiske film, men der stoppede jeg dog mig selv for den tanke. Jeg havde ligget hele dagen i sengen igår, og havde ikke været ude for en dør. Jeg fik endelig taget mig sammen, og rejste jeg mig fra sengen, tog et par jeans på, og en sød hvid top til. Tog lidt mascara og puder på, satte mit hår op i en knold, og var ellers på vej ned for at hente en kop kaffe.
Ja.. Drengen fra festen sidder stadig fast i min tanker, jeg kan nærmest ikke slippe ham.. Jeg er sikkert bare ved at forvandle mig til en ensom stakler eller noget..

"The boy agian..."

Jeg går ind og bestiller min kaffe, det tager kun enkelte minutter inden jeg har mit kaffebæger i hånden. Der er heldigvis fri ved vinduet ud mod gågaden. Jeg skal lige til at sætte mig, da jeg ser en velkendt person komme ind i cafeen.. Åh det ham fra festen, selvfølgelig. - Jeg ligner sikkert lort! Han har sikkert alligevel glemt mig. Som om jeg er noget specielt. Urgh, hvorfor skal jeg være så splittet over en normal dreng jeg mødte til en fest.. Han gør mig helt usikker..?  
Jeg kigger ud af vinduet, jeg ved ikke om du har brugt tricket før? Men hvis man ser en person man ikke lige vil se, så un-ser man personen igen. - Altså jeg lader som om jeg ikke har set ham, og håber på han ikke ser mig.
Men selvfølgelig har han det. ”Hej” siger han stille..  ”Hej” smiler jeg, tager min jakke i hånden, og går ud mod døren ”Jeg fik aldrig spurgt hvad du hed?." Ja, det er drengen fra festen, den irreterinde nysgerrige dejlige dreng fra festen.. Jeg var helt nervøs for dig i går, du var bare” Jeg går videre og lod som om jeg ikke havde hørt ham. Han stod chokeret.. ”Okay..” siger han så stille for sig selv, og går hen og sætter sig hvor jeg sad før.. Eller rettere skulle til at sætte mig.
Jeg får egentligt helt skyldfølelse, man kunne bare se det i hans øjne, hans dejlige blå øjne.. Jeg trækker i døren, for at gå ud af cafeen.
”Take care of yourself” bliver jeg ved med at sige til mig selv.. Døren virker tung, og det er som om min krop ikke vil som jeg vil. Eller i hvert fald tror jeg vil.. For skal jeg være ærlig!? Jeg har lyst til at lade folk være en del af min lille cirkel, være en del af mit liv. Få mit liv til at se ud som om jeg har en fremtid. Jeg vil elske og blive elsket, jeg har ikke lyst til at være alene.. Mit sorte hul bliver bare større og større. Det eneste problem er bare at jeg ikke tror på kærligheden, den findes, jeg tror på den findes nu ja. Men jeg ser ikke kærligheden som folk gør, jeg tror kærligheden er en forbandelse der bare gør ondt, for det ender altid. Jeg byggede den her mur op for mig selv, så ingen ville kunne skade mig.. Og jeg kommer til at smide det hele på gulvet nu, men jeg er fuldstændig ligeglad i øjeblikket. Jeg vender mig om, for at gå ned mod Ezra..

 

"Take care of yourself"


Min mor sagde til mig kort inden hun døde ”take care of yourself” men jeg ved først nu betydningen i det hun sagde. Hun mente ikke jeg skulle lukke mig inde, for omverden, men at jeg skulle være stærk nok til at leve videre uden hende.!
Kærlighed gør folk mærkelige, kærlighed ved første blik gør folk sindssyge.. Ja jeg indrømmer det. Jeg tog fejl. Jeg tog fejl med det hele. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...