Secret Love

Harry Styles, Louis Tomlinsons bedste ven, kommer ofte på besøg hos Louis. Her møder han Anna Tomlinson, Louis' lillesøster. Hvad sker der, når det bliver anderledes, for hver gang han er hjemme hos Louis? Hvis han lige pludselig begynder at se Anna som mere end Louis' søster? Hvad hvis han forelsker sig i Anna? Hvad vil Harry gøre, når det er hans bedste vens søster? Hvad sker der hvis Anna, begynder at se Harry på samme måde? Når det er hendes storebrors bedste ven? Hvordan vil Louis reagere, når og hvis han finder ud af, at hans bedste ven og hans søster har noget kørende? Følg med i 'Secret Love' og find ud af det hele. Carolina skriver Anna's Pov og Nadia skriver Harry's Pov.

33Likes
25Kommentarer
3335Visninger
AA

7. We are here

Jeg mærker en rusken i mine arme.
"Anna? Anna vågn op?!" En varm ånde med duften af mint, rammer mit ellers følelsesløse ansigt.
"Hun er kold, som is Zayn?!" Zayn?
Jeg prøver forgæves at åbne øjnene, men intet sker?
Jeg føler intet? Intet andet end nogle varme hænder mod mine arme.
"Liam vi har fundet Anna." Zayns ellers rolige stemme, lyder nervøs og en smule bange, hvilket jeg også begynder at blive. Hvor er jeg? Hvad sker der?
"Hun er ikke ved bevidsthed. Hun er gennemblødt og man kunne sagtens tro, hun havde ligget her i flere dage med hendes temperatur?!" Zayn's stemme lyder nu ekstrem panisk, hvilket ikke beroliger mit hoved!
De varme hænder som befinder sig på mine arme trækker mig blidt frem, derefter føler jeg noget varmt og behageligt lægge sig om mine skuldre. Derefter hører jeg en lynlås, som bliver lynet.
"Vi er på vej Liam. Ses." Zayns stemme lyder igen, denne gang lige ud foran mit højre øre.
"Anna søde? Vågn op" Nialls stemme er beroligende, også selvom der gemmes et snert af skræk.
Jeg prøver igen at åben mine øjne, men intet sker.... Jeg ser kun sort....
"Hun vågner ikke Niall, vi må have hende tilbage", Siger Zayn til Niall. Derefter fjerner de varme hænder sig fra mine arme, og en hånd lægges under mine knæhaser og min ryg. Og med et føler jeg ikke jorden under mig. Mit hovede ligger blidt op af en brystkasse, mens resten af min krop slapt hænger ned.
Hvis jeg havde været ved bevidsthed, havde jeg grebet fat omkring Nialls eller Zayns hals, bange for at blive tabt.
Vi begynder at bevæge os hurtigt. Jeg kan mærke det på den måde jeg nærmest gynger fra den ene side til den anden, hvilket også resulterer i at Nialls eller Zayns greb omkring mig bliver en del mere bestemt.
"Vi er hjemme om lidt Anna", Zayn's stemme er lige over mit hovede, det må være Zayn som bærer mig.
Jeg prøver at forme en sætning i min mund.
"Go-godt", ordene som blot er en svag hvisken, jeg formår at lade slippe ud gennem mine læber, overrasker tydeligt Zayn, da han et kort øjeblik løsner grebet omkring mig.
"Niall hurtigere!" Siger Zayn bestemt til Niall, som tydeligt har sat farten ned af overraskelse.
Jeg åbner svagt mine øjne. Men lukker dem hurtigt igen af udmattelse. Lidt efter falder jeg tilbage til mørket, og det sidste jeg hører er Zayns hastige åndedrag.

