Seraphenglen

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 2 aug. 2014
  • Opdateret: 10 sep. 2014
  • Status: Færdig
Shashiel er en højt rangeret engel. Hersker af den fjerde himmel og tilmed den sekstende vogter af de godt og vel to hundrede faldne engle. Shashiel lever et godt liv i himmelen, har et godt forhold til Gud og ærkeenglene, og så er han endda højt respekteret blandt himlens andre beboere. Alt ændrer sig dog den dag, en af de tidligere engle, Zepar, en falden med kræfter for forføringens kunst, frigør sig fra Shashiels observationer. Han er intet steds at spore, og Shashiel må nu drage ned på jorden for at opspore ham – en direkte ordre fra Gud. For at gøre dette, må også han lade sig falde. På en himmelsk undercovermission i menneskenes verden skal det dog hurtigt vise sig, at intet er, som det ser ud til, og at selv noget så enkelt som kærligheden mellem Himmel og Jord hurtigt kan vise sig sårbart. //BIDRAG TIL HALO-KONKURRENCEN//

20Likes
47Kommentarer
1687Visninger
AA

7. Kapitel 5

 

To dage senere sad Cass endnu engang i cafeteriaet i spisepausen. Også den foregående dag havde hun mærket en stigende popularitet blomstre om hende, og, hvis hun skulle være helt ærlig, var hun allerede begyndt at vænne sig til det. Ja, måske ligefrem at nyde det.

   I dag var Seth dog ingen steder at se, og ej heller var de mange piger, der de foregående dage havde sværmet om hende såvel som Seth. Hvis hun skulle tro på kliché-versionen af alt dette, ville hun gå ud fra, de blot havde udnyttet hende for at få adgang til en pæn fyr. Hun nægtede dog at hænge ved tanken – pigerne havde alle virket så søde, og de havde også alle, hver og én, rent faktisk vist interesse for Cass, da de først kom tættere på hende.

   Hun tog en stor bid af sin sandwich, og et væld af smagsindtryk overmandede hendes smagsløg. Karrystegt kylling, sprødstegte baconstrimler og sødmefulde sommertomater blandet sammen i ét stort væld af nydelse.

   Hun lukkede øjnene og tykkede langsomt mundfulden, lod den fordele sig og skabe velvære i hendes krop. Så måske var Seth og de andre ikke i skole i dag, men der var ingen grund til at gå i panik af den grund, tænkte hun mere selvsikkert. Det kunne sagtens bare være en almindelig gængs forkølelse, der var på omgang.

   Stadig med lukkede øjne og et afslappet, frydefuldt ansigtsudtryk prydende i mundvigene, mærkede hun en skikkelse dumpe ned ved siden af sig. Måske var Seth kommet alligevel?

   ”Hej,” lød en stemme, og hun spærrede forbavset øjnene op. Denne stemme, så dyb og brummende, men alligevel så melodisk, kunne kun tilhøre én person.

   ”Shay,” sagde hun lettere overrasket, da hun atter slog øjnene op. ”Jeg troede, du var en anden,” grinede hun og tjattede til ham, alligevel glad for én at sidde ved. Populariteten var vist ved at stige hende til hovedet, tænkte hun ved sig selv. Eller også var det bare Shay – selvom de endnu ikke havde haft så meget med hinanden at gøre, kom de faktisk utrolig godt ud af det sammen.

   ”Du har måske ikke noget imod Seth længere?”

Spørgsmålet fangede hende uforberedt, og hun lagde tænksomt hovedet på skrå, så en lok af hendes lange, lyse hår rev sig løs fra den hestehale, hun havde samlet sammen i nakken. ”Hvad mener du?” spurgte hun så, rent faktisk oprigtig nysgerrig på, hvad han mon havde at sige til hende.

   Også han lagde hovedet på skrå. ”Jeg mindes bare, at du var utrolig vagtsom overfor ham i mandags,” sagde han til hende. Han lagde hovedet let på skrå og kiggede undersøgende ind i hendes blå øjne. ”Som om han måske havde … Gjort noget ved dig,” afsluttede han, en smule uklar i formuleringen. Hans stemme havde en anspændt klang ved de sidste ord, og hans blik flakkede et øjeblik til siden, som var han bekymret for hendes reaktion.

   ”Åh, du mener-” Cass afbrød sig selv og spærrede øjnene vidt op. Han havde jo egentlig ret – havde hun ikke været stærkt foruroliget og rædselsslagen for ham for blot et par dage siden? ”Måske har du ret,” sagde hun så, chokeret over, hun ikke selv havde set det noget før. Hun havde allerede lagt forsvarsværkerne fuldstændig ned overfor ham!

   Shay rakte en hånd ud mod hende, men lod den tøvende falde på halvvejen. ”Cass,” sagde han, hans stemme sært fjern. ”Det er ikke meningen, jeg skal fortælle dette til dig, men jeg bliver nødt til at advare dig. Seth er ikke hvem du tror, han er.”

   ”Hvem tror jeg da, han er?” spurgte Cass, ikke uden en vis mængde stål i sin stemme. Han skulle i hvert fald ikke kommer her og betvivle hendes dømmekraft op i hendes åbne ansigt!

   ”Jeg tror på, du er noget særligt, og jeg tror på, du kan hjælpe mig. Men Cass, jeg kan ikke bare fortælle dig alting! Du bliver nødt til at forstå. Du må passe på dig selv.” Han hviskede nu blot, om end hans stemme stadig bar den intense, omsorgsfulde klang. ”Cass,” begyndte han igen, men hun afbrød ham kort for hovedet.

   ”Du svarede ikke på mit spørgsmål,” sagde hun, hendes stemme isnende kold.

   ”Okay,” sagde han, hans stemme stadig anstrengt. ”Jeg vil svare på et enkelt af dine, formentlig mange, spørgsmål. ”Jeg stoler på, det vil være til dit eget bedste.” Han kiggede endnu engnag alvorligt på hende.

   Cass smilede et øjeblik triumferende men stillede så sit spørgsmål igen: ”Hvem tror jeg da, Seth er, som han vel at mærke, ifølge dig, ikke er?”

   Shays ene mundvige pegede let nedad, og han lagde sin store hånd med de lange, smalle fingre hen på hendes skulder. Vægten tyngede hende ned, og hun kiggede ham ind i øjnene.

   ”Jeg har aldrig i hele mit liv løget,” sagde Shay til hende, stadig med et borende intenst blik rettet mod hende. ”Og det vil heller aldrig ske. Jeg vil give dig svaret på dit spørgsmål, men kan ikke love mere end det.”

   Han lænede sig frem mod hende og lod næsten sine læber strejfe kanten af hendes øre, da han med sagte stemme hviskede: ”Du tror, Seth er et menneske.”

   Cass gloede på ham, sikker på, han tog gas på hende, for selvfølgelig troede hun da, han var et menneske! Hvad skulle han ellers være – en enøjet kyklop fra Mars?

   ”Jeg kunne bruge noget information,” sagde Seth så, da han rejste sig. ”For hvert spørgsmål, du svarer for mig, vil jeg love dig at svare ét for dig. Tænk over det.”

   Cass gloede blot på ham og smed modvilligt resten af sin før så lækre sandwich i skraldespanden. ”Kom tilbage, når du kan tage et spørgsmål seriøst,” vrissede hun ad ham, da hun svang sin rygsæk over skulderen og begav sig videre til næste time. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...