Dødens datter

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 1 aug. 2014
  • Opdateret: 1 aug. 2014
  • Status: Igang
Når man er datter af selveste Døden. Kommer død og ulykke tæt på en...

9Likes
6Kommentarer
365Visninger
AA

1. 1. Dødens Datter

Mørket. 

Det er ved at overtage, og bringe den sidste ynkelige rest af dag bort. 

Inden længe vil natten overtage, som sejresherre over himlen. 

Endelig er det ved sænke sig, endelig får jeg en chance til.

Denne chance vil jeg ikke lade slippe fra mig. Jeg vil ikke opfører mig så kujon-artigt, som sidst. Nej! Ikke denne her gang. 

Denne her gang vil jeg gør det. Denne her gang bliver det til noget. 

Jeg knuger min kolde hænder sammen. Jeg er sikker. ...eller er jeg? Den velkendte tvivl rammer mig, præcis ligesom sidste gang. 

Er det her klogt? Jeg ved det ikke selv. Hvis jeg skulle lytte til min 'fornuftige side' af mig selv, ville jeg nok blive døv 'NEEEEJ! GØR DET IKKE, DER ER NOK EN GRUND TIL AT DET ER FORBUDT" Ville der nok blive råbte fra den ' fornuftige side'.  Men det er ikke den side, jeg lytter til i nat. 

Nej, i nat har min ' ufornuftige og dumdristige' side kontrollen over mig, og har fjernet den anden side af mig, ligesom mørket har fjernet lyset. 

Så jeg ryster let på hovedet og smider tvivlen af mig. Så godt jeg nu kan, for selvom jeg tit prøver, har den det med at komme tilbage til mig igen... 

 

 Minutterne går. Og jeg venter. Hvornår sker det? 

Jeg er træt af at vente, men gør det alligevel. Jeg vil ikke risikere, at få, kolde fødder. Selvom det er umuligt for mig. Alting ved mig er koldt og mørket. 

Med et kommer der en lyd fra den knirkende låg. "nu sker det!" tænker jeg, imens det begynder at boble i min mave. En ubehagelig førelse, men den er også ret dejlig. 

En høj, ung mand åbner lågen, og træder ind på kirkegården. Jeg bliver med det sammen, betaget af ham. Han er noget af det smukkeste jeg har set. Han er så levende, så smuk, så menneskelig og dermed også skrøbelig og yderst forbudt. 

Men min 'ufornuftige' del må bare hen til ham. Nej, ikke 'må' det er ikke ordet, men SKAL passer. Jeg skal hen til ham. Jeg skal røre ved ham. Bare tanken gør mig blød i knæene. 

 

Det smukke menneske er på vej i modsætte  retning af mig, Så nu er det tid. Tid til at komme frem fra mit skjul. Tid til at røre ved ham. 

Jeg forlader mit spindelskygger, som jeg selv har lavet og gå mod ham. 

Men mine skygger følger med og bevogter mig bagfra. 

 

Det smukke menneske er nu stoppet op foran en grav. 

Angelina Evers 

født 02.10. 1995 - død 24.12 2012 

står der på den. 

Mennesket har lagt sig på knæ, og laver en underlig lyd. 

Jeg går tættere på, og kan se at der er små dråber på hans kinder, selvom det ikke regner. 

Det er noget som mennesker kan, fremkalde vand fra øjnene. 

Jeg ligger forsigtigt min ene hånd, på hans skulder. Det giver et ryk i ham, og han vender sig straks om. 

Jeg ser lige ind i de jordbrune øjne, og han ser ind i mine. 

Der kommer et øredøvende skrig fra ham. " HVAD FANDEN ER DET!" råber han rædselslagende. Jeg kigger bagud, for at se hvad han mener, men der er intet, kun den fredfyldte kirkegård. 

Mennesket bakker langsomt væk fra mig, og det går op for mig, at jeg er hans frygt. Jeg rækker min hånd ud mod ham igen, jeg vil stoppe ham. Få ham til at indse at jeg ikke vil ham noget ondt. Jeg får fat i hans T-shirt igen, men hans frygt vokser og han slå vildt med armene for at få mig væk fra ham. Jeg mister grebet og mine fingrer rører hans hud. Med det samme det sker, brænder det sted, jeg har rørt ham op. Han skriger, imens han ser flammerne fra stedet langsomt brede sig videre til resten af hans krop. 

Noget tid efter står jeg ikke længere foran et smukt menneske, men en brændende skikkelse. Jeg har dræb ham.Nu går det op for mig, hvorfor det var forbudt, at kontakte mennesker. De dør af os. 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...