Secret Love

Harry Styles, Louis Tomlinsons bedste ven, kommer ofte på besøg hos Louis. Her møder han Anna Tomlinson, Louis' lillesøster. Hvad sker der, når det bliver anderledes, for hver gang han er hjemme hos Louis? Hvis han lige pludselig begynder at se Anna som mere end Louis' søster? Hvad hvis han forelsker sig i Anna? Hvad vil Harry gøre, når det er hans bedste vens søster? Hvad sker der hvis Anna, begynder at se Harry på samme måde? Når det er hendes storebrors bedste ven? Hvordan vil Louis reagere, når og hvis han finder ud af, at hans bedste ven og hans søster har noget kørende? Følg med i 'Secret Love' og find ud af det hele. Carolina skriver Anna's Pov og Nadia skriver Harry's Pov.

33Likes
25Kommentarer
3335Visninger
AA

3. Why do you cry?

Jeg vågnet op kl.08:00, så jeg har været oppe i cirka to timer. Jeg brugte den første time, på at gøre mig selv klar til en ny dag. Og at lave morgenmad til drengene, bare for at forkæle dem lidt. Min mor Johanna er på en foretningsrejse, så hun kommer først hjem om to dage. Derfor er Louis hjemme, han skal 'passe' mig, fordi jeg kun er 17 år. Louis har jo sin egen lejlighed med Harry. Louis og min mor er ret overbeskytende! Jeg kan åbenbart ikke passe mig selv i 5 dage ifølge dem! Jeg har steget pandekager, bekom, og pølser, lavet røræg, og ristet brød. Jeg har stillet både tallerkener, knive, gafler, og glas på bordet. Samt har jeg sat maden på bordet, så nu mangler der kun drengene. Efter jeg har gjordt klar til morgenmad, begyndte jeg at gå ind i stuen til vores klaver. Jeg kan jo ligeså godt bruge tiden fornuftigt. Jeg sætter mig ned på klaver stolen, og tager de stykker papir, der dannet en melodi, jeg har fået af Molly. Så jeg dem kort igennem, inden jeg lod mine fingre trykke tangenterne ned, i en rækkefølge så den smukkeste melodi, kom ud af klaveret. Jeg begyndte så småt at nynne med på den smukke melodi. Jeg tror, jeg har, spillet den samme melodi om og om igen mindst tyve gange, inden jeg bliver afbrudt, af nogle forsigtige skridt. Jeg vendte mig lidt forskrækket om på klaver stolen, og så direkte over på en krølhåret fyr. "Harry....Emmmm...Godmorgen." Jeg smiler genert til ham. Og jeg for et ligeså genert smil tilbage. "Emmmm...God-Godmorgen." Siger Harry genert. Der er en akavet stilhed i nogle minutter, før en af os tager sig sammen til at sige noget, og det er så Harry. "De-det lød godt." Kommer det venligt ud, men det er blandet med nervøsitet, det er nok også det der, for ham til at stamme lidt. Men selvom han stammet, er det som om at ordene, gav genlyd i mit hoved og fik min mave til at slå en enkelt knude? Jeg rejser mig op fra klaver stolen, med et smil. Jeg lod papirerne, der dannet melodien, ligge på klaveret. Jeg går med lette skridt over trægulvet, der er i stuen hen til Harry, som står i dørkammen ind til stuen med et lidt akavet smil? Da jeg står foran Harry, kan man nærmest begynde at se sved dråber danne sig på hans pande, han ser ekstrem nervøs ud? Jeg ligger ud, til jeg vil sige noget, træder han et nervøst skridt bagud? Hvilket for mig til, at ændrer ordene, der skulle være kommet ud af min lille mund. "Harry seriøst! Hvorfor er du så nervøs, hvergang du er i et rum med mig? Hvad har jeg gjordt dig?" Siger jeg i et hårdt, men såret tonefald. Smilet der før havde været plantet på mine læber, er nu erstattet med en uforstående rynke i panden. Harry åbner munden, men der kommer ikke noget ud? Han retter lidt efter sit hoved imod gulvet. "Tænk at Louis gider være din bedsteven!" Det er, det sidste jeg siger, før jeg er på vej ud mod køkkenet. Der ude sidder resten af drengene rundt om bordet med hver