Secret Love

Harry Styles, Louis Tomlinsons bedste ven, kommer ofte på besøg hos Louis. Her møder han Anna Tomlinson, Louis' lillesøster. Hvad sker der, når det bliver anderledes, for hver gang han er hjemme hos Louis? Hvis han lige pludselig begynder at se Anna som mere end Louis' søster? Hvad hvis han forelsker sig i Anna? Hvad vil Harry gøre, når det er hans bedste vens søster? Hvad sker der hvis Anna, begynder at se Harry på samme måde? Når det er hendes storebrors bedste ven? Hvordan vil Louis reagere, når og hvis han finder ud af, at hans bedste ven og hans søster har noget kørende? Følg med i 'Secret Love' og find ud af det hele. Carolina skriver Anna's Pov og Nadia skriver Harry's Pov.

33Likes
25Kommentarer
3341Visninger
AA

1. My brother is famous

Jeg sidder ved mit hvide skrivebord, på mit lillafarvede værelse, i fuld gang med mine lektier. Jeg får hjemmeundervisning af min mors bedste veninde, Ally. Hun er utrolig dygtig, da hun er lærer på en high school. Jeg har selv valgt at få hjemmeundervisning, da min storebror er selveste Louis Tomlinson, fra det verdenskendte boyband, One Direction. Hans karrierer blev skudt i gang da jeg gik i 6. der blev alle mine veninder falske. Den eneste grund til, at de ville være sammen med mig var, at Louis Tomlinson er min bror. Det blev ikke meget bedre da jeg kom i 7. derfor foreslog min mor, Johanna, at jeg kunne få hjemmeundervisning, hvilket jeg takkede pænt ja tak til. Jeg er lige blevet færdig med mine lektier, som er til på mandag. Det er fredag i dag hvilket betyder, at jeg også skal have min første sangtime med en professionel sangtræner. Det er faktisk Louis der har skaffet hende, da han har hørt mig synge. Vi plejede at synge og spille klaver sammen, før han kom med i One Direction. Vi gør det stadig, bare ikke lige så meget. Han synes det lyder himmelsk, når jeg synger og spiller. Jeg spiller både klaver og guitar. Det var Louis, der lærte mig at spille klaver. Guitar lærte jeg i skolen i musiktimerne. Louis vil gerne have, at jeg tager min musik mere seriøst, det er derfor, at han har skaffet mig en professionel sangtræner. Jeg tager min hvide iPhone 4S, som ligger ved siden af mig op i hånden, og lader min tommelfinger trykke på den runde knap i midten, så skærmen lyser op. Klokken er 15:55, så min sangtræner vil være her om cirka 5 minutter. Jeg ligger min mobil forsigtigt ned på skrivebordet igen, og samler mine hæfter og bøger sammen og lægger dem ned i min blomstermønstret skoletaske, som hænger bag på min sorte kontorstol. Da jeg har lagt alle mine hæfter og bøger ned i min skoletaske passer det lige med, at dørklokken giver genlyd i hele huset. Jeg går hen til den hvide dør, der fører ind på mit værelse, tager fat om håndtaget og trækker ned, så døren åbnet sig. Jeg går hurtigt ned af gangen, som indeholder mit og Louis' værelser, mens jeg kort skimmer nogle af alle de familiebilleder der er blevet taget i løbet af årene. Jeg går igennem vores store stue og ud til entreen. Lige inden jeg skulle til at åbne døren, kunne jeg mærke at et ubevist smil formet sig på mine læber. Jeg har set frem til det her i godt og vel 2 måneder! Jeg tager mig sammen og åbner døren. Jeg bliver mødt af en høj, slank dame på omkring de 20-22 år. Hun har en smuk naturlig blond hårfarve, smukke krystal grønne øjne og en smuk vampyr hvid hudfarve. Hun har en sort stram bluse på og ingen jakke, da det er forår.Nogle grå bukser, samt nogle højhælede grå sko. "Hej, mit navn er Molly Lux Viola. Professionel sangtræner. Er du Anna Tomlinson?", Hendes stemme er meget bestemt, men alligevel venlig. "Ja, jeg er Anna Tomlinson", siger jeg, mens jeg træder væk fra døren, så hun kan komme ind. Hun bemærker min hentydning og er hurtigt inde af døren, mens hun sender mig et hurtigt, men