Det Gyldne Græskar

Et lille eventyr om Prinsesse Pennelys kamp for at vise, at prinsesser også kan være stærke og seje.

5Likes
4Kommentarer
389Visninger
AA

1. Det Gyldne Græskar

Det Gyldne Græskar

- af BirgitteWrites

 

Der var engang en konge. Han var konge at Agurkistan. Kongen af Agurkistan havde en dejlig datter der hed Prinsesse Pennely og to stærke sønner, Prins Æblekage og Prins Jordbærtærte. En dag bestemte kongen, at der skulle afholdes en konkurrence, så han kunne vise hvor stærke hans to sønner var blevet..

 

Men det var ikke en helt almindelig konkurrence. Det var en havebrugskonkurrence, hvor vinderen ville få tildelt ”Det Gyldne Græskar” som præmie. Unge knægte, og flotte prinse kom langvejs fra for at deltage i konkurrencen, og Prins Æblekage og Prins Jordbærtærte var edderspændte. De glædede sig helt vildt til at vise, hvor stærke og flittige de begge var blevet.

 

Men Prinsesse Pennely, deres dejlige søster, ville også gerne være med. Hun ville også vise hvor stærk og flittig hun var blevet.

- så aftenen før konkurrencen gik hun ned i spisesalen, hvor hendes far, kongen, og hendes to brødre sad og snakkede om havebrugskonkurrencen, der ville starte ved daggry næste dag.

- ”Kære fader og kære brødre. Jeg vil så gerne være med i konkurrencen i morgen og vise hvor dygtig og stærk jeg er blevet. Kan jeg få lov til at deltage?” spurgte Prinsesse Pennely. Kongen og de to prinser så op på hende og brød ud i grin.

- ”Dig? I en havebrugskonkurrence. Oh, min kære datter. Det vil der ikke komme noget godt ud af. Du har jo ikke grønne fingre, som dine brødre har. Du får ikke lov.” svarede kongen. Prinsesse Pennely blev noget så trist, og løb ud af spisesalen. Hun løb ind i køkkenet, hvor der ikke var nogle. Her satte hun sig på en stol ved køkkenbordet, og græd og græd i 7 hele timer.

 

**

 

Det var næsten blevet daggry da hun indelig holdt inde. Hun åbnede øjnene, og da så hun at en sjov mørklilla grøntsag, var trillet ud af grøntsagsskålen der stod på bordet og hen til hendes hånd. Da hun ville lægge den tilbage i skålen, åbnede den pludselig sine øjne. Prinsessen blev meget forskrækket og tabte den underlige grøntsag på bordet.

- ”Av, det gjorde ondt!” udbrød grøntsagen og rejste sig op. Den havde to små, sjove ben og to små, sjove arme. Desuden havde den en lille mund, en næse, øre og to små øjne.

- ”Hvad er du for en?” spurgte Prinsesse Pennely, der stadig var lidt i chok.

- ”Jeg er en magisk aubergine,” svarede grøntsagen, ”jeg hørte at du græd og fik ondt af dig, så nu må du få 3 ønsker.” Prinsessen blev meget glad. Først ønskede hun sig den smukkeste kjole af silke og derefter ønskede hun sig de smukkeste par sko, man længe havde set. Da hun skulle til at bruge sit tredje ønske, kom hun i tanke om havebrugskonkurrencen.

- ”Til sidst vil jeg gerne ønske mig grønne fingre, så jeg kan vise min far og mine brødre, at jeg sagtens kan vinde Det Gyldne Græskar.” sagde hun til den magiske aubergine. Auberginen klappede tre gange i sine hænder og pludselig stod Prinsesse Pennely på pladsen, hvor konkurrencen skulle til at begynde. Pladsen var fyldt med roser, gulerødder og jordbærbede. Hun tog plads sammen med de andre deltagere. Prins Æblekage og Prins Jordbærtærte lagde ikke mærke til deres søster, da de var i fuld gang med at fortælle alle omkring dem, at de ville vinde det hele. Startskuddet lød og konkurrencen var i gang.

 

I den første opgave skulle man omplante en rød rose. Men denne opgave var ikke helt let. - Prins Æblekage og Prins Jordbærtærte stak sig noget så forfærdeligt på rosens torne. Så meget at de næsten forblødte. Men hos Prinsesse Pennely gik det ganske nemt, og hendes små grønne fingre bevægede sig hurtigt og smidigt. Hun var den første deltager der fik omplantet sin rose.

 

Den anden opgave lød, at man skulle rive en gulerod op af jorden og skrælle den. Men også ved denne opgave, fejlede de to prinser. De skrællede ved et uheld tre af deres fingre af, mens Prinsesse Pennely hurtigt fik revet en nydelig gulerod op af jorden og skrællet den perfekt.

 

Ved den tredje og sidste opgave, skulle man bygge et fugleskræmsel, der kunne jage fuglene væk fra jordbærbedende. Prins Æblekage og Prins Jordbærtærte kunne slet ikke finde ud af at bygge et fugleskræmsel. - og før man vidste af det, kom der pludselig en kæmpe krage, der greb de to prinser i armene og fløj væk med dem. Prinsesse Pennely fik, som den hurtigste deltager, lavet et stort og meget skræmmende fugleskræmsel, der jagede alle fuglene væk fra jordbærbedene. - og dermed vandt hun.

 

Da kongen af Agurkistan hørte, at ingen af hans sønner havde vundet, blev han meget vred. Men da han så, at det var hans egen datter, Prinsessen, der trådte op på podiet til sin ham, blev han noget så forbavset. Det gjorde publikum og de andre deltagere også, da der aldrig havde været en pige med i konkurrencen før.

- ”Det må jeg sige min datter. Du har sandelig grønne fingre og du har så sandelig fortjent Det Gyldne Græskar,” sagde kongen og overrakte præmien til Prinsesse Pennely. Efter konkurrencen blev der festet i 7 dage og 7 nætter, og Prinsesse Pennely levede lykkeligt til hendes dages ende.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...