"Louis slap af! Hun skal nok vågne!" Liam's modne og ansvarlige stemme er ikke til at tage fejl af.
"Jeg ved det.... Jeg er bare...." Louis stemme døder langsomt hen i takt med at han for øjenkontakt med mig. Et sort smil former sig på hans læber.
"ANNA!" Råber Louis af glæde, inden han kaster sig over mig på den genekendelige sorte sofa, jeg ligger på.
"Louis, hvad er der sket?" Min stemme er hæs og svag, dog formår alle drengene at høre mit spørgsmål.
"Niall og jeg fandt, dig liggende ude i skoven våd og kold som is!" Besvarer Zayn mit spørgsmål med et smil.
Det hele kommer tilbage til mig.... Og jeg mærker straks angsten og panikken genoptage mit ellers så rolige sind. Jeg spænder i kroppen af angst.
Louis trækker sig fra mig og stiger bekymret ind i mine øjne. Jeg begynder langsomt at slappe af i min krop igen. Louis' havblå øjne har altid haft en beroligende effekt på mig. Lige siden jeg har kunne huske har Louis' øjne altid formået at berolige mig. Hans øjne udstråler ordene 'jeg er her ved din side' og det er det eneste jeg har brug for. Louis er den bedsteven jeg aldrig har haft. Han er både min bedsteven og storebror.
"Anna hvad lavede du ude i skoven når det både regnede, tordnede og lynede?" Spøger Harry mig bekymret om.
Jeg kærtegner blidt Louis' kind i et forsøg på at berolige ham, som han beroliger mig. Mens jeg åbner munden og besvarer et spørgsmål, som de alle hungre efter at få svar på.
"Jeg var ude og gå en tur, da det begyndte. Jeg gik i panik, da det begyndte at tordne og lyne. Jeg kunne ikke finde tilbage før jeg...." Svarer jeg Harry, men som ordene bliver sagt højt, kommer angsten tilbage. Og jeg begynder at ryste, mens tårer forlader mine øjne og hulk forlader min mund.
Louis trækker mig øjeblikkeligt ind i endnu et trygt og varmt kram.
"Shhhhh sister det er forbi, vi fandt dig", beroliger Louis mig. Jeg putter mig langt ind i Louis favn, mens jeg holder så stramt, jeg nu kan med stadig frosne fingre om Louis' blå t-Shirt.
Hulk bliver ved med at, forlade min mund.
"Lou-Louis je-jeg var he-helt alene", hulker jeg ind i Louis skulder, jeg mærker et par hænder som stryger mig op og ned af ryggen, og et par hænder som nusser mig i håret. Samt giver sofaen efter nede ved mine ben, og lidt efter mærker jeg også nogle som blidt nusser mig på benet.
"Det er overstået", hvisker Harry ned i mit hår. Hans hænder føles dejlig mod min hovedbund.
Jeg trækker mig svagt fra Louis' favn, og kigger op i Harry's øjne som udstråler bekymring, forståelse og omsorg.
En varm fornemmelse former sig i min mave, en fornemmelse som for mit indre til at smelte.
Jeg er forelsket i Harry. Et kort øjeblik falder tårnene ikke på grund af min oplevelse ude i skoven, men tanken om at jeg aldrig kommer til at blive Harry's, for mig til at fælde en tårer eller to ekstra.
Jeg retter mit blik mod min elskede storebror Louis. Jeg hulker en sidste gang, inden Louis forsigtigt tørre mine skindene tårer væk fra mine kinder, og et forsigtigt smil finder frem til mine let sprukne læber.
"Jeg elsker dig Lou", hvisker jeg.
"Og jeg elsker dig babysister", hvisker Louis med et tilbage vendt smil. Jeg kigger kort tilbage op i Harry's øjne og udstråler klart ordene 'Jeg elsker dig Harry'. Harry er ikke to sekunder om at gengælde det med ordene 'Jeg elsker dig Anna'.
Smilet som sidder på mine læber, forsvinder da et højt gab forlader min mund, og kort efter hører jeg Niall's stemme.
"Måske du burde ligge til dig at sove søde Anna?" De andre drenge er hurtige til at give Niall ret.
Dog tøver jeg.... Men Louis er hurtig til at ligge mærke til det.
"Vi er her når du vågner! Alle sammen!" Hvisker Louis bekræftende til mit nervøse blik. Ordene beroliger mig, og jeg er ikke længe om at ligge mig tilbage i sofaen og lade søvnen overtage.
Det sidste jeg når at opfatte er Louis stemme, som blidt hvisker 'Vi er lige her' og derefter mærker jeg et par silkebløde læber mod min pande.

~ Carolina

God sommerferie alle sammen, jeg håber i kan lide mit kapitel:)

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...