falsk smil. Som jeg gengælder, med etlige så falsk smil. Mit førstehåndsindtryk er ikke det bedste. Bestemt, falsk, og sur. "Okay, lad os komme i gang med det sammen!", siger Molly på en bestemt måde, mens endnu et falsk smil planter sig på hendes røde læber. Jeg sender hende igen et kort falsk smil, før jeg bevæger mig ind i vores hvide stue, hvor vores sorte klaver står pænt over i hjørnet ved siden af vores store vindue ud til den smukke græs fulde have, som tilhøre os. Jeg går over til klaveret, og sætter mig på den sorte klaver stol der står overfor. Jeg retter min ryg ordentligt op, og kigger på Molly som står over for mig, og kigger lidt rundt i stuen. "Okay Frøken Tomlinson, syng lidt for mig og meget gerne med klaver til", Molly har endelig rettet sin opmærksomhed på mig, og et ægte smil er faktisk plantet på hendes læber. Måske tog jeg fejl, måske er hun faktisk en sød dame? Jeg vender mig mod klaveret og ånder ind engang, inden jeg lader mine fingre danse på tangenterne til sangen 'How to save a life' En melodi Louis og jeg tit har spillet sammen. Jeg synger stille med, mens jeg langsomt bliver opslugt af musikken. Da jeg trykker de sidste tangenter ned på klaveret former et tilfreds smil sig på mine læber. Lige så snart den sidste tangent bliver trykket ned, gav en masse klappen genlyd i stuen, og jeg kunne regne ud, at det ikke kun var Molly. Jeg vender mig langsomt om på klaver stolen, mens mit tilfredse smil bliver større, da jeg ser Louis stå i dørkarmen. Bag ham stod Liam, Zayn, Niall, og Harry. Alle i fuld gang med at klappe, og det samme var Molly, som jeg igen retter min opmærksomhed imod. Et lige så tilfreds smil, som jeg sidder med, fryder hendes læber. "Super flot Frøken Tomlinson. Det må jeg sige, du har et stort talent, både i sang, men også klaver!" Jeg kigger kort over på Louis, og et smil der går helt op til hans ører, er plantet på hans let røde læber. "Mange tak", Jeg ser tilbage på Molly, og smiler taknemmeligt til hende. "Jeg vil glæde mig til at øve sang med dig hver fredag Frøken Tomlinson!" Siger Molly begejstret, mens hun rækker sin hånd hen mod mig, jeg tager lidt tøvende imod den. "Vi ses igen næste fredag, hvor jeg har nogle øvelser klar til dig, og nogle melodier du skal lave. Men jeg vil gerne have, at du prøver at lære og spille omkvædet af den her sang på klaver til næste fredag", forklarer Molly mig, mens hun trykker min hånd en gang for derefter at række mig nogle stykker papir. Jeg smiler hurtigt til Molly, inden jeg ligeså hurtigt tager imod papirerne. Jeg når lige at skimte nogle noder, før jeg ligger de to stykker hvide papir omhyggeligt ovenpå klaveret. Jeg kigger tilbage på Molly, som stadig har et stort tilfreds smil, plantet på hendes læber. "Lad mig følge dig ud", siger jeg til Molly, mens jeg rejser mig op fra klaver stolen. Jeg bevæger mig stille ud af stuen med Molly efter mig. Man kan høre hendes stiletter hver gang, hun sætter en fod ned på vores trægulv. Da vi står i entreen, smiler jeg kort til hende, inden jeg lukker min hånd om håndtaget på hoveddøren og åbner døren for Molly. Hun smiler hurtigt som tak, inden hun er ude af døren. Jeg lukker langsomt døren efter hende, inden jeg smiler stort for mig selv. "Tak Molly!" Hvisker jeg for mig selv. Louis og min mor har tit sagt, at jeg synger som en engel, og jeg har også fået det af vide af Liam, Zayn, Niall, og Harry et par gange, da de godt nogle gange har kunne høre mig fra mit værelse. Men det her er noget andet! Louis og min mor skal jo nærmest sige det, og det skal Liam, Zayn, Niall, og Harry jo faktisk også, men det skal Molly ikke. Hun kunne sagtens fortælle mig, at jeg synger forfærdeligt, men det gjorde hun ikke, hun sagde faktisk, at jeg synger vidunderligt. Det føles bare så fantastisk