Pigen på drenge fodboldholdet

Jade er meget god til fodbold, og bliver derfor rykket op på drenge holdet. Men det er ikke nemt at være ene pige på et helt hold med drenge. Drengene er meget interesseret i hende, og i sær Justin. Og hvad gør man når man skal dele omklædnings rum med drengene ? Eller når man skal på lejr, og man skal sove i telt med en flok drengerøvs drenge? ( Justin er ikke kendt)

100Likes
235Kommentarer
10432Visninger
AA

12. Shopping

Heldigvis skal vi ikke spille fodbold i dag, så efter den ensomme morgenmad tager jeg bussen ind til byen. Jeg betaler ved billetautomaten og sætter mig så på et tomt sæde bagi . Bussen bliver hurtigt fyldt op med travle mennesker, og en ældre mand kommer hen og sidder ved siden af mig. Jeg vender mig mod vinduet og kigger ud af den beskidte rude, og ser den travle by glide forbi mine øjne. Et postbud kommer cyklende på fortovet, og er lige ved at cykle ind i en lille pige med rygsæk på ryggen, men han når at stoppe. " Næste stoppested Torvet" lyder det fra højtalerne, og jeg skynder mig at trykke på den gule knap med stop skrevet hen over. " Må jeg komme ud" spørger jeg manden, og smiler høfligt. Han nikker bare, og rykker så sine ben lidt så jeg kan komme forbi. Da dørene bliver åbnet, mødes jeg af en meget old luft. Jeg lyner min hættetrøje lidt op, og går hen mod shopping centeret. Centeret er fyldt, og da jeg står på rulletrappet, bliver jeg næsten feldet af en tyk mand som kommer til at strække sig. Jeg går ind i HM, og går hen til kjole afdelingen, med et eneste mål - at finde en pænere kjole end Hannahs. Jeg kigger alle hylder og stativer igennem, og går derefter ind i prøverummet med hænderne fulde af kjoler. Jeg ligger alle kjolerne på den lille stol som er placeret i hjørnet. Jeg trækker så min bluse af, og tager en blå lårkort kjole op fra stolen og prøver den. Sådan bliver jeg ved indtil jeg finder den perfekte kjole. Det er en sort tætsiddende kjole, den går til mine lår og er uden ærmer. Den er meget nedringet, og det er enlig ikke fordi jeg plejer at synes om det men jeg må nød til at få Justins opmærksomhed. Jeg skynder mig ud af prøverummet, og stiller mig ud i den uendelige lange kø. Da der pludselig lyder en lyd fra min telefon, hiver jeg hånden ned i lommen og trækker min telefon op. Det er en sms, og da jeg ser hvem den er fra begynder jeg at ryste. Justin. Jeg åbner beskeden og læser den. " Hvor er du? Jeg har ikke set dig i dag? Er du taget hjem" står der, og jeg læser den endnu en gang for at være sikker på at jeg læste rigtigt. Jeg føles hurtigt med lykke. Jeg skynder mig at svare. " Jeg er bare ude at købe en kjole" skriver jeg efterfuldt af en Smiley. Endnu en besked fra Justin dukker op, " Okay" skriver han.

Endelig bliver det min tur til at betale, så jeg skynder mig at finde min pung frem. " 300 kroner" siger ekspedienten smilede og rækker ud efter pengene som jeg giver hende. Jeg skynder mig at vikle posen om mit håndled og gå ud. Denne gang tager jeg elevatoren ned. Da jeg kommer ind står der 2 andre drenge på min alder derinde. Jeg mærker jeg bliver nervøst, men stiller mig bare i det andet hjørne. Jeg kan høre de står og hvisker om mig, og da den ene ( en høj lyshåret dreng med blå øjne og lidt buttede kinder) går hen til mig og spørger om mit nummer, kan jeg ikke lade være med at grine. " Kom nu, du ser sød ud" siger han, og hiver et lille stykke papir og en blyant hen til mig. " Okay da" siger jeg, og skriver mit nummer ned.

Bussen går om ti minutter, så jeg skynder mig at købe en burger hos mcdonals. Busturen er lige så kaotisk som før, og da jeg endelig er tilbage til lejren er der kun en time til at vi skal spise aftensmad. Jeg går ud i teltet, for at ligge kjolen ned i kufferten, men jeg stopper forskrækket op, da jeg når ind i teltet. Hannah og Justin ligger der inde, begge i hendes sove pose, og da Hannah pludselig skriger og trækker soveposen lidt længere op, går det op for mig at de er nøgne. " Jeg venter bare uden for" skynder jeg mig at sige, og sætter mig i græsset udenfor teltet. Få minutter kommer Justin ud af teltet i ført et par jeans, og en T-shirt som er taget omvendt på. " Undskyld" siger han. Jeg piller nervøst i græsset og siger så; " Det gør ikke noget, det skulle vel ske på et tidspunk" Han kigger på mig igen, og tager fat i min hånd. " Nej, undskyld" siger han igen. " For hvad?" spørger jeg forvirret. " For at være så dum" siger han og går.

 

Hvad synes i? mere? Undskylder for stavefejl :)

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...