Treenigheden

Den over tusind år gamle engle, Trinity sendes til Jorden for at følge Guds budskab om at hjælpe menneskerne med at følge Hans bud. Hun skal hjælpe en bestemt menneskegruppe med at huske Guds ord og hun sendes til en high school for at hjælpe de unge. Hendes job er enkelt, men der stod ikke noget i jobbeskrivelsen om at hun ville forelske sig ... Denne Movellas er med i Halo-konkurrencen. Valgmulighed 3.

1Likes
0Kommentarer
171Visninger
AA

2. Min Nye Bil, Gamle Minder Og En God Potition Mod

 Den nye bil var en Porsche. En skinnende sort Porsche, der skinnede som olie og duftede frisk og ny.

 Da de sagde jeg de ville give mig en bil så troede jeg at den ville være brugt  ... ikke ny og i et kort øjeblik vidste jeg ikke om jeg ville græde eller begynde at skrige helt vildt og englenes taktløshed; nye - alt for nye og dyre ting - tiltrakt opmærksomhed. Uønsket opmærksomhed som jeg gerne ville have undgået på min første dag, men det er lidt umuligt ikke at kunne tage imod sådan en flot og dyr gave. Så jeg ville køre i skole. Selvom tanken om alt den materialisme gav mig ret meget kvalme.

 Som engel er man jo ikke vant til at man skal bruge nogen ting. Så hvad i alverden er der gået galt med dem?

 Jeg pustede ud, mens jeg begyndte at tjekke de andre ting i huset. Om der var de fornødne midler i køleskabet og om der var strøm i huset så jeg kunne bruge de forskellige elektriske apparater.

 Mens jeg stod og kiggede på en af de lamper, der hang i loftet, kom jeg til at tænke på Thomas Edison. Jeg havde mødt ham i hans værksted, hvor jeg havde set hans opfindelse af glødelampen. Jeg måtte ærgerligt indrømme at jeg dengang ikke havde troet at det ville blive til noget.

 Og nu står man her; elektriciteten er så stor en del af vores hverdag og den måde vi arbejder på. Med computere og TV.

 Men nu skulle jeg vel også videre.

 

 Jeg nåede  op til skolen kvart i otte. Heldigvis havde de andre sørget for at jeg kunne let og elegant finde de steder, hvor jeg skulle være henne, uden at jeg behøvede at skulle spørge så frygtelig meget om vej og jeg parkerede min bil på den rummelige parkeringsplads, hvor der allerede var en helt del elever.

 Men selvfølgelig gav min Porsche en helt del komplikationer, for folk stirrede. En helt del. Det var faktisk ret skræmmende at de stirrede så meget i min retning.

 Da jeg steg ud kunne jeg føle alles blikke på mig og en lille panisk knude bredte sig i min krop, mens jeg skridtede ind og ud mellem dem alle sammen.

 Hvordan kan folk holde ud at alle stirrer på dem? Nogle lever jo af den slags! Jeg ville ende med at eksplodere af det!

 Jeg knugede om kanten af min nederdel, mens jeg gik forbi de mange mennesker og hen mod skolens indgang. Det var virkelig mærkeligt ikke at være fyldt med selvtillid, mod og styrke som jeg plejede. I et kort øjeblik følte jeg mig næsten menneskelig fordi jeg havde en fornemmelse af klodsethed over mig.

 Jeg havde en fornemmelse af at jeg kunne falde hvert øjeblik det skulle være, fordi jeg var så nervøs. Faktisk havde jeg så utrolig travlt med at komme forbi og med at se ned i jorden at jeg ikke indså at jeg var lige ved at snuble.

 Det var skæbnens ironi. Jeg var en engel. Opkaldt efter treenigheden og et magtfuldt overnaturligt væsen, der kan flyve. Og nu vælter jeg over mine egne ben, fordi jeg var nervøs over en akavede situation. Havde jeg ikke oplevede det, der var værre?

 Men altså ... jeg reddede mig selv fra at blive totalt ydmyget (eller faktisk var det ikke mig, men ham, der reddede mig). Jeg blev grebet af nogle stærke arme.

 "Hovsa," sagde en munter stemme og jeg løftede overrasket hovedet og så op i nogle magnetiske grå øjne. Grå øjne, der nærmet holdt mig mere fast end hans arme.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...