Pigen på drenge fodboldholdet

Jade er meget god til fodbold, og bliver derfor rykket op på drenge holdet. Men det er ikke nemt at være ene pige på et helt hold med drenge. Drengene er meget interesseret i hende, og i sær Justin. Og hvad gør man når man skal dele omklædnings rum med drengene ? Eller når man skal på lejr, og man skal sove i telt med en flok drengerøvs drenge? ( Justin er ikke kendt)

100Likes
235Kommentarer
10488Visninger
AA

23. Fremskridt

Jeg står i omklædnings rummet, prøver at få øje på Justin, men det gør jeg ikke. Det er først da vi står ude på banen og skal til at spille at han kommer løbende ind. " Undskyld jeg kommer for sent" siger han til James, som står med fløjten i hånden. " Nå er vi så klar" råber James, mens Justin løber hen på sin position. " Hej" siger jeg da han løber forbi mig, håber at han ikke er sur på mig mere, men jeg får stadig dræberblikket. Så begynder kampen. Jeg starter med bolden, skyder den ned mod Alex, som er lige ved at misse, men alligevel når at få styr på den, og skyder den videre til Justin som scorer . Der bliver råbt, og alle giver highfive til Justin, undtagen mig, jeg sender blot et venligt smil som han ikke genkender.

Efter kampen skal James lige give os nogle beskeder inden vi må gå ind og klæde om. Og da han endelig er færdig med sin lange tale, skynder jeg mig ud i omklædningsrummet. Jeg går ind i mit særlige rum, da jeg ved at jeg ikke har nogen chancer for at sidde og snakke med Justin. Jeg trækker min trøje af og vasker mig bare under armene, da jeg ikke gider og bade... ikke når Justin alligevel ignorere mig. Jeg skal lige til at tage mine bukser på, da min mobil pludselig bipper fra min sportstaske. Jeg skynder mig at bukke mig ned, så nogle få lokker suser ned foran mine øjne, og gør mig blind. Jeg sætter dem forsigtig om bag ørene igen, og trækker så mobilen op. En ny besked. Jeg beder til at den er fra Justin, men ved at den ikke er det. Både fordi at han er pisse sur på mig, og hvis han ville sige til mig, så var jeg 3 meter fra ham. Jeg åbner beskeden ved at trykke på den store knap i midten. Den er fra Mike.

Vil du hjem til mig klokken 14.00

står der. Jeg kigger på uret på skærmen, den er halv to. Jeg skynder mig at svare med et ja, og ligger så mobilen ned i baglommen. Jeg skynder mig at hive min lyserøde BH på, og derefter supplerer jeg med en sort top, og en hvid hættetrøje. Jeg stormer ud af døren, og ser til min overraskelse at Justin og Casper stadig sidder og klæder om på bænken. Jeg kigger hurtigt på dem og tager så mod til mig. Jeg piller nervøst ved mit bølgede hår, " Justin" siger jeg og synker en klump. Han vender hovedet, men da han ser det er mig, vender han sig om igen. " Må jeg godt lige snakke med dig" siger jeg igen. Casper siger et eller andet som får ham til at rejse sig. Han går tavst hen til mig. "  Hvorhen?" siger han og retter på sin kasket. Jeg nikker mod mit omklædningsrum. Han forstår mig, åbner døren, og sætter sig på den bænken, hvorefter jeg også placerer mig. " Er du stadig sur på mig?" spørger jeg, og piller nervøst ved bænken, så jeg skaller noget af træet af. " Ja" siger han, men jeg synes alligevel jeg ser et smil, gemt bag hans sure mund. " Hvorfor" spørger jeg. Han kigger irriteret på mig, " det ved du godt" " Du gjorde sgu det samme med mig, hvordan tror du lige jeg havde det?!" siger jeg med ophøjede stemme. Han ryster bare på hovedet, og rejser sig fra bænken, og tager fat i det klistrede dørhåndtag. " Vent" skynder jeg mig at sige, og tager fat i hans arm. Han vender sig modvilligt om. Da han ikke siger noget, forsætter jeg bare " Hvis vi er færdige med at være kærester, kan vi så bare ikke være venner?" spørger jeg ham nærmest hviskede, som om det er meget hemmeligt. " Du sgu stadig meget sød" griner han, og kysser mig på kinden. Jeg skynder mig ud til cykel stativet, da jeg nu kan har 10 minutter til at når hen til Mike. Jeg sætter mig op på sædet, træder hårdt i pedalerne, så hårdt at jeg kommer til at cykle over for rødt. Da jeg når til en landevej, springer jeg af og stiller cyklen foran Mikes hus. Jeg går op ad de tre trappetrin, og banker så på døren, som hurtigt bliver åbnet. Jeg skal lige til at springe i armene på den som jeg tror er Mike, men når at lade være da jeg ser hvem det er. Jeg står og kigger måbende på hende, og det samme gør hun. Det Hannah!!!

 

Hvad synes i? Mere? Please giv historien et like

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...