sin tallerken fyldt med mad. Louis retter sin opmærksomhed imod mig med et morgenfrisk smil, da han ikke er længe, om at bemærke jeg er i rummet. "Hey søs, tak fordi du har-" Midt i hans sætning kommer Harry ind. Han kommer op på siden af mig, og det er ikke svært at se han skal til at spørge mig om noget. Og det er netop derfor, jeg valgte at styrte ud af køkkenet og tilbage i stuen, og ned på vores lille gang der rummer mit og Louis værelser. Jeg for ind på mit værelse, og sætter mig i min seng mens de tårer, jeg prøvet at holde tilbage, løbe ned langs mine kinder. Efter kort tid kan der høres forsigtige bank på min dør, og eftersom jeg ikke, lader noget slippe ud af min mund andet end hulk. Bliver håndtaget til min hvide dør, trukket forsigtigt ned. Og døren åbner let, så Louis' hoved titter frem. Jeg trækker mine ben op til mig, og lukker mine arme stramt om dem, mens mit ansigt bliver gemt væk i mine knæ. "Anna søde, hvad er der galt?" Spøger Louis mig omsorgsfuldt om. Flere hulk forlader min mund, og lette trin kan høres gå over på mit træ gulv. Og kort tid efter kan jeg, mærke sengen let, giver sig, hvilket betyder Louis sidder i min seng. "Anna....kom her." Jeg mærker, straks to arme let lukker sig om mig, for derefter at trykke mig ind til en varm krop. Jeg ligger mit hoved på hans brystkasse, så jeg kan, høre hans hjerte banke i min øregang. Louis stryger mig med små lette fingre over mit chokoladebrune hår, hvilket har en beroligende effekt på mig. "Anna søde. Fortæl mig hvad der er galt?" Hvisker Louis i mit venstre ører, efter jeg er faldet lidt ned. "Je-jeg ved-ved de-t ikke?" Og ligeså ordene er sagt, er de sande. Jeg aner, ikke hvorfor jeg græder over det med Harry? Han er jo bare en dreng! Men det er som om, noget i mig fortæller mig, han ikke bare er en dreng? Noget af mig ville godt have han kan lide mig? Men hvorfor? Måske kan jeg stadig lide Harry som mere end min storebrors bedsteven? Men jeg kan ikke stadig ikke gøre noget, ved det, hvis tilfældet er jeg kan lide Harry, for som sagt han er min storebrors bedsteven. "Louis, hvis det er okay? Vil jeg godt være lidt alene." Jeg lader ligeså forsigtigt mit ansigt pege op mod Louis', mens jeg lader min højre hånd, tørre nogle tårer væk med håndryggen, så jeg kan mærke de let varmer tårer. Et lille smil bliver plantet på Louis' ellers så perfekte ansigt. "Selfølgelig, du kalder bare, hvis der er noget jeg kan gøre." Svare Louis, inden han rejser sig forsigtigt op, og går hen til døren, vendt sig om en sidste gang med et smil, som jeg lidt genert gengælder. Og så er han gået ud af døren. Jeg sætter mig ordenligt op i sengen, og ligger mit hoved op af væggen, mens jeg kan mærke mine øjenlåg lukke sig, så alt bliver sort. Jeg begynder, så småt at nynne beroligende for mig selv, bare for at få styr på mine tanker og følelser. En banken på døren forstyrret mig i min ellers så beroligende stund. Jeg sukker irriteret! Det er sikkert Louis! Og seriøst! det er ikke mindre end to minutter siden, jeg sagde, jeg godt ville være alene! "Louis! Jeg sagde, jeg godt ville være alene!" Jeg åbner frustreret øjnene midt i min sætning, da døren åbner i et langsomt tempo. Og et hoved jeg ikke har regnet med at se, tittet frem! ......Harry..... "Har du tid til at snakke lidt?" Spøger Harry forsigtigt, og hans øjne lyser fuldt ud af fortrydelse? Har han fortrudt, sin opførsel over for mig? Det finder, jeg kun ud af på en måde. "Ja...."

 

 

 

~Carolina

Uuuuhhhhh...... Mon Anna stadig har følelser for Harry? Og hvad vil Harry snakke med Anna om? Kom gerne de ris og ros

 
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...