Seraphenglen

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 2 aug. 2014
  • Opdateret: 10 sep. 2014
  • Status: Færdig
Shashiel er en højt rangeret engel. Hersker af den fjerde himmel og tilmed den sekstende vogter af de godt og vel to hundrede faldne engle. Shashiel lever et godt liv i himmelen, har et godt forhold til Gud og ærkeenglene, og så er han endda højt respekteret blandt himlens andre beboere. Alt ændrer sig dog den dag, en af de tidligere engle, Zepar, en falden med kræfter for forføringens kunst, frigør sig fra Shashiels observationer. Han er intet steds at spore, og Shashiel må nu drage ned på jorden for at opspore ham – en direkte ordre fra Gud. For at gøre dette, må også han lade sig falde. På en himmelsk undercovermission i menneskenes verden skal det dog hurtigt vise sig, at intet er, som det ser ud til, og at selv noget så enkelt som kærligheden mellem Himmel og Jord hurtigt kan vise sig sårbart. //BIDRAG TIL HALO-KONKURRENCEN//

20Likes
47Kommentarer
1691Visninger
AA

3. Kapitel 1

 

Cassandra Williams, en spinkel lyshåret teenager med et væld af fregner i ansigtet, sad foroverbøjet over et af de mange borde i skolens cafeteria. Hun lavede med øvede håndbevægelser strøg efter strøg på det tykke papir i sin tegneblok, mens hun lyttede til de tryllebindende lyde af den kradsende blyant.

   Gennem gardinet af blond hår kunne man lige netop ane et par tænksomme blå øjne. Hun lod blikket glide over sit værk, men måtte med et skuldertræk rive tegningen af blokken og krølle den sammen til en kugle. Hun havde endnu engang givet sig i kast med tegninger ovre i den mere overnaturlige stil, denne gang med en engel som motiv.

   Lige meget hvor mange gange hun efterhånden havde forsøgt, ville det bare ikke lykkes. Vingerne ville bare aldrig blive realistiske nok, enten for fugleagtige eller for kunstigtudseende. Desuden kunne hun aldrig helt ramme det majestætiske ansigt, hun gik efter i sine tanker.

   Klokken ringede til spisepause, og flere og flere teenagere strømmede nu ind i det hyggelige lille cafeteria. Og dog, tænkte hun ved sig selv, lille var det nu ikke – det var blot det faktum, at de små aflange vinduer oppe ved loftet kun var i stand til at lukke en vis mængde lys ind, hvilket resulterede i, at mørket lagde sig i de yderste kroge som en illusion om dette.

   Cassandra, eller Cass, som hun normalt blev kaldt, havde ikke noget imod den dunkle belysninger, nærmere tvært imod. Det gav noget særligt til stemningen i salen og pirrede ofte til hendes kreativitet. Når hun sad der i det yderste hjørne, i skjul af halvmørket, kunne hun snildt forestille sig trolde, elvere, dværge, ja selv engle eller dæmoner springe frem fra hver en krog.

   Hvad der tvært om pirrede hendes indre nervøse lillepige, var alle de små elektriske stearinlysefterligninger, der hang ud fra væggene og spredte et sitrende elektrisk lysskær nogle af de steder, solens stråler ikke kunne nå. Hun vidste, det var for at give bare et minimum af lys på særligt overskyede dage, men hun havde hele sit liv frygtet ilden – ja, selv i denne falske, finurlige udgave. Der var noget overjordisk over det, ikke nødvendigvis ondt, bare … Magtfuldt og mægtigt.

   En pludselig ændring af stemningen i salen fik hende til nysgerrigt at se op. Alles blikke var rettet mod indgangen til cafeteriaet, hvor en forholdsvis høj fyr i sort T-shirt og stramtsiddende jeans var dukket op. Det var den nye dreng på skolen, Seth Parks, der blot havde gået der en uge.

   Han havde i løbet af den korte tid allerede opnået stor popularitet, særligt blandt pigerne, og Cass måtte da også indrømme, han ikke så helt værst ud, om end der var noget lusket ved ham. Mellemblond, kortklippet hår, bleg hud, lutter lyse øjenvipper og charmerende blikke.

   Hver dag den seneste uge havde han stillet sig i døråbningen, kastet et blik rundt i den dunkle sal, for derefter at udvælge sig et bord med hvinende piger at sætte sig ved. Hver dag valgte han et nyt bord at sidde ved, men Cass gjorde sig ikke de store forhåbninger. Hun var ikke just den mest populære, og desuden sad hun som oftest i et af de dunkle hjørner og betragtede mylderet i cafeteriaet mens hun tegnede.

   Da var det, Seths blik fæstnede sig på hende. Langsomt banede han sig vej ned til hendes lille hjørne og lod sig dumpe ned ved siden af hende. Hun hørte enkelte gisp rundt omkring fra salen, da han klappede hende sjofelt på låret. Hvis hun havde været ved sine fulde fem, havde hun uden tvivl også gispet, måske endda givet ham en lussing, tænkte hun fraværende, men i stedet stirrede hun blot på ham som forstenet - tryllebundet.

   Seth lod den ene hånd ligge hvilende på hendes lår, mens han med den anden rakte ud efter Cass’ sammenkrøllede tegning. Han glattede den forsigtigt ud, stirrede blindt på den et øjeblik, hvorefter chokket spredte sig over hans ansigt.

   Det hele skete på under et sekund – Seths øjne åbnedes chokeret, og hans hånd faldt ned fra hendes lår, hvor den ellers havde ligget sollidt plantet øjeblikket før. Cass følte et sollidt plop, og det var som om, en usynlig besværgelse var blevet brudt.

   Med et hvin lod hun sig glide hen på sædet ved siden af, så mellemrummet mellem hende og Seth blev forværret med yderligere nogle centimeter. Det var som om, hans berøring havde lokket hende ind i en trancelignende tilstand, og hun stirrede nu skræmt på ham.

   Han krøllede uforsigtigt hendes tegning sammen igen og lagde den så så langt fra sig som muligt. ”En engel,” gryntede han overrasket. ”Dig må jeg vist hellere holde et vågent øje med. Mine dage på jorden skal ikke ødelægges før planlagt,” nærmest spyttede han og kiggede olmt på hende, som havde hun gjort noget yderst uacceptabelt mod ham som person.

   Han stormede ud af døren, og alle i salen sad et øjeblik blot og stirrede på Cass, før samtalerne begyndte at live op igen. Hun krympede sig, forundret og ilde til mode over optrinnet, og forlod så også selv cafeteriaet – denne gang med sin engletegning fastknuget i den fregnede hånd og med målrettede skridt.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...