The Girl on Facebook 2

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 3 apr. 2015
  • Opdateret: 3 aug. 2015
  • Status: Færdig
Efter Kristine slog op med Justin er hun rejst til Danmark igen. Kristine har fået en kæreste som hedder Alexander, han har brunt hår og blå øjne. Kristin lever sit nye liv væk fra alt rampelys og kendislivet sammen med Alexander. Hun er flyttet ind i sin egen lejlighed, i københavn. Justin prøver at få hans livs kærlighed tilbage igen, på forskellige måder. Men hjælper hans måder at få hende tilbage på? eller afviser Krestine ham? Har Kristine helt glem Justin? Vil Justin bruge alle kneb for at få hende tilbage? Hvordan ender det hele? *læsning på eget ansvar* Justin er kendt

96Likes
235Kommentarer
272675Visninger
AA

15. Kapitel 14

 

Alexanders synsvinkel

Klokken var ved at være halv 8 om aftenen, så det var tid til jeg skulle til at køre hjemme fra. Jeg forstod ikke hvorfor hun var taget til Roskilde, efter festen, jeg havde regnet med vi skulle tage hjem sammen og så ligge og putte, da det var det vi altid gjorde efter en fest. Jeg havde taget noget afslappende tøj på da jeg ikke gad det helt store.

Når jeg havde hentet hende, vil jeg bare køre hende her hjem for så kunne hun sov her med mig, selv om hun ikke havde noget tøj læggende her, da vi altid var hjemme ved hende. Jeg havde meget af mit tøj liggende hjemme ved hende. Ja jeg havde endelig ikke selv forstået hvorfor vi altid var hjemme ved hende. Jeg havde flere gange tænkt på det og der var jeg kommet frem til at det var fordi hende lejlighed lå inden i byen hvor min lå lidt udenfor byen, så når vi var hjemme ved hende, så var der ikke så langt til de steder hvor vi vil hen. I forhold til hvis vi var hjemme ved mig, så skulle vi til at køre, taget en bus eller metro, og så tog det længere tid.

 

Jeg satte mig ud i bilen, jeg tændte bilen og bakkede ud, fra parkeringspladsen som passede til min lejlighed, da han man havde fået din egen, med nummer på pladsen så man altid vriste man havde en sted hvor man kunne holde sin egen bil. Hvis man ikke havde nogen bil, kunne man leje den ud til andre beboere så man tjente nogle penge på det. Jeg havde selv gjort det i starten da jeg ikke havde råd til en bil.

Jeg kørte ud på den store vej, jeg kørte mod motorvej skiltene, som viste mod Roskilde, da jeg ikke var helt sikker på vejen, da jeg ikke kørte så tit til Roskilde.

 

~

 

Jeg havde endelig fundet den rigtigt vej, så nu var jeg på rettet vej mod Roskilde. Selv om det ikke var mere ind 5 dage siden jeg havde set Kristine, så savnede jeg hende stadig, da jeg vant til at være sammen med hende næsten hver dag. Jeg elskede hende virkelig højt, selv om vi kunne skændes så elskede jeg hende stadig ligeså højt som jeg altid har gjort.

Jeg kunne måske godt være lidt irriteret på hende, at hun ikke vil tage skridtet videre med mig, som hun havde gjort med hendes ex kæreste, men jeg var nødt til at recepter de, og det havde jeg jo også lovet at jeg vil gøre, da hun ikke skulle følge sig pressede, for gad ikke havde hun skulle følge sig presset til noget hun ikke gad, for så var jeg ikke en god kæreste.

 

Jeg kørte ind i Roskilde, hvor jeg holdt ind til siden, da jeg vil sætte min GPS til for at være sikker på jeg fandt det rigtige sted, og ikke et eller andet der var rigtig, da jeg ikke vil lade hende vente.

Jeg havde tastet adresse ind hjemme fra så jeg bare skulle starte den når jeg kom ind i Roskilde. Der stod på min mobil, at der var cirka var 7 minutter til jeg var der, så jeg gik ind på vores beskeder for at fortælle at jeg var der lige om lidt.

”Jeg er der om 7 minutter skat”

Vi skrev ikke hjerter sammen, da vi godt vidste at vi elskede hinanden, så vi behøves ikke hjerterne til at fortælle hinanden noget, så vores beskeder kunne godt se kolde ud, ude at vi mente noget ondt med det.

Jeg fik ikke noget svar, men jeg vidste hun havde set den, for selv om hun havde set den, så var det ikke altid hun svarede når det var noget med jeg skulle hente hende.

 

Jeg kørte op af en villavej, de huse der lå her så meget gamle ud, og det var kun nogle få af husene der var lys i, da mange af de huse der ikke var lyse i at der stod tilslag skilte i, så der var nok ikke så mange der vil bo her.

”Drej til højre og derefter har du noget deres destination” sagde min GPS, jeg gjorde som den sagde, og kørte op til et forvoksede og øde hus. Det så ud som om der ikke var nogen der havde bordet her i de sidste 50 år.

Jeg slukkede GPS’en, og gik ind på opkald, hvor jeg fandt Kristins nummer og ringede til hende op. De velkendte dut lyde kom og de blev ved til teleforsvarende kom.

Jeg gik ind på vores beskeder for at være sikker på det var det rigtige sted jeg var. Jeg gik længere op i vores beskeder og så jeg var på det rigtige sted.

Jeg var sgu ikke helt sikker på denne her situation, da der kunne have sket meget med hende.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...