The Girl on Facebook 2

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 3 apr. 2015
  • Opdateret: 3 aug. 2015
  • Status: Færdig
Efter Kristine slog op med Justin er hun rejst til Danmark igen. Kristine har fået en kæreste som hedder Alexander, han har brunt hår og blå øjne. Kristin lever sit nye liv væk fra alt rampelys og kendislivet sammen med Alexander. Hun er flyttet ind i sin egen lejlighed, i københavn. Justin prøver at få hans livs kærlighed tilbage igen, på forskellige måder. Men hjælper hans måder at få hende tilbage på? eller afviser Krestine ham? Har Kristine helt glem Justin? Vil Justin bruge alle kneb for at få hende tilbage? Hvordan ender det hele? *læsning på eget ansvar* Justin er kendt

96Likes
235Kommentarer
272541Visninger
AA

23. Kapitel 22

 

Kristines synsvinkel

Der var gået nogle dage, siden jeg var kommet hjem. Jeg savnede ham, det kunne jeg godt mærke, men jeg havde virkelige svær ved at indrømme det over for mig selv.

Alexander havde flere gang spurgte om jeg ikke vil være med til at lave noget sammen med ham, men jeg havde ikke lyst og havde pænt takke nej tak som jeg var virkelige glad for han forstod. For nogle gang når jeg ikke havde lyst til at lave noget med ham, kom han hjem til mig så vi kunne være sammen der, men det havde han ikke gjort denne her gang, som jeg blev rigtig glad for, da jeg bare gerne vil lægge for mig selv der hjemme.

Jeg havde brugt meget af min tid på at tegne, og de fleste tegner var også blevet af Justin, da jeg bare virkelig havde lyst til at tegne ham.

 

Lige nu lå jeg inde i sofaen, og zappede rundt på mit tv. Jeg havde aftalt med Justin han skulle komme om en time. Jeg havde gjort mig færdig, og jeg havde ryddet op i min lejlighed, da jeg ikke vil havde det til at ligne lort når ham kom, for nu hvor han aldrig havde været her før, skulle da der også være ryddet pænt op. Jeg var ligeglad med om der var gjort rent, da jeg sidst gjorde rendt den da jeg tog til fest. Så det var nok omkring 1 uge siden eller lidt mere, da jeg ikke kunne finde hoved og hale i hvor langt tid siden det var. Men jeg havde jo ikke været hjemme så der var ikke så beskidt, eller måske var der men man kunne bare ikke se det med det blåtøje.

 

Min mobil brummede, jeg raget ud efter den og så jeg havde fået en snap fra Justin. Jeg gik ind på snapchat og holdt min finger inde på hans navn så et billede kom frem hvor han koldt en elefant bamse i hånden, han sad i en bil, med den. Der stod ”Vil have et kram” som fik mig til at grine, da det var en vildt nuttede billede af ham og den bamse men også sjovt. Jeg tog et screenshot af det. Jeg sendte et billede af halvdelen af mit hoved, da jeg synes jeg så så grim ud når jeg tog et billede af hele mit hoved. Jeg skrev ”Så kom” jeg smilede og sendte det til ham. Jeg gik ind under kontakter og fandt Justin og satte det billede jeg lige havde taget screenshot af og lavede det om til ham kontakt billede så det vil komme op når han ringede til mig.


Forstil jer at han har brunt hår

~

 

Justin var kommet og lige nu sad vi inden i stuen og så en film. Klokken var ved at være spisetid, så jeg kiggede op på Justin, da jeg sad lænet op af ham, da vi delt min dyne, da jeg kun havde en kæmpe dobbelt dynen, da jeg elskede at havde en stor, for gad da ikke have flere dyner i min seng.

”Justin bliver du ikke og spiser?”

”Jo, vil jeg da gerne” svarede ham og smilte han fantastiske smil.

”Skal vi ikke lave mad sammen?” spurgte jeg og satte mig helt op i sofaen og kigge glad op ham.

”Jo men hvad vil du så have vi skal lave?” spurgte han.

”Spaghetti bolognese” sagde jeg glad.

”Hvorfor lige det?” spurgte han.

”Fordi du er så god til at lave det, så vil kun have det hvis du laver det til mig” grinte jeg.

”Vil ikke lave det selv, kun hvis du hjælper til” sagde han.

Jeg nikkede og rejste mig op. Elefantbamsen jeg havde fået af Justin, lå i sofaen, da han sagde jeg skulle havde den tæt på mig. Ja jeg forstod ikke lige hvorfor jeg skulle det, men jeg gjorde det for at gøre ham glad.

 

Vi kom ud i køkkenet og begyndte at finde alle tingen frem som vi skulle bruge til det, eller det var nok mere mig der fandt det hele frem, da Justin ikke vidste hvor det stod.

”Jeg går lige ud og vasker mine hænder” sagde han.

”Ja ja jeg kommer lige om lidt” sagde jeg, da jeg jo også skulle vaske mine hænder, da man ikke kunne lave mad uden at have rende hænder.

 

Justins synsvinkel

Jeg var gået ud i gangen for at lede efter toilettet. Jeg fortryder lidt jeg ikke spurgte hende om hvor det var, for nu skulle jeg til at åbnede alle de døre for at se om jeg kunne finde det, som nok vil tage lidt tid, selvom ikke havde så mange.

Jeg åbnede den første dør, som var inde til hendes soveværelse. Jeg skulle lige til at lukke døren igen, men så nogle tegninger som lå på hendes natbord, af en dreng. Jeg gik ind på værelset og lod døren stå åben. Jeg tog tegningerne op og så det var mig, hvad hun virkelige selv tegnet dem? Jeg læste nederst på siden hvor der stod et navn og jeg kunne se der stod Kristine.

Jeg havde aldrig set hende tegnet og jeg havde heller ikke regnet med hun kunne tegne så godt som hun gjorde. Jeg kiggede lidt i bunken og så hun havde tegnet flere tegninger af mig, som fik mig til at smile, for det betød vel noget. Jeg vil tro at det betød at jeg stadig betød noget for hende. Okay det havde jeg ligesom indset nu, hvor jeg havde brugt hele dagen sammen med hende.

Hun kom ind på værelset, kunne jeg se ud af øjenkrogen.

”Hvad laver du her inde” sagde hun, bage mig.

”Jeg kom til at gå forkert og så så jeg dem her” sagde jeg og vedet mig om med tegningerne i hånden.

Hun fik store øjne og rev dem ud af hånden på mig. Jeg kiggede mærkeligt på hende.

”Det var ikke minginen at nogle skulle se dem” sagde hun flovt, og gemte dem ned i en skuffe.

”Du tegner ellers godt” sagde jeg og smilte sødt til hende.

Jeg kunne se at mit kompliment af hendes tegninger gjorde hende glad, for hun fik et kæmpe smil på hende flotte læber.

*

Så er jeg tilbage igen :)

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...