endelig at få det bekræftet af en, som jeg ved siger sandheden. Jeg vil gerne være sanger. Der er bare det, at Louis er sanger. Sådan set verdenskendt sanger. Det er lidt svært at blive set som sanger, hvis ens bror er selveste Louis Tomlinson fra One Direction, men jeg er sikker på at med Mollys hjælp, skal jeg nok komme til at kunne blive til noget! Hun er professionel sangtræner, jeg har sikkert glemt at nævne det, men hun har gjort flere mennesker kendte. "Anna det lød fantastisk!" Louis, som jeg slet ikke har opdaget er kommet ud i entreen, ligger sine armene om mig bagfra, og jeg spjætter kort af forskrækkelse, før jeg vender mig mod ham og lægger mine arme om hans nakke, mens hans arme hviler om mit liv. Jeg trækker ham ind i et ordentligt kram. "Tak Louis." Hvisker jeg, mens jeg smiler ned i hans skulder. Jeg trækker mig ud af krammet, og smiler kort til Louis, som hurtigt gengælder det, så hans perfekte papir hvide tænder kommer til syne. "Anna, så smukt sunget og spillet!" Kommer det fra en glad Liam. Louis stiller sig om bag mig, så jeg kan se alle drengenes smukke smil. Et af smilende fanger dog min fulde opmærksomhed, nemlig Harrys. Hans smil er genert som om han er genert over at skulle smile til mig. Jeg vælger, at lade være med at sætte spørgsmålstegn ved det, smiler i stedet stort tilbage, og siger tak til Liam. "Anna, jeg håber ikke, at du har noget imod, at drengene sover her?" Jeg vender mig mod Louis som spurgte. "Selvfølgelig har jeg ikke noget imod det." Jeg smiler sødt til Louis, som ikke er langsom om at gengælde det. Jeg ser tit drengene, da Louis tit har dem på besøg. Jeg taler godt nok ikke så tit med dem, det er da nok kun et kort lille hej, eller når de fortæller mig jeg synger godt, ellers snakker vi ikke så meget sammen. Men jeg synes, da de virker søde og flinke. Og med 'de' mener jeg Liam, Zayn, og Niall. Jeg ved ikke hvad jeg har gjort, men for lidt, over 2 år siden, begyndte Harry, at opføre sig mærkeligt overfor mig. Han er altid genert, og lidt sky. Han ignorere mig faktisk bare. Jeg var faktisk vild med ham de første to år efter, at de blev sat sammen til gruppen One Direction, men jeg kunne ikke gøre så meget ved det, jeg mener han var, er, og vil nok altid være min storebrors bedste ven. Louis ville nok ikke bryde sig om, at mig og Harry lige pludselig blev kærester. Desuden var det heller ikke sikkert, at Harry kunne lide mig på den måde dengang. Men som det ser ud nu, kan han overhovedet ikke lide mig. Jeg mener på den måde han opfører sig på, når han er i nærheden af mig, skulle man tro, at han bare ønsker at komme væk fra mig. "Jeg tænkte på, om du måske havde lyst til at være sammen med os? Du ved vi skal bare se film, måske lave nogle lege og sådan?" Spørger Louis mig lidt usikkert om. "Det vil jeg da meget gerne", svarer jeg Louis med et stort smil. Jeg vendte mig mod de andre drenge, som var på vej ind i vores store stue, Louis og jeg var ikke langsomme om at følge efter dem. "Men så må vi os låne dine film!" Kom det kækt fra Louis. "Hehe jo." Svaret jeg ham, mens jeg fortsatte ind i stuen, med louis ved min side. Da vi kom ind i stuen, satte vi os alle ned i vores sorte læder sofaer overfor det store fladskærms tv, Louis købte til vores mor i fødselsdagsgave. Jeg sad ved i midten af Louis, og Harry. Mens Liam, Niall, og Zayn havde overtaget vores anden sofa. Da Louis tændte for tv'et så jeg kort over på Harry, som sad med et nervøst ansigtsudtryk, mens han så ned i sit skød. Jeg lod også mærke til, at han prøvet at komme så langt væk fra mig som muligt, da han nærmest sad og var ved at falde ned fra sofaen. Jeg sendte ham kort et trist blik. Hvad har jeg dog gjort?

 

 

 

~Carolina

(Smid gerne et Like<3)

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...