The Girl on Facebook 2

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 3 apr. 2015
  • Opdateret: 3 aug. 2015
  • Status: Færdig
Efter Kristine slog op med Justin er hun rejst til Danmark igen. Kristine har fået en kæreste som hedder Alexander, han har brunt hår og blå øjne. Kristin lever sit nye liv væk fra alt rampelys og kendislivet sammen med Alexander. Hun er flyttet ind i sin egen lejlighed, i københavn. Justin prøver at få hans livs kærlighed tilbage igen, på forskellige måder. Men hjælper hans måder at få hende tilbage på? eller afviser Krestine ham? Har Kristine helt glem Justin? Vil Justin bruge alle kneb for at få hende tilbage? Hvordan ender det hele? *læsning på eget ansvar* Justin er kendt

96Likes
235Kommentarer
272541Visninger
AA

22. Kapitel 21

 

Kristines synsvinkel

Jeg kom ind af døren, jeg smed min sko og gik ind mod mit soveværelse. Jeg satte mig ned i sengen med et suk. På en måde var det dejligt at komme hjem igen, men jeg savnede også Justin, selv om det ikke var særlig langtid siden jeg havde sagt farvel til ham. På den tide vi havde været sammen, var jeg begyndt at holde af ham, men kun på vene måde, for jeg havde Alexander og ham elskede jeg meget højt.

Jeg lynede hættetrøjen ned og hang den over en stol, som stod på mit værelse. Jeg trak min kjole overhovedet, og smed den på gulvet, da den bare skulle vaske og det blev nok i morgen den skulle vasket. Jeg smed min bh, da jeg havde brug for at få den af.

 

Jeg lagde mig ned under dynen, jeg sukkede af nydelse, da jeg havde savnede min seng, da den var så dejligt at ligge i.

Jeg kiggede over i den tomme siden i min senge, det virkede helt forkert, at jeg skulle sove alene, for nu havde jeg lige vendte mig til Justin lå ved siden af mig. Jeg sukkede og lukkede min øjne i, da jeg kunne mærke jeg godt kunne bruge noget søvn.

 

~

 

Jeg åbnede mine øjne, jeg kunne mærke på min krop, at den var blevet udhvilet. Det var dejligt at være udhvilet, da jeg havde det så godt i min krop. Jeg havde følt mig meget træt, da jeg var kommet hjem i går.

Jeg fandt min mobil, ved siden af mit natbord. Jeg tændte min mobil, og lagde mit fladt ned i sengen på ryggen og holdt mobilen op over mit hoved, så jeg kunne taske min kode ind.

Min mobil startede op og jeg gik ind på min kontakter, jeg fandt Alexanders nummer og tryggede på rediger kontakt, jeg vidste ikke hvad der gik af mig, men jeg ændret hans navn, fra Skat til Alexander. Jeg gemte den og tyggede på hans navn, så den ringede op til ham, for jeg havde jo lovet Justin, at jeg skulle ringe til Alexander og sige jeg var okay, da det ikke skulle gå ud over Justin.

 

Der gik lidt tid, for han tog mobilen, jeg vidste ikke havde klokken var, det kunne være han sov, hvis klokken ikke var så meget.

”Hey?” sagde han koldt.

Jeg undrede mig over hvorfor han lige pluslig var så kold over for mig, da han altid plejede at havde en varm og rar stemme når jeg talt med ham.

”Alexander?” spurgte jeg, da jeg var lidt i chok, over den måde han talt til mig.

”Skat er det dig?” spurgte han, med sin glæde og rar stemme.

”Ja det er” sagde jeg glad.

”Hvor har du været?”

”Kan du ikke komme hjem til mig, så kan vi talte om det der?” spurgte jeg.

”Jo er der og 10” sagde han og lagde på.

Det var dejligt at høre, at han var så glad for at høre min stemme, for så vidste jeg han havde savnede mig.

 

Der vat gået 11 minutter, siden jeg havde talt med ham. Min dørtelefon ringede, jeg gik ud til min dør, jeg havde fået kamera i dørtelefonen, så jeg kunne se hvem det var, så jeg ikke altid skulle tale med personen som stod der nede, men bare se hvem det var. Jeg lukkede op, da det var Alexander der stod der nede.

Jeg låste min dør op, så den stod på klem, så han bare kunne komme ind. Jeg gik ind i stuen og satte mig under mit tæppe, jeg havde en hvid tanktop, en par sorte natshorts og Justin hættetrøje, da den var dejlig stor, og så kunne Alexander ikke se forkæl om det var hans eller Justin, da Alexander også havde sådan en eller en der linede, da Justin nok var mærkevare.

 

”Hey” råbte Alexander, da han kom ind i lejligheden.

Han kom ind i stuen, han havde en sort tanktop og en par bukser, som jeg ikke kun se farven på, da jeg sad på en virkelig mærkelig måde.

Han kom hen og satte mig i sofaen til mig, han lændens sig mod mig, for at kysse mig, men jeg vendte hovedet til ham, så han ramte min kind med sine læber. Der var et eller andet i mig der ikke havde lyst til at kysse ham, jeg havde aldrig haft det sådan her før.

Han kiggede virkeligt mærkeligt på mig, som jeg endelig også synes det var mærkelig.

”Er der noget glat skat?” spurgte han.

Jeg rystede på hovedet. Han prøvede at fange mine øjne, så vi kunne havde øjenkontakt, men jeg undveg ham, da jeg ikke vil kigge ham i øjnene lige nu.

”Skat jeg kan se der er noget glat med dig, for du opfører dig ikke normalt” sagde han, med en bekymret stemme og blik i ansigt.

”Skat der er ikke noget glat” sagde jeg og smilte til ham.

Han så ikke helt over bevist ud, men valgt bare at smile til mig.

”Skat hvor har du været hende siden vi var til fest?” spurgte han.

”Jeg har været sammen med en veninde, for at lave en overraskelse til dig, men den blev ødelagt, da jeg så jeg så jeg var efterlyst, så har igen til dig mere” sagde jeg, jeg synes selv det var en god løj og jeg håbede bare han trorede på mig, for jeg kunne ikke fortælle ham sandheden.

”Hvorfor sagde du så du var i Roskilde?”

”Det var jeg da også, jeg forstå heller ikke hvorfor du ikke kom og hente mig, jeg vil have ringet, men min mobil var løbet tør og havde ikke min lader med og min veninde kender dig ikke så har ikke dit nummer” sagde jeg, ja jeg sagde meget for at svare på hans utalte spørgsmål.

”Jeg er bare glad for du er hjemme igen, da jeg har svarede sig” sagde han og lænden sig hen mod mig og lagde sin arme om mig for at kramme mig som jeg gengældte.

 

~

 

Vi havde været sammen hele dagen og det havde været virkeligt hyggeligt, men jeg kunne godt mærke jeg ikke havde 100 % de samme følelser som jeg havde for en uge siden for ham. Jeg elskede ham stadig men der var bare noget forkert ved vores forhold.

Han kiggede på mig og smilte sødt.

”Kunne du ikke tænke dig noget selvskab i aften?” spurgte han, og smilte.

Hans smil var ikke ligeså sødt og charmerede som Justins var, men det var der heller ikke særlige mange drenge der var, da Justins var helt specielt.

”Nej skat, jeg vil gerne være alene, da jeg er meget træt.” 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...