The Girl on Facebook 2

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 3 apr. 2015
  • Opdateret: 3 aug. 2015
  • Status: Færdig
Efter Kristine slog op med Justin er hun rejst til Danmark igen. Kristine har fået en kæreste som hedder Alexander, han har brunt hår og blå øjne. Kristin lever sit nye liv væk fra alt rampelys og kendislivet sammen med Alexander. Hun er flyttet ind i sin egen lejlighed, i københavn. Justin prøver at få hans livs kærlighed tilbage igen, på forskellige måder. Men hjælper hans måder at få hende tilbage på? eller afviser Krestine ham? Har Kristine helt glem Justin? Vil Justin bruge alle kneb for at få hende tilbage? Hvordan ender det hele? *læsning på eget ansvar* Justin er kendt

96Likes
235Kommentarer
273063Visninger
AA

19. Kapitel 18

 

Justins synsvinkel

Det var dejligt at se Kristin gik rundt i mine bluser, da jeg havde en god formelles i maven over at se det. Jeg tror hun var begyndte at få lidt følelser for mig igen eller så var de gamle bare begyndt at komme frem, men tror ikke hun ville indrømme det over for sig selv, da hun jo har Alexander.

Kristine gik lidt rundt og var lidt ked af det, siden vi havde talt sammen i morges. Jeg vil ønske jeg kunne hjælp hende, så hun kunne få det bedre, men hun vil ikke fortælle hvad der var galt, så det måtte jeg respektere når hun ikke ville, selv om det gjorde ondt at se på.

 

Kristine var lige gået ind på værelset for sig selv, jeg var virkelig bange for hun vil gøre noget dumt, nu hvor hun ikke havde det så godt. Jeg vidste en ting kunne hjælp på hende humør og det var min amerikanskes pandekager, som jeg lavede til hende da vi boede sammen i USA. Jeg viste hun altid kunne blive lidt gladere når hun fik dem, og jeg håbede stadig det vil hjælpe for jeg vil lave dem til hende.

Så jeg gik ud i køkkenet, og fandt en skål og en vægt da jeg jo skulle veje ting af jeg skulle bruge. Jeg begyndte at måle hvedemel af hvor jeg hældte en halv liter mælk i og begyndte at piske det sammen. Jeg puttede æg, sukker og bagepulver sammen ned i samme skål.

 

Jeg var blevet færdig med at blande alle tingen sammen, og jeg havde piskede det sammen. Jeg havde puttede smør på panden, og panden var nu klar til jeg kunne putte drej på panden. Jeg havde aldrig lavet dem på sådan en stor panden, da jeg havde en lille pande der hjemme til det, men man skulle altid prøve noget nyt, ellers måtte jeg bare lave dem store som de pandekager som Kristine lavede til mig når hun lavede pandekager, det var vidst danske pandekager som det hed, men jeg var ikke sikker.

 

Jeg var blevet færdig med at lave dem, jeg havde fået lavede 17 pandekager og de blev i den rigtig størrelse, som jeg var glad for. Jeg havde spist en så der kun lå 16 på hendes tallerken, nogle vil nok mende det var mange, men jeg vidste Kristine kunne spise mange, så det var ikke særlig mange til hende.

Jeg havde skåret noget frisk frugt og puttede op i en skål, jeg havde en klat smør ved siden af så hun selv kunne putte det på og så havde jeg sat en lille flaske ahornsirup på bakken. Jeg havde fundet en blomst ude altanen, som jeg havde sat i en lille vase, og sat den på bakken.

 

Jeg tog bakkede i hånde, og gik mod soveværelset. Jeg bankede på døren, jeg stod og kiggede ind i den hvid døre i lidt tid før jeg kunne høre en lille stemme fra den andre siden der sagde ”kom ind” jeg åbnede døren, med min albuen, da jeg ikke havde mine hænder frie. Jeg kom ind og så hun lå under dynen med forgrædte øjne, jeg kiggede trist på hende, men lavede hurtigt om til en svagt smil.

”Jeg har lavede pandekager til dig hvis du vil havde det”

Hun rejste sig lidt op i sengen, og kiggede på mig. Jeg kom tætter på hende og satte bakken på hendes skød.

”Det fortjener jeg jo slet ikke” sagde hun og sukkede.

Jeg kiggede mærkeligt på hende, hvor fuck talt hun om, hvorfor fortjente hun det ikke?

”Hvad taler du om, jeg har lavede dem til dig, så fortjener du dem også” sagde jeg og nussede hendes kind.

Hun kiggede ned på maden og smilte til mig, da hun havde opdaget jeg havde lavede amerikanskes pandekager til hende.

”Mange tak Justin” sagde hun og smilede sødt til mig.

”Så lidt søde” sagde jeg og rejste mig op.

Jeg gik ud af værelset, da hun nok havde brug for at være alene. Jeg satte mig ind i stuen og tændte tv’et. Jeg havde ringet til en der kunne hjælp mig med tv’et, så nu havde jeg engelske tekster på, så jeg kunne forstå nyhederne og kunne forstå vejret for det var ret træls at jeg skulle få Kristine til at fortælle mig hvilket vejr det blev og om der var sket noget spændende i verden, men nu kunne jeg selv forstå det og så var jeg glad.

 

Det var blevet tid til nyhederen, så jeg skruede lidt ned, for jeg kunne koncentrere mig om at læse testeren, for det var virkelige irriterende at jeg ikke kun forstå danske og så kørte det samtidig i baggrunden.

En tv-vært kom på og det han fortalt var ikke så spændende, da der ikke var sket noget spændende. Lige indtil han sagde:

”En pige er, blev kidnappede tro politiet, da hendes kæreste og familie ikke har talt med hende i 1 uge. Men hun har sendt en besked om hun skulle være i Roskilde, men da hendes kæreste kom for at hente hende kom han til et øde sted. Politiet, tror at gerningsmanden prøver at lede hendes kæreste på vildspor, så han ikke kan finde hende. Hun hedder Kristine og har langt brunt hår og brun grønne øjne. Da hun forsvandt, havde hun en lårkort sort kjole og et par glimmer sko på, hvis i ser hende så ring til politiet på 112”

 

Jeg slukkede tv’et, jeg var sgu chokerede over at der var en der havde meldt hende kidnappede, jeg havde jo ikke kidnappede hende, hun var her sådan set frivillig, for jeg tvang hende jo ikke til at blive her, hun kunne jo tage hjem hvornår det skulle være.

Jeg var meget i tvivl om jeg skulle fortælle hende det, eller lade hver for så skulle jeg jo fortælle hende hele sandheden om hvordan jeg havde skrevet til hende kæreste fra hendes mobil. Men det vil nok være bedst at fortælle hende det hele.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...