Seraphenglen

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 2 aug. 2014
  • Opdateret: 10 sep. 2014
  • Status: Færdig
Shashiel er en højt rangeret engel. Hersker af den fjerde himmel og tilmed den sekstende vogter af de godt og vel to hundrede faldne engle. Shashiel lever et godt liv i himmelen, har et godt forhold til Gud og ærkeenglene, og så er han endda højt respekteret blandt himlens andre beboere. Alt ændrer sig dog den dag, en af de tidligere engle, Zepar, en falden med kræfter for forføringens kunst, frigør sig fra Shashiels observationer. Han er intet steds at spore, og Shashiel må nu drage ned på jorden for at opspore ham – en direkte ordre fra Gud. For at gøre dette, må også han lade sig falde. På en himmelsk undercovermission i menneskenes verden skal det dog hurtigt vise sig, at intet er, som det ser ud til, og at selv noget så enkelt som kærligheden mellem Himmel og Jord hurtigt kan vise sig sårbart. //BIDRAG TIL HALO-KONKURRENCEN//

20Likes
47Kommentarer
1680Visninger
AA

15. Kapitel 13

 

Seth slog bredt ud med armene i den dunkle kælder. ”Og her, Cass, er så stedet, hvor du skal bo. For at sige det pænt.” Han skubbede hende med en glidende doven bevægelse ind ad en smal sidedør, og Cass snublede fortumlet baglæns.

   Gulvet i rummet var hårdt, og hun gned sig sigende over den del af bagdelen, hun havde slået i jorden først. ”Beklager, men dette er desværre det eneste sted, jeg kan holde dig fanget. De andre piger er ikke just tilbøjelige til at stikke af i deres nuværende trance. Det er kun dig.” Hans lynende øjne fortalte dog tydeligt, han ikke beklagede den mindste smule.

   Da hun faldt, var både æsken med tændstikker og hendes mobil fløjet ud af inderlommen i den tynde cardigan, hun bar, og hun dristede sig nu til et hurtigt blik på de to ting.

   Straks var Seth over hende, hans stemme om muligt endnu koldere, end hun før havde hørt den. ”Hvad har du der?”

   Med et snuptag havde han hendes mobil i sin hånd, og med et hurtigt blik på tændstikkerne trak han på skuldrene. ”Det kan godt være, din lille engleven kan føle ild, men god er han altså heller ikke. Hvis han skal kunne vide, det er dit bål, skal det helst være større end som så. Åh, og ser du måske noget brændbart heromkring?”

   Cass kiggede sig modvilligt omkring, og et lille klynk undslap hendes læber. Rummet bestod bogstaveligt talt ikke af andet end lutter beton og sten, lige med undtagelse af det mørke, lakerede trægulv under hende - fra gulv til loft og tilbage igen var der blot gråt og koldt. Desuden var ikke engang ét eneste møbel placeret i det klaustrofobiske lille rum. Godt det samme, kunne man vel sige.

   ”Behold du bare dine tændstikker,” grinede han nu. ”Og kom så ikke og sig, en falden ikke behandler sine gæster godt!” Hans smil var skævt, hans øjne vidende.

   Cass spyttede ud efter ham. ”Hvad er din plan overhovedet? Du kan da ikke mene seriøst, du vil have hele skolens hunkønnede væsner i din varetægt! Hvad vil du? Misbruge dem seksuelt? For det virker ærligt talt en smule grådigt med så mange.”

   ”Cass, Cass, Cass,” sagde han, som en skuffet forælder foran sit afkom. ”Piger, der kan tilfredsstille mine lyster, har jeg skam nok af. Hvad jeg mangler, er en hær, der vil følge mig og kæmpe for min sag.”

   Han lod sin pegefinger følge konturerne af hendes kæbe mens han talte, og hun måtte anstrenge sig på det kraftigste for ikke at vige tilbage for ham. Hun måtte ikke vise svaghed.

   Han lod sin hånd falde, da han med nøje beregnede bevægelser satte sig på hug foran hende, så de nu var i øjenhøjde. ”Ser du, hvis jeg skal have verden i min magt, må jeg først have mig et skjold. Og hvad er bedre end en mur af tøser? Ingen kan tilsyneladende drømme om at gøre de arme, uskyldige væsener skade.”

   Hans grin flækkedes i en bred snerren, og hans øjne lyste begejstrede op. ”End ikke Gud vil kunne straffe uskyldige mennesker, når det først rigtigt går for sig.”

   Cass spærrede rædselsslagent øjnene op, da omfanget af sagen gik op for hende. Så det her var helt bestemt større, end hun i sin vildeste fantasi havde turde forestille sig, tænke hun, da en let rystelse gik igennem hendes krop.

   ”Men hvorfor så en typisk skole? Der går da ikke så mange piger igen, og du kunne jo have slået til hvor som helst! I supermarkedet, på gaden, i parken!” Cass’ stemme steg et par oktaver undervejs i sætningen, og hun gemte hovedrystende ansigtet væk bag sine hænder.

   Hun mærkede Seths arme om sig og spændte ængsteligt i kroppen over ubehaget. Hans bevægelser føltes påtagede og falske, på en eller anden måde intime og grænseoverskidende på en grundlæggende forkert måde.

   ”Da du snakkede om mine seksuelle lyster, var det ikke helt uden tråd i noget af sandheden,” hviskede han i hendes øre. ”Nok er førsteprioriteten en hær, der kan skærme mig, men helt kedeligt skal det jo heller ikke være. Og som du nok kan regne ud, er uskyldige teenagepiger meget sjovere end voksne mennesker.”

   Han tjattede drillende til hendes hår og lod sine læber bane sig vej over hendes hud, til de til sidst rørte udkanten af hendes mundvig. Han nappede let i den med sine tænder, før han pressede sin mund mod hendes. Alt i mens sad hun blot helt stivnet, rædselsslagen for, hvad han mon ville gøre ved hende, hvis hun protesterede.

   ”Smid tøjet, snuske,” grinede han, da han med et snuptag rev blusen af hende. Hun for med ét op, og dækkede for så vidt muligt for sine bryster. Gudskelov, at hun havde taget bh på den dag!

   ”Har du ikke nogle onde planer, du skal tage dig af?” spurgte hun ham isnende, og han tog sig tænksomt til hagen. Hun måtte lægge al sin viljestyrke i, for ikke at se for påvirket ud foran ham.

   Med hovedet let på skrå svarede han afmålt: ”Du har faktisk ret. Ånd dog ikke for lettet op; jeg kommer tilbage. Trancepigerne kan få deres tur, når du er et overstået kapitel.”

   Så smækkede den store metaldør i bag ham, og Cass hørte låsen dreje. Med et dybt hulk faldt hun sammen på trægulvet, stadig rystende af ængstelse over, hvor tæt på det havde været.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...