A sister with pink hair


0Likes
5Kommentarer
138Visninger
AA

3. mod det uendelige univers!

efter omkring 5. min. stirren åbnede Blondinen endelig munden og lukkede den så igen.

wauw det må jeg sige det lykkes ham at få det til at se klogt ud... not!

"hvad vil du?" fik han så sagt.

"jeg er gadefejeren og ville låne toilettet"

ok det fløj bare ud, men det var udelukkende hans fejl.

han kunne bare have sagt hej, jo.

"Jonas må gadefejeren låne toilettet?" råbte han.

Jonas var maddies storebror som var kommet hjem fra et år i england som udvekslings student.

"jaja!" lød det der indefra.

jeg kom til at smile. magen til idioter altså.

"denne vej" sagde mumlede han og pegede mod døren med skiltet hvor der stod: toilette.

"altså den med skiltet eller?"

jeg blev bare nød til at spørge.

"ja den." sagde han bare dumt.

jeg bukkede og glemte alt om min ellers så flotte hat, som faldt af og afslørede mit lyserøde hår.

jeg rettede mig op og kiggede lige ind i blondinens overaskede fjæs.

"Nial gror du fast derude?" kunne jeg høre en hæs stemme spørge grinnede om.

"eller er gadefejeren bare for lækker?" mumlede en anden stemme lidt for højt.

jeg var altså begyndt at kede mig nu, så jeg valgte bare at gå forbi blondy og ind i stuen.

hvor Jonas sad sammen med fire drenge, jeg havde set før.

spørg mig ikke hvor.

jeg husker de mærkligste ting. seriøst.

og så selfølgelig maddie som straks rejste sig og gav mig et kram, mens hun hviskende spurgte"bildte du lige nail horan ind at du var gadefejer?" hun trak sig også mig i øjnene.

"nej, jeg bildte blondy ind at jeg var en gadefejer med trang til et toilet."

nogen fniste bag mig og vendte mig rundt for se hvem der vovede at grine bag min ryg.

bogstaveligt talt.

der sad en fyr med sort hår og brune øjne.

"hvad er det der er så sjovt?" vrissede jeg afventende.

han så på mig med et spørgende blik og åbnede munden.

"for det første har du lyserødt hår." den havde jeg hørt før men hey, hvem syntes ikke det var sejt.

jeg mener daaa!

"og for det andet så bildte du Nail ind at du var gadefejer" sagde han og grinte igen.'

"nej jeg gjorde ej" vrængede jeg af ham.

"jeg bildte ham ind at jeg var en tissetrængende gadefejer" sagde jeg og så indtrængende på ham.

var det virkelig kun mig der havde bare lidt hjerne her.

så gik det op for mig alle grinede, idioter altså.

jeg ved jeg er sjov og alt det der, men slap lige lidt af, ikke børn.

imens var Nail kommet ind og dum som han var troede han jo at de grinede af ham.

så han blev helt rød i hovedet og gik.

lidt efter kunne man høre døren smække.

det var som om nogen trykkede på en knap som fik alle til at holde kæft, for pludselig var der ingen der grinte mere.

nogen måtte altså fortælle hvor den knap var, sådan en kunne jeg godt bruge engang imellem.

***

et par minutter efter var han tilbage igen, han havde åbenbart valgt at det var bedre at blive gjort til grin end at gå ud til en horde skrigende fans.

og mens han havde været væk havde Maddie været så sød at sige at det var one direction jeg sad sammen med.

ham Krølle så stadig chorkeret ud efter han hørte jeg ikke kendte hans bandt.

lille ven da.

knuste jeg dit hjerte.

sikkert for 'jeg er alice hjerteknuser!'

kunne i ikke godt se det for jer forestil jer mig med mit lyserøde hår og en matchende lyserød kappe stå som supermand og sige det lige inden jeg fløj op i himlen mens jeg skreg "mod det uendelige univers!"

jeps det sidste sagde jeg højt, så lige nu havde jeg ikke mindre end seks drenge og en pink-håret pige stirrende på mig.

alt den opmærksomhed, så kendt er jeg da heller ikke.

"jeg tænkte vist højt" mumlede jeg.

"det gjorde du vist"mumlede Maddie og klappede mig på skulderen.

"ikke for noget, men hvad tænkte du før det med universet?" spurgte ham den sorthårede.

jeg skulle lige til at fortælle ham om Alice hjerte knuser da Maddie lagde sin hånd på min arm "zayn, livets regel nummer 1: spørg aldrig Alice hvad hun tænker på... det lærte jeg på den hårde måde" hun så bedende på Zayn som bare nikkede langsomt og så på mig som var jeg underlig.

hvilket bare gjorde ham underlig.

for jeg er normal og syntes du jeg er underlig, er du det selv. slut.

***

3 timer efter

bippede min mobil.

eller rettere mæ'ede min mobil med en besked fra wendy om at jeg skulle komme hjem.

"jeg må gå" sagde jeg og rejste mig

"allerede" spurgte ham der af en eller anden grund var klogere end alle de andre og alligevel kaldte de ham noget som Lam eller Lim elller sådan noget.

hvor er verden dog uretfærdig.

"jeg har været her i 3 en halv time eller sådan noget" sagde jeg og så på ham.

"ja, men du er sjov"sagde ham louise.

"jeg ved det" sagde jeg mens jeg vendte rundt. jeg var nemlig sjov.

nej ikke sjov.

den sjoveste!.

ja det er mig Alice den sjove hjerte knuser.

mod det uendelige univers og alt det.

--------------------------------------------------------

hvad syntes i

- om movellaen

-hvad der nu skal ske?

-om pink hår?

også videre...

og selfølgelig tak for at læse movellaen.

og unskyld kapitlet blev så kort jeg skal lige have fundet ud hvad der nu skal ske

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...