Secret Love

Harry Styles, Louis Tomlinsons bedste ven, kommer ofte på besøg hos Louis. Her møder han Anna Tomlinson, Louis' lillesøster. Hvad sker der, når det bliver anderledes, for hver gang han er hjemme hos Louis? Hvis han lige pludselig begynder at se Anna som mere end Louis' søster? Hvad hvis han forelsker sig i Anna? Hvad vil Harry gøre, når det er hans bedste vens søster? Hvad sker der hvis Anna, begynder at se Harry på samme måde? Når det er hendes storebrors bedste ven? Hvordan vil Louis reagere, når og hvis han finder ud af, at hans bedste ven og hans søster har noget kørende? Følg med i 'Secret Love' og find ud af det hele. Carolina skriver Anna's Pov og Nadia skriver Harry's Pov.

33Likes
25Kommentarer
3343Visninger
AA

5. Please find me Louis

 

"Anna, jeg er forelsket i dig." Som ordene forlader Harry's mund, titter et lille uskyldigt smil frem på mine læber, mens en varm følelse breder sig i hele min krop! Den varme følelse som jeg også havde for to år siden, hver gang Harry rørte mig, eller så meget som kiggede på mig.

 

Uden jeg når at tænke mig ordentligt om, er mine læber klistret til Harrys. Han virker først utroligt overrasket over det, næsten lige så overrasket som mig. Men efter 2 sekunder er det som om vi begge har fundet ud af hvad der er sket, og så er det ikke overrasket vi er, men glade! Vores læber begynder at bevæge sig i takt med hinanden langsomt og lidenskabeligt. Før jeg ved af det leger vores tunger blidt med hinanden.
Jeg nyder hvert et sekund, mine læber sidder på Harrys, og det virker til Harry gør det samme, med mig.
Men før jeg ved af det, bliver min dør åbnet på nul komma fem, og Harry og jeg er hurtige til at trække os fra hinanden.
Jeg vender forskrækket mit hoved mod døren, ligesom Harry har gjort, og dér i døråbningen står en forvirret, Louis!
"Hvad er der sket?!" Spøger Louis, som ser fra mig til Harry, om og om igen.
Jeg drejer usikkert hovedet over mod Harry, som også har vendt hovedet og sidder nu og ser ligeså usikkert på mig! Uden at dreje mit hoved mod Louis, åbner jeg min mund, for at svare, desværre kommer der ikke så meget som en vejrtrækning fra mig, det er også derfor jeg høre at Louis utålmodigt hoster.
Harry tager en dyb indånding, for at få styr på nervøsiteten, for derefter at dreje hovedet mod min utålmodige storebror Louis Tomlinson.
"Vi-vi....eeeemmmm....jaaaa....du ved, vi fik snakket om tingene?" Svarer Harry nervøst Louis.
Jeg vender mit hoved mod Louis, for at se hvad han siger til det?!
Louis ser et øjeblik lidt mistænksom ud, men det ændre sig hurtigt til et smil, som får både Harry og jeg til at ånde lettet op.
"Er i så okay igen?" Spøger Louis, Harry og jeg om, og vi er ikke langsomme om at nikke, med to smil plantet på læberne.
"Super! Kommer i så ikke ned og spiser med os andre?" Spøger Louis, stadig med et smil på hans ansigt, som gør man kan se hans smukke tænder som sidder lige som de skal.
Jeg åbner munden for at svare, men Harry kommer mig i forkøbet.
"Jov vi kommer om lidt." Svarer Harry hvilket gør, at jeg skæver over til ham og opdager, at han også skæver til mig, endda med et glimt i øjet?
"Okay så, men gør ikke noget dumt!" Og med det sagt går Louis ud af døren igen, for at gå ned til de andre.
Mens jeg kigger ind i Harrys smukke græsgrønne øjne, som jeg kunne kigge ind i i al evighed, mærker jeg langsomt den dårlige samvittighed komme krybende ind i min krop.

