Seraphenglen

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 2 aug. 2014
  • Opdateret: 10 sep. 2014
  • Status: Færdig
Shashiel er en højt rangeret engel. Hersker af den fjerde himmel og tilmed den sekstende vogter af de godt og vel to hundrede faldne engle. Shashiel lever et godt liv i himmelen, har et godt forhold til Gud og ærkeenglene, og så er han endda højt respekteret blandt himlens andre beboere. Alt ændrer sig dog den dag, en af de tidligere engle, Zepar, en falden med kræfter for forføringens kunst, frigør sig fra Shashiels observationer. Han er intet steds at spore, og Shashiel må nu drage ned på jorden for at opspore ham – en direkte ordre fra Gud. For at gøre dette, må også han lade sig falde. På en himmelsk undercovermission i menneskenes verden skal det dog hurtigt vise sig, at intet er, som det ser ud til, og at selv noget så enkelt som kærligheden mellem Himmel og Jord hurtigt kan vise sig sårbart. //BIDRAG TIL HALO-KONKURRENCEN//

20Likes
47Kommentarer
1706Visninger
AA

11. Kapitel 9

 

Da Cass endnu engang slog øjnene op, var det med en summende, frisk energi i kroppen. Hun følte sig ikke blot vågen, men sundere og bedre end nogensinde før.

   Med et smil svang hun benene ud over kanten af den lille sofa og lod sig ikke engang påvirke af den ventende Shay, der stod foran hende, som sædvanlig anspændt. ”Hey,” åndede hun blot og foldede hænderne sammen på lårene.

   ”Hey,” smilede han forsigtigt til hende. ”Går det bedre?”

   Hun nikkede med store, udspilede øjne, og et usikkert udtryk flakkede over hendes ansigt. Hvad var det egentlig, der foregik?

   ”Shay,” sagde hun tøvende. ”Du lovede …” Hendes formulering haltede en del, men hvordan skulle hun ellers forklare det? Desuden var hun sikker på, han vidste, hvad hun hentydede til.

   Shay tog et tøvende skridt mod sofaen, hvor hun sad, nu med begge ben trukket op under sig. Hun nikkede som tegn på, han bare skulle sætte sig, og han placerede sig forsigtigt i den anden ende af den, hun selv sad i.

   Hun måtte tage sig selv i at sukke skuffet, men Shay smilede blot skævt af hende, så varmen bredte sig i hendes kinder. Pokkers. ”Tro mig, efter denne samtale er det slet ikke sikkert, du nogensinde vil se mig igen,” sagde han muntert, men noget sagde Cass, at det blot var en facade. Munter virkede han da i hvert fald ikke til at være.

   ”Okay, så jeg vil starte fra en ende af - for, ja, jeg ved ærligt talt ikke, hvor jeg ellers skal begynde. Vil du prøve at lade være med at afbryde, før jeg er færdig?” bad han, hans øjne dybe og oprigtige.

   Cass fornemmede alvoren og mærkede hvordan Shay var fuldstændig på bar bund. Okay, så det var måske ikke ligefrem en nem sag, han skulle til at forklare hende. ”Klart,” smilede hun, villig til at gøre foretagenet lettere for ham.

   Han strøg et øjeblik sine lange fingre gennem det store, viltre hår. Selvom det så uplejet og uglet ud, så klædte det ham på samme tid utrolig godt - det fremhævede hans vilde, majestætiske træk, og Cass betragtede ham med spillende øjne.

   ”Først et par enkelte spørgsmål til dig, Cassandra. Tro mig, det vil gøre det hundrede gange lettere at forklare dette til dig.” Han rømmede sig sagte, da hun ikke svarede med det samme. ”Cass, hvad ved du om engle?”

   ”Hvad i-” begyndte hun overrasket, men mindede sig selv om, hun trods alt havde lovet ikke at stille nogle spørgsmål. Det var lige på grænsen, men hun besluttede sig alligevel for at give det en chance.

   ”Øh, tjah,” begyndte hun tøvende. ”Jeg ved, at de skulle forestille at være en slags mellemled mellem Gud og menneskene, og at man normalt bruger dem som julepynt.”

   Shay hævede et øjenbryn over det sidste, men tog ellers ingen notits af det. ”Din viden er ikke ligefrem detaljeret, men det er da en start. Okay, så lad os starte i det basale. Der findes fem forskellige typer af engle, hvoraf én af disse typer kaldes seraphengle, eller oversat, lysets eller ildens engle.”

   Cass kløede sig fraværende i nakken. ”Jeg ved godt, jeg lovede, jeg ikke ville spørge ind til noget, men det her kan da umuligt have noget med hverken dig eller Seth at gøre.”

   Shay trak blot på skuldrene. ”Lyt nu bare,” sagde han, igen med et skævt smil spillende om den ene mundvig. ”Seraphengle besidder kræfter, der har med ild eller lys at gøre. Nogle kan skabe det, andre kan blot fornemme det. Andre igen har en kombination af disse to ting eller måske endda andre kræfter - det vil jeg dog ikke komme ind på nu. Seraphengle er desuden oftest højt placeret i englenes hierarki og arbejder ofte lige under Gud eller ærkeenglene.”

   Cass gned sig forvirret over panden. ”Seraphengle er altså mere magtfulde end andre engle? De har måske særlige privilegier?” spurgte hun, og Shay trak endnu engang på skuldrene. ”Ikke nødvendigvis. Hvis de har, får de også højere straffe, når noget ender galt.” Det sidste blev sagt med et dybt suk, og Cass måtte endnu engang undres. Var han super, super religiøs eller hvad?

   ”Shay, kom nu til sagen.”

   ”Hm, okay. Kan du huske, da du tegnede den tegning af Seth? Der hvor han tilsyneladende havde drysset fjer på jorden.”

   Cass nikkede, for naturligvis huskede hun lige netop den tegning. Den havde plaget hendes tanker i både de vågne såvel som de sovende timer, hun havde tilbragt siden da.

   ”Hvad siger du, hvis jeg siger, engles vinger er lavet af fjer?” spurgte han, og hun rynkede forbløffet panden, da brikkerne faldt på plads.

   ”Står du ærligt talt der og påstår, at Seth er en engel?” Hendes stemme steg en oktav, og hun tænkte ved sig selv, at denne her dag da snart ikke kunne blive meget underligere.

   Han rystede dog blot atter på hovedet. ”Ikke længere. Seth Parks, eller Zepar som han i virkeligheden hedder, er en falden - og tilmed en rimelige ussel en af slagsen, for at citere en vis person.”

   ”Yeah, sikkert,” sagde Cass, nu godt træt af hele denne redelighed. ”Hør, jeg er træt af alle dine julelege. Fortæl mig nu bare sandheden, så vi måske kan få noget mening ud af alt dette rod. Jeg vil ikke høre mere om dine livlige fantasier.”

   Der var tårer i hendes øjne nu, og han rakte forsigtigt sin hånd ud mod hendes kind, hvor han forsigtigt tørrede dem væk med fingerspidserne. Han rejste sig langsomt fra sofaen.

   ”Hvis det er beviser, du vil have, er det beviser, du skal få. Åben øjnene, Cassandra, og hold godt øje.”

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...