En Ensom Ulv

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 1 aug. 2014
  • Opdateret: 1 aug. 2014
  • Status: Færdig
Historien om den ensomme ulv symboliserer det med at være alene og ensom, men også mere hvis man graver dybere i teksten. Den hvide ulv, som vi møder, symboliserer håbet. Da håbet så forsvinder, lader ulven vi følger, sig overgive til sin skæbne- døden. Man kan sige at dette var en form for historie man kunne få, hvis man var døende. Frygten fra at dø, den desperate søgen efter håb.

2Likes
6Kommentarer
305Visninger
AA

2. Alle er ensomme

Jeg vågnede igen ved daggry. Himlen var en smuk blanding af lyserød, gul, blå og lilla, og det var som om skyerne legede. Solen tittede kun lige frem, og skoven var ved at vågne. Jeg lagde og nød stilheden lidt endnu. Jeg rejste mig lydløst. Vinden var allerede begyndt at lege mellem træer og buske og græsset svajede stille over mine poter. Kun lyden af mine poter ramme græsset kunne høres. Jeg gik hen i en lysning, og dér stod jeg bare og nød lyden fra vinden kærtegne skoven. Alligevel blev jeg bedrøvet, da det endelig gik op for mig, at jeg var alene. At dem jeg elskede ikke var hos mig. For en tid længdes jeg efter at min flok var her, ved min i side, i dette øjeblik. Jeg så ned i græsset og lukkede øjnene, hvor jeg forestillede mig min flok og venner, med hjertet fuld af savn. Jeg gik videre ind i skoven, ikke helt til stede, jeg var nemlig i min egen smertefulde verden. Et skær fangede mit blik. Jeg så op, men der var ingen ting. Jeg så mig frem, og dér var det. En stor flot hvid ulv stod foran mig. Med skinnende, snehvid pels og med isblå øjne, som jeg følte var rettet mod mig. Den kom stille hen til mig, det var næsten som om den svævede. Den stoppede foran mig, da den kunne nå mit øre. "Her er jeg", hviskede den i mit øre. Tårerne begyndte at løbe ned ad mine kinder ved lyden af stemmen. "Jeg er hos dig, forevigt".

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...