En Ensom Ulv

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 1 aug. 2014
  • Opdateret: 1 aug. 2014
  • Status: Færdig
Historien om den ensomme ulv symboliserer det med at være alene og ensom, men også mere hvis man graver dybere i teksten. Den hvide ulv, som vi møder, symboliserer håbet. Da håbet så forsvinder, lader ulven vi følger, sig overgive til sin skæbne- døden. Man kan sige at dette var en form for historie man kunne få, hvis man var døende. Frygten fra at dø, den desperate søgen efter håb.

2Likes
6Kommentarer
304Visninger
AA

4. I sidste ende er vi alle alene

Jeg løb som aldrig før. Jeg måtte væk, mit hjerte kunne ikke bære mere. Himlen blev mørkere og mørkere. Der var ingen sol eller skyer tilbage mere, men en form for nattehimmel bredte sig i stedet. Jeg stoppede brat op i en lysning i skoven, hvor der var frit udsyn til himlen. Jeg løftede mit hovede og høl. Midt i mit hyl knækkede min stemme, idet mit hjerte bristede. Jeg lagde mig, næsten kollapsede og faldt ned i det høje græs. Jeg kunne mærke mit hjerte falde fra hinanden. En sidste tåre løb ned af min kind. Jeg så op på stjernerne på himlen. De var alle sammen skinnende, stærke og smukke. Da fangede månen mit blik. Månen, den var ensom. Trods den var omringet af stjerner, havde den aldrig set så ensom og så bedrøvet ud. Jeg lukkede mine øjne, og lod det kolde skær fra månen skinne på min pels. Jeg tog en dyb indånding og pustede ud i et stort suk. Det føltes som om jeg gav slip. Mine bekymringer, smerte, følelser. Alting var blevet pustet ud, selv stumperne fra mit hjerte var væk. Jeg følte mig helt tom inden i. Jeg spidsede mine ører, og fokuserede på skoven omkring mig. Her var min ven, som hele tiden havde været med mig, som jeg prøvede at flygte fra; stilheden. Jeg lod stilheden sive roligt ind. Jeg ville ikke flygte længere.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...