Vi har lige kysset! Harry har indrømmet, at han er forelsket i mig, og jeg er forelsket i ham!
Harry er min storebrors bedsteven! Og jeg har lige KYSSET ham!
"ANNA?!" Jeg falder forskrækket ned fra min seng, da Harry råber mit navn?
Jeg kigger forvirret op på Harry, som ellers sidder og kigger ligeså forvirret på mig?!
"Undskyld sagde du noget?" Undskylder jeg over for Harry da, det ser ud til jeg har været lidt for fordybet i mine egne tanker....
"Anna, jeg er forelsket i dig!" Harrys smilehuller dukker frem under sætningen, hvilket gør at der også dukker et smil frem på mine læber. Men smilet forsvinder hurtigt da, han fortsætter hans sætning.
"Men Louis er min bedsteven, og han er din bror! Selvom jeg har drømt om, at kunne kalde mig for din kæreste, i jeg ved ikke hvor lang tid, kan vi ikke være sammen!" Hvert et ord som forlader Harrys mund gør ondt, men det er rigtigt, vi kan ikke være sammen! Det ved jeg jo også godt! Men alligevel kan jeg ikke undgå at blive ked af det.
"Jeg er også forelsket i dig Harry! Men du har ret, vi kan ikke være sammen." Giver jeg Harry ret. De første 7 ord, får hans smilehuller frem igen, men de forsvinder hurtigt igen.
Vi sidder i noget tid og kigger hinanden i øjnene, jeg i hans, og hans i mine.
Men vi bliver afbrudt af Louis stemme, som kalder på os. Harry rejser sig op og rækker en hånd ned til mig, som stadig sidder på gulvet. Jeg tager smilende imod den, og Harry trækker mig smilende op.
Harry åbner døren for mig, og lukker den efter ham selv.
Vi kommer hurtigt ud i køkkenet og alt opmærksomheden lægger sig på Harry og jeg.
"Nååååhh.... Er i okay?" Spøger Liam lidt usikkert om.
Jeg kigger over på Harry med et smil, og opdager han allerede ser på mig med hans strålende smil, som enhver pige vil falde for.
"Ja vi er okay." Svarer jeg Liam, inden jeg går om imellem Louis, og Niall og sætter mig ned, mens Harry sætter sig imellem Liam, og Zayn.
Jeg skovler noget mad sammen på min tallerken, inden jeg glædeligt begynder og spise. Mens drengene starter en samtale om fodbold, som jeg ikke er interesseret i.
Vi får spist færdigt, og får også ryddet op, dog med nogle forhindringer som skabes af mig og Louis. En ting der ikke ligger til familien er alvorlighed....
Da vi er færdig med at få ryddet op, er klokken allerede 11:45, hvilket vil sige drengene skal være i studiet om 15 minutter, så dem får jeg hurtigt ud af huset.

Da klokken nærmer sig de 14:28 stykker, beslutter jeg mig for at gå en tur, selvom vejret ikke ser ud til at love tør vejr. Men så må jeg jo bare gå tilbage.
Så jeg går ud i vores entre, og tager mine sorte støvler på, samt min sorte vinterjakke og et lilla halstørklæde, som min farmor har strikket til mig.
Jeg samler mine nøgler op, som altid hænger så fint på krogen ved siden af vores jakker.
Jeg åbner døren med et smil og lukker og låser.
Så begynder jeg ellers at gå mod stien, som fører ind til skoven.
Vinden får mit hår til at blæse omkring mit ansigt, og bladene til at flyve rundt omkring mig.
Jeg lytter til fuglenes smukke klang og træernes rusken.
Jeg kommer efter cirka 10 minutter til en smuk å, som ligeså fint glider ned igennem skoven.
Jeg ser der står en gammel træbænk lidt længere væk, og vælger at sætte mig på den.
Det er tidpunkter som de her jeg godt kunne bruge en veninde, jeg kunne tale med. Jeg kan ikke tale med Louis, omkring Harry og jeg, og jeg kan ikke tale med Liam, Zayn, eller Niall.
Men jeg kan tale med Eleanor! Jeg stikker min hånd ned i min lomme og griber faet i min iPhone. Jeg finder hurtigt Eleanor under kontakter, og ligesom jeg skal til at ringe op, hører jeg det største brag efterfulgt af en stor regnbyge. Hvilket gør jeg taber min iPhone ned oveni en sten, som er fyldt med mudder.... Ad! Jeg samler den nænsomt op og opdager den store revne, som er kommet lige over skærmen. Jeg prøver at tænde den, men der sker ikke noget....
Jeg hører endnu et brag, og et lysglimt kan jeg skimte gennem træernestop! Jeg ligger min beskidte iPhone ned i min lomme og rejser mig fra bænken og begynder at løbe. Men alt går så stærkt, så jeg når ikke at finde ud af, hvor jeg enlig kom fra.... Regnen siler ned, og gør mig gennemblødt og kold, mens bragene bliver højere, og lynene til flere. Jeg går langsomt i panik!!
Jeg sætter mig ned af et træ, og prøver at få styr på mine vejrtrækninger, som er ualmindelige hurtige!
Da endnu et brag lyder, forlader et skrig mine læber, og en tårer falder ned langs min kind, og falder ind i mængden af vand som har gennemblødt mig.
Jeg stikker rystende min hånd ned i lommen, for at få fat i min mobil.
"Pleessss tæ-tænd n-n-nu!" Kommer det klaprende fra mig. Men nej, min mobil vil stadig ikke tænde! I ren frustration smider jeg den fra mig, og samler mine arme omkring mine ben, og begynder at stor tude, mens jeg langsomt falder ind i en slags søvn, drivvåd og isene kold.
"Lo-u-iss ple-ess find mi-mig!"


~ Carolina
Undskyld for ventetiden! Jeg har haft ALT for meget at se til! Men jeg håber i kan lide mit kapitel?
Lad os håber Louis finder hende? Men nu må vi jo se hvad Nadia finder på?
 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...