Me and you

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 2 aug. 2014
  • Opdateret: 2 aug. 2014
  • Status: Igang
Lige siden Valea blev født har hun været med op i hendes mors bedste venindes - Anja - sommerhus. Hver eneste sommer har hun tilbragt de solrige dage med hendes bror - Taylor - og Anja's to sønner, Will som er 3 år ældre end Valea og Seb som er på samme alder som Valea. Hver eneste sommer har Valea været forelsket i Will, men han ved det bare ikke. Den sommer Valea blev 16 besluttede hun sig for at det var nok og ville fortælle sine følelser til Will. Den sommer bliver dog ikke som den plejer at være, da de finder ud af at Anja har kræft. Valea får en anderledes sommer end forventet og planerne om at fortælle sine følelser går i vasken, da hun mener han er for ustabil efter Anja's død. Hun fik aldrig chancen til at fortælle ham noget. Der sluttede sommer besøgende for altid. Ja, det er indtil Valea's mor beslutter sig for at sende alle "børnene" tilbage til sommerhuset 5 år efter Anja er død. Endnu engang er Valea, Will, Seb og Taylor i sommerhuset. Men der kan nå at ske meget på 5 år...

0Likes
2Kommentarer
78Visninger
AA

2. Back again...

Valea's Pov

Her var jeg så igen. Foran det hus jeg kender bedre end min egen bukselomme. Hvorfor siger vi det? Det er faktisk ret dumt.

"Kommer du eller hvad?" Spurgte min bror som selvfølgelig skulle afbryde mine "dybe" tanker.

Jeg nikkede dog bare. Jeg turde ikke at sige noget, jeg var bange for at huset ville forsvinde ligesom Anja gjorde. Jeg rystede hovedet, nej hvæsede mit hovede. Jeg drejede hovedet og så 2 køretøjer. Den ene var en dyr sort Zenvo og den anden var en Ford. Jeg vidste hvem bilerne tilhørte, og det gav mig en klump i halsen og i maven. Jeg tog en indånding før jeg fulgte efter min bror, ind i det hus jeg havde vendt ryggen til for mange år siden. Jeg rettede på mit tøj igen, som var bestående af en grå pencil nederdel, en grå t-shirt, sorte højhælede sko og en hvid perle halskæde som pynt. Med den sidste dyp indånding gik jeg ind i stuen og blev mødt af 3 mænd, som stod rystede hinandens hænder. Det var en hilsen gik jeg udfra. Min bror kiggede dog ikke så intenst på mig som Will og Seb gjorde.

"Valea, hej" sagde Seb overrasket.

"Hej, Seb. Will." Jeg nikkede mens jeg sagde det for at vise at jeg hilste på dem begge to.

Der var par minutters stilhed, som føltes som hundrede år. Før Taylor og Seb begyndte at snakke med hinanden igen. Will kiggede stadig på mig, som om jeg var er vildt dyr der skulle tæmmes. Jeg gav ham dog bare et lille smil, før jeg vendte mig rundt og gik opad trappen, for at finde mit værelse.

Da jeg kom ind kunne nærmest lugte støvet. Så var det altså sandt. Der har faktisk ikke været nogen her i hele 5 år. Tanken gør' mig en smule trist. Det var ikke hvad Anja ønskede. Det her var hendes yndlings sted. Det her var hendes himmel, fortalte hun mig engang. Men nu er hun allerede i den rigtige himlen. Jeg gik lidt rundt og så at ikke en ting havde ændret sig. Alt her inde var set samme. Hvis støvet ikke var her, ville jeg tro at alt var normalt. Eller næsten. Men det var det ikke og det ville det aldrig være. Men et suk kiggede jeg ud af vinduet. Alle de gange vores gamle bil havde parkeret der. Det føles som flere år siden nu. Hvilket det var. Drengene, min bror, huset og mig. Alt og alle var blevet ældre. Mit øje kunne skue nogle blomster og træer med hængene blade. Så jeg hoppede i nogle sorte shorts og en hvid t-shirt for lave om på det. Med vandkanen i hånden fik jeg rundt og vandnede alle tingene.

"Jeg kan huske dengang du var...jeg ved ikke hvad...men ret lille, du flugte efter mor og holdte øje med hver eneste bævelse hun gjorde og du sagde altid: jeg vil være ligesom dig, til min mor. Du betragtede min mor og jeg betragtede dig" sagde Will. Det var det første han havde sagt til mig efter 5 år. Jeg smilede lidt af det og tænkte tilbage på dengang.

- Flashback 7 år:

"Hvor er den bare fin sødeste. Du ligner en prinsesse" smilede tante Anja. Jeg havde lavet en blomster krone, mens Anja vandnede hende smukke planter. Jeg klappede i hænderne og hoppede op og ned. Jeg løb hen til Will kiggede på ham.

"Synes du at jeg ligner en prinsesse?" Spurgte jeg med store øjne. Han nikkede bare en smule og gik sin vej. Jeg kiggede nede i jorden og prøvede ikke at græde.

"Sagde jeg noget forkert tante Anja?" Græd jeg næsten. Hun tog fat omkring mine kinder og satte sig på hug.

"Nej slet ikke, skat. Willy er bare lidt.....træt" sagde hun fraværende. Jeg nikkede bare og fik lidt mere is end de andre den aften, fordi jeg var en prinsesse.

-Flashback slut:

"Jeg kan godt huske det" fniste jeg lidt. Jeg var så lille, med så mange krøller dengang. Jeg kan huske at Will sagde til mig at hvis jeg ville af med mine krøller måtte jeg ikke spise skorperne på toasten. Så jeg holdt op og Will huggede dem i sig. Indtil en dag jeg spurgte om hvorfor han ikke fik krøller og han indrømmede at det ikke passede. Men jeg skar dem af til ham alligevel.

"Ja, jeg..." Han skulle til at forsætte, da hans telefon ringede og han så på den også på mig også gik han væk. Væk fra mig. Som altid.

Hej Alle sammen. Tak fordi i læste den med igen.

Skriv hvis der er noget, både positivt og negativt.

Enjoy.

-Jannie

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...