Back again - One Direction

Det er den anden del af historien "Open your eyes" Det er præcis et år siden Emilie kom hjem fra London. Emilie har fået sig en sød kæreste hjemme i Danmark. Hun har opgivet alt håb om at have noget kørende med Liam, og være veninde med Jessica. Emilie og hendes kæreste Mikkel har det rigtig godt sammen indtil hun møder Liam og der kommer noget kørende i mellem dem. Emilie skal vælge i mellem Mikkel eller Liam. Hvem ville du vælge? Læsning på eget ansvar

6Likes
5Kommentarer
518Visninger
AA

11. Hospitalet

Jeg satte mig på den store seng. Hvordan kunne jeg få sagt det her til lille Liam uden at gøre ham helt fortvivlet.

"Liam, øhh.." Begyndte jeg men kunne ikke få sagt det hele, for pludselig begyndte min krop at ryste virkelig meget.

"Mille! Hvad er der galt.. Mille, søde." Sagde han, og det var det sidste jeg hørte inden det blev helt sort.

..

Der var bippende lyde rundt. Jeg lå i et helt hvidt stort rum, og hvis der ikke havde været de lyde havde jeg nok troet at jeg var død. Pludselig kunne jeg høre en masse stemmer hviske, nogle af dem kendte jeg og nogle kendte jeg ikke. Det mindet mig om engang da jeg havde været ti, hvor jeg havde væltet i et af frikvartererne ned fra et stor hus. Hvor jeg så var kommet på hospitalet og der var helt hvidt. Jeg troet i mange minutter at jeg var død, og kunne ikke forstå hvorfor englene ikke kom. Hvorfor der var alle de mærkelige lyde, måske var det fordi at jeg var på vej ned til helvede. Men jeg kunne stadig se lyset, intet gav mening. Måske var det fordi at jeg havde været på vej op til himlen, men Gud havde afvist mig fordi jeg var for dum.

 

"Emilie, er du vågen?" Hørte jeg en velkendt stemme hviske tæt på mig. Liam.

"Liam.." Hvisket jeg, stadig med lukket øjne. "Liam er det dig?" Spurte jeg.

"Ja søde." Sagde han "Hvor er det godt du er vågnet, hvor er jeg glad for det. Jeg var så bange." Tilføjet han.

"Nårh skat." Sagde jeg "Nu vil jeg gerne sove." Tilføjet jeg.

"Okay, så sov godt min søde." Sagde Liam og puttet mig i hospital sengen.

 

Jeg vågnet et par timer efter. Der var ingen i rummet, og jeg følte mig meget ensom. Jeg gik ud af sengen og over mod det store spejl der hang på væggen. Da jeg så mig selv fik jeg et chok. Mit hår var helt vildt grimt, og min en masse mascara under øjnene, og så havde jeg det grimmeste hvide tøj på. Der stod en taske med nogle af mine ting i. Der lå heldigvis en hårbørste nede i. Så begyndte jeg at rede mit hår ud. Jeg ledte videre ned i den og der lå heldigvis nogle elastikker der nede, så jeg satte en knold. Så tog jeg noget vand fra den vandhane der var på badeværelset og fjernet det mascara der var under øjnene så godt jeg nu kunne. Jeg lignet stadig noget lort, men så heldigvis bedre ud.

Jeg gik ud af den store dør og ud på gangen. Jeg kunne høre stemmer fra den højre side af gangen, så der gik jeg ned. Hen af vejen stødte jeg på en masse døre. Til sidst var jeg nede ved en kantine. Pludselig fik jeg øje på drengene. Jeg gik hen til dem.

"Hej drenge." Sagde jeg.

"Hej.. Hvordan fandt du herned?" Spurgte Liam.

"Gik efter lyden af mennesker." Sagde jeg.

"Kom nu følger jeg dig ned på dit værelse." Sagde Liam og tog hånden om min hofte. Vi gik tilbage. Turen føltes tusind gange så lang som da jeg gik derned. Pludselig blev alting sløret og jeg kunne ikke gå ordenligt jeg faldt flere gange, men heldigvis greb Liam mig hver eneste gang. Så  gad Liam ikke helte tiden gribe mig, så han løftet mig op og løftet mig resten af vejen.

"Det nok bedst at du går i seng." Sagde Liam.

"Okay. Men jeg gør det kun hvis du lover at være her imens jeg sover." Svaret jeg

"Det lover jeg." Sagde han og kysset min pande.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...