Seraphenglen

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 2 aug. 2014
  • Opdateret: 10 sep. 2014
  • Status: Færdig
Shashiel er en højt rangeret engel. Hersker af den fjerde himmel og tilmed den sekstende vogter af de godt og vel to hundrede faldne engle. Shashiel lever et godt liv i himmelen, har et godt forhold til Gud og ærkeenglene, og så er han endda højt respekteret blandt himlens andre beboere. Alt ændrer sig dog den dag, en af de tidligere engle, Zepar, en falden med kræfter for forføringens kunst, frigør sig fra Shashiels observationer. Han er intet steds at spore, og Shashiel må nu drage ned på jorden for at opspore ham – en direkte ordre fra Gud. For at gøre dette, må også han lade sig falde. På en himmelsk undercovermission i menneskenes verden skal det dog hurtigt vise sig, at intet er, som det ser ud til, og at selv noget så enkelt som kærligheden mellem Himmel og Jord hurtigt kan vise sig sårbart. //BIDRAG TIL HALO-KONKURRENCEN//

20Likes
47Kommentarer
1699Visninger
AA

14. Kapitel 12

 

Cass hoppede letfodet afsted på de lettere regnvåde fortovsfliser. Det var sent om natten, så sent at det snart ikke kunne vare længe, før solen mon ville stå op. Hun skævede automatisk op mod himmelen, som ville bare tanken alene kunne få det til at ske. Men selvfølgelig var alt stadig sort, og kun den svageste lysning af himlen kunne anes i horisonten.

   Det var i går, da Shay havde nævnt, hvordan han kunne fornemme ild omkring sig, at det pludselig havde slået hende. Hun kunne rent faktisk føre sin plan ud i livet, endda uden det nødvendigvis ville betyde, hun ville gå på sin egen selvmordsmission.

   Alt hvad hun behøvede, var en pakke tændstikker. Når hun først befandt sig ved Seth, var alt hvad hun så skulle gøre blot at stryge stikken og tænde et bål. Hvad hun ville bruge som brænde, stod ikke klart for hende endnu, men hun var sikker på, hun nok skulle finde på noget. Lidt kreativ var hun da trods alt, tænkte hun smilende.

   Alt var på plads i hendes hoved - find Seth, tænd bål, håb på, at Shay lægger to og to sammen. Hun havde efterladt en lille note hos ham, der gerne skulle give et praj om, hvad hun havde tænkt sig. Når bare, han kunne regne det ud, skulle det nok gå godt …

   Det eneste problem, der var, var dog først gået op for hende, efter hun havde stukket af fra sikkerheden i Shays lejlighed og begivet sig afsted mod Seth. For, kort sagt, havde hun ikke den fjerneste idé om, hvor han boede, hvilket jo egentlig også var Shays problem.

   Hun overvejede et øjeblik at vende om, da hun hørte fodtrin bag sig. Hun tvivlede på, det kunne være Seth, da han ikke ligefrem virkede som den uforsigtige type. Alligevel kastede hun usikkert et blik over skulderen, og åndede lettet op da hun så, det bare var en midaldrende mand. Sikkert en bager på vej til arbejde, tænkte hun fraværende.

   Det havde dog givet hende en idé, og hun drejede beslutsomt til højre om det næste hjørne, hun kom til. Det var en bred vej med fortove i begge sider og snesevis af gyder, der snirklede sig ind imellem bygningerne ved vejkanten. Stort set alle veje i byen ville have en forholdsvis direkte rute hertil. Perfekt.

   ”Seth!” brølede hun af sine lungers fulde kraft. Hvis hun havde ret i sine gisninger, havde han holdt øje med hende i noget tid efterhånden. Ja, ikke blot i skolen, hvilket han uden tvivl havde, men med stor sandsynlighed også i hendes fritid. Det skulle undre stærkt, hvis han ikke også var i hendes nærhed nu.

   En skikkelse trådte frem fra en af gyderne til venstre for hende, og hun stod nu atter overfor Seth, blot adskilt af kørebanen imellem dem. Et øjebliks triumf over at se ham skyllede igennem hende, hvorefter nervøsiteten tog dens plads.

   Nu var det, hun måtte finde sin indre skuespiller frem. Hun havde aldrig været glad for at lyve, men situationen taget i betragtning ville der nok ikke blive set alt for skævt på det af de højere magter. Hun rømmede sig sagte. ”Um, hej igen.”

   Forbliv cool, formanede hun sig selv og tvang sig til skødesløst at placere hænderne i sine bukselommer. ”Så du besluttede dig altså om sider for at forlade den trygge englebolig?” grinede Seth af hende, og Cass sprang forskrækket op. Så han måtte altså vide, at hun vidste besked. Pokkers!

   ”Jeg tror ikke på, han er en engel,” sagde hun med en så hård og fast stemme, hun kunne mønstre. ”Han er ingenting. Jeg vil hellere være hos dig.”

   Han løftede sigende et øjenbryn, og hun måtte bide sig i indersiden af kinden for ikke at bryde sit pokerfjæs. ”Ser man det,” sagde han, og derefter som ved nærmere eftertanke: ”Så må du jo hellere komme med.”

   Med ét var han ovre på den anden side af vejen, og Cass for forskrækket sammen, da han pludselig havde fat i hendes ene jakkeærme.

   Hun prøvede at slide sig fri, men han strammede blot grebet og begyndte at gå. Hans skridt var lange og afmålte, og Cass blev nødt til nærmest at småløbe efter ham for ikke at snuble over sine egne fødder.

   De gik længe, før Cass endelig mærkede grebet i sin arm løsnes en smule, og hun kiggede træt op. Foran hende stod et helt almindeligt villahus, ikke nybygget men alligevel med et moderne look over sig. Hun havde ikke engang overskud til at måbe over det ikke-prangende syn, da han førte hende ind ad den store hoveddør.

   Først da han åbnede en slet skjult sidedør i entréen, satte hun hælende i. Endelig noget, der rent faktisk virkede skummelt over hele denne redelighed. ”Hvor fører du mig hen?” spurgte hun ham og ærgrede sig inderligt over, hvor lille og svag hendes stemme virkede.

   ”Såmænd bare ned i min kælder.”

   Hun kastede et mistænksomt blik ned ad trappen og studerede derefter hans ansigtstræk. Som sædvanligt så de helt almindelige ud, og der var egentlig ikke noget særligt, der som sådan fangede øjnene. Sjovt som en så reel person kunne have så meget magt over kvindekønnet. ”Vel ikke en fangekælder?” spurgte hun, hendes stemme drevende af sarkasme.

   ”Se, der er den Cass, jeg kender,” smilede han til hende, hans øjne fuldstændig blottede for humor. ”Troede du virkelig, jeg hoppede på dit lille nummer? Jeg fatter ikke, Shashiel lod dig smutte fra lejligheden i ly af mørket.”

   Cass svarede ikke, da han langsomt men bestemt førte hende ned ad den stejle trætrappe. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...