The Girl on Facebook 2

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 3 apr. 2015
  • Opdateret: 3 aug. 2015
  • Status: Færdig
Efter Kristine slog op med Justin er hun rejst til Danmark igen. Kristine har fået en kæreste som hedder Alexander, han har brunt hår og blå øjne. Kristin lever sit nye liv væk fra alt rampelys og kendislivet sammen med Alexander. Hun er flyttet ind i sin egen lejlighed, i københavn. Justin prøver at få hans livs kærlighed tilbage igen, på forskellige måder. Men hjælper hans måder at få hende tilbage på? eller afviser Krestine ham? Har Kristine helt glem Justin? Vil Justin bruge alle kneb for at få hende tilbage? Hvordan ender det hele? *læsning på eget ansvar* Justin er kendt

96Likes
235Kommentarer
273292Visninger
AA

20. Kapitel 19

 

Kristines synsvinkel

Døren åbnede og Justin kom ind. Jeg havde sat bakken med det Justin havde lavet til mig ned på gulvet, så jeg kunne ligge mig ned i sengen igen.

Justin satte sig på sengekanten, og nussede mig på ryggen uden på dynen.

”Kristine vi bliver nødt til at tale om noget meget vigtigt” sagde han med en meget seriøs stemme.

Jeg kiggede op på ham, hvor jeg kunne se hvor seriøs han så ud. Jeg satte mig op så jeg satte jeg mig op i sengen, hvor jeg sad med ryggen til væggen og kiggede på Justin, på en spørgende måde, så han vidste han bare skulle begyndte at fortælle.

”Du skal love du ikke bliver sur på mig.”

”Skal jeg nok lade hver med” sagde jeg og forstod ikke hvorfor jeg skulle love det.

Men kunne se Justin to en dyb indånding, det var nok før at gøre sig klar til det han skulle til at sige.

”Kristine du er blevet efterlyst, eller folk tror nu du er blevet kidnappet, og at gjerningsmannen har lagt falske ledetråde ud til hvor du er” sagde han.

Jeg kiggede mærkeligt på ham, og forstod ikke et klap af hvad han talt om, mig kidnappede, jeg var jo her af frivillige.

”Men jeg er jo ikke blevet kidnappede, og hvad er det for nogle falske ledetråde?”
”Jo ser du, den aften hvor du havde været til fest, fandt jeg din mobil. Jeg valgt at gemme den for dig, da jeg ikke ville have du skulle komme i kontakt med dine venner, familie eller kæreste, for jeg ville ikke have du skulle hjem. Jeg skrev du var hjemme ved en veninde i Roskilde og der vil din kæreste så hente dig. Jeg skrevet en adresse på et øde sted i Roskilde, så når han kørte derhen vil han finde et forladt hus. Jeg tror bare han ville stoppede med at lede efter dig, men jeg tror han har meld dig savnet” sagde han ud i en lang køre.

”Har du snydt min kæreste til at tror jeg var i Roskilde?” spurgte jeg, da jeg stadig ikke havde fattet det helt.

”Ja, og det jeg ked af.”

”Det kan vi ligesom ikke bruge til så meget nu” sagde jeg surt.

”Kristine du bliver nødt til at høre på mig” sagde han.

Jeg kiggede på ham, for jeg vil gerne høre hvad han havde at sige til det.

”Kristine vi skal havde dig hjem og det skal allerede være i aften, for ellers vil politiet ende med at op spore din mobil og så ender jeg i fængsles” sukkede han og kiggede trist på ham.

”Jamen jeg vil jo ikke hjem” sagde jeg.

Han kiggede mærkeligt på mig. Ja jeg kunne godt lide at være her, der var jo en grund til jeg ikke var taget hjem endnu. Jeg kunne godt lide at være sammen med Justin, for havde gjorde et eller andet ved mig, som jeg virkelig have savnet, da Alexander ikke kunne gøre det samme. Ja jeg burde nok være sur på ham, men det kunne jeg bare ikke få mig selv til ar være.

 

”Kristine du skal hjem, du skal have dit eget tøj på nu og så får du en af mine hættetrøje på, så folk ikke kan genkende dig, for gider ikke enden i fængsel” sagde han og rejste sig op og fandt min mobil og kjole og smed det på sengen til mig. Jeg havde fået min bh på igen så jeg smed bare hans bluse og tog min kjole på. Jeg tog min taske som også lå på sengen, hvor jeg havde mine nøgler til min lejlighed i.

 

~

 

Vi havde fået alt gjort klar, nu manglede vi bare at køre mig hjem. Jeg gik hen til Justin som var i gang med at tage sin hættetrøje på, jeg havde allerede min på så jeg behøvede ikke mere, for jeg var allerede klar til at tage af sted.

”Justin vil du ikke love at komme at besøge mig?” spurgte jeg.

Han nikkede og gik ud i gangen, han tog sine sorte sko på. Han åbnende døren og jeg gik ud før ham.

Jeg følte mig lidt som en forbryder, da jeg rendte rundt i en sort hættetrøje og prøvede at skjule mig selv, bare for at Justin ikke skulle blive melt.

Vi satte og ind i bilen, Justin bage rette og mig ved siden af.

”Huske at dække dit hoved så man ikke kan se det er dig, hvis du vil være mere sikker på folk ikke skal genkende dig så ligge mine solbriller inde i handskerummet, du bare kan tage på” sagde han, jeg nikkede og åbnede handskerummet og ganske rigtig lå der et par solbriller som jeg tog på, jeg vil heller være på det sikre side ind at folk bare kunne genkende mig fra nyhederne.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...