Meet me again - One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 1 aug. 2014
  • Opdateret: 12 aug. 2015
  • Status: Færdig
Jeg er kassie, for et par år siden, var mig og Niall bedste venner sådan er det bare ikke mere. Desværre. Mit liv har ændrede sig meget siden, Jeg har tit tænkt på hvad der sker hvis man pludselig dukker op på deres Tour, så det gjorde jeg. (Altså med lidt hjælp) Men hvad gør Niall ved min klodsethed og hvad sker der når man er på Tour med fem dreng og der begynder at komme følelser i klemme, det ved jeg i hvertfald Og ja hvad gør man når man er væk fra alle man holder af og for at vide at det ikke er sikkert man overlever? Men Hey alle skal dø det ved jeg, men hvornår? Jeg kiggede hende dybt i øjene, hun prøvede at virke sur, men det mislykkedes totalt, jeg elsker hende jo sygt meget, jeg ved ikke hvad der overhovede gik af mig, hvorfor skal jeg også ødelægge alting, jeg kiggede hurtigt til siden og satte mig så ned ved siden af hende. Hun var sur, men alligevel ikke. Hun kiggede hurtigt over på mig og gav mig så et kram og begyndte at græde i armene på mig.

23Likes
10Kommentarer
20755Visninger
AA

35. Hard times?

Kassie synsvinkel.

Det var så to måndeder siden, Harry gav mig ringen igen, om jeg havde taget den af? Nope ikke i et sekundet, Om han havde ringet, hverdag, og til sidst om jeg savnede ham, om jeg gjorder. Men jeg blev nød til at lad det være. Niall savner jeg som en sindsyg, og jeg havde bestemt mig for at gøre det igen, jeg rejser over til ham igen, jeg har næsten ingen her, for enten gider de ikke at snakke med mig mere eller så bor de her der alle vejen. Ligenu stod jeg i lufthavnen med min kuffert og var ved at boarde jeg flyver til Spanien hvor han(Niall) er nu. "Hej og velkommen frk. Rose Collins" Sagde damen som tog i mod pas og alt det der. "Tak" Sagde jeg og smilede. Jeg fik mine ting igen, og gik ind ind i flyet og fandt min plads.

Vi var lige landet altså flyet, jeg havde lige fået min bagage. I tænker nok, ved du godt Harry også er der? og ja det gør jeg, men jeg savner ham. Min hjerne har lidt tabt til mit hjerte. Jeg fik trukket min kuffert ud af lufthavn og ventede nu bare på han kom efter mig, og med ham menere jeg Harry, jeg vidste ikke om hvad de andre ville synes om mit lille visti. Det begyndte at regne lidt, men det var næsten ingenting så jeg var lidt ligeglad. Mine øjne fik kort efter regnen dykkede op øje på en velkendt sort bil, Harry kom ud af den og jeg gik med det samme hen til ham, han smilede stort da han så mig, jeg smilede også meget ved synet af ham. Da jeg kom hen til ham, lagde han sine arme om mig og gav mig et kys, som jeg ikke var længe om at gengælde. Jeg elsker jo ham, jeg ved godt vi teknisk set ikke er kærester eller for den sags skyld forlovet, trods jeg stadig har ringene på. Jeg trak mig kort efter fra kysset hvilkede han jo også jo gjord så ja. "Jeg elsker dig Kassie" Sagde han. og kiggede mig dybt i øjne, "Jeg elsker også dig Harry" Hviskede jeg, "Kan vi ikke nok gå tilbage til hvor vi var før det gik galt?" Spurgte han, jeg kiggede ned, jeg ved ikke om det er klogt, men omvendt er der ikke noget jeg heller ville. Jeg trak ham ind i et kys, som han var hurtigt om at gengælde. Regnen var begyndt at tage til, og jeg var blevet gennemblødt, ligeså var Harry. Jeg trak mig hurtigt fra ham da jeg kunne se et blink bag mig, ikke som i et lyn, nej. Jeg kiggede mig over mig skulder. "Paparazzier" Hvæsede jeg. Harry nikkede og tog min kuffert og lagde den ind bag i bilen mens jeg satte mig ind på passeger sædet. "Jeg tager det andet som et ja" Sagde Harry og kiggede på mig, "Det var også det du skulle, så det var heldigt" Sagde jeg og kiggede på ham, "Jeg glæder mig altså bare til at komme tilbage til jer drenge, man savner jer sku" Sagde jeg, Harry grinede, men stoppede pludseligt. "Har min kæreste midste sin humōr mens jeg var væk?" Spurgte jeg. "Nej det har han ikke, men det er noget jeg vil spørge dig om" Svarede han. Jeg nikkede, men var ikke sikker på om han så det da han jo holdt øje med vejen mens vi kørte. "Du spørg bare" Sagde jeg endelig, ikke at der gik længe men ja."Sangen! var den om mig?" Spurgte han, jeg kunne høre han var lidt såret. "Hvis jeg skal være ærlig, ja det var den, hele min verden faldt sammen da du kaldte mig en skank, jeg kunne bare ikke høre det, jeg sad og græd mens jeg kørte over til Luke som hjalp mig med at komme af med min verde" Sagde jeg ærligt, jeg kunne se han fik tåre i øjne, hvilkede gjorde ondt på mig at se. "Kan du ikke lige holde ind til siden?" Spurgte jeg, Han var ikke rigtigt i stand til at køre, han græd. Han gjorde som jeg bedet ham om, heldigvis. Da han holdte stille slap han rette og kiggede over på mig, "Hey kom her" sagde jeg stille og åbnede mine arme han lændte sig over til mig og lod mig kramme ham, han krammede igen. "Hey Skat, jeg er ikke sur på dig mere, hvis du ville blive glad for at jeg fjernede den fra alt, gør jeg det" Sagde jeg og mente det, selv om det ville ødlægge alt for mig. "Nej det skal du ikke, jeg skal bare lige vende mig til at min pige som jeg igen er kærester faktisk har skrevet en hade sang om mig" Svarede han, han lød sur. "Fint, så må du var sur over at jeg skriver at du er smuk og at du sit ansigt er et kunstværk, dit smil lyser op, vel nej det gjorde jeg ikke?" Svarede jeg, okay nu var jeg sur på ham over at han reagere på den måde, måske ville jeg også reagere på den måde jeg burde ikke være sur ups. "Ja men i versende sviner du mig fucking til" Svarede han, "Versene er ikke om dig, det var noget jeg fandt på sammen med Luke" Sagde jeg stille. Jeg kunne se han blev glad igen, "Undskyld jeg overreagerede" Sagde han. "Hey det gør ikke noget, jeg forstår dig" Sagde jeg, men nu ville jeg bare tilbage tilbage til min Nialler.
 
 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...