My new life in London

June er lige flyttet fra Danmark til London med hendes forældre. Og skal til at leve et helt nyt storby´s liv. Kan hun klare dette? Og hvad med alle drengene? Og hvad sker der når hun møder kendis fyren fra One Direction, Kan hun finde ud af, at date en kendis? Eller forsvinder alt. OBS: Læsning på eget ansvar. (Kan forkomme seksuelle scener og anstødeligt sprog)

14Likes
8Kommentarer
6057Visninger
AA

14. Kapitel 13.

Kapitel 13.

 

Alt havde ændret sig efter Louis og jeg havde kysset. Og normalt så vidste man jo om en person havde følelser for en, når man havde kysset personen. Men nej nej, sådan var det ikke med Louis Tomlinson. Det ene øjeblik var man guld og det andet øjeblik var man bare en ugyldig sten. Og det var ved at gå mig på nerverene. 

Det var eftermiddag og jeg var lige kommet hjem fra skole. Louis var med bandet i Japan, så tingene var ekstremt kedelige. Vi havde kendt hinanden i snart 3 måneder. Jeg sad på Facebook og var faldet over et link, linket førte til nogle interviewes der var for 2 dage siden. Jeg fandt det med Louis og hørte det. Det lod sådan.

Journalist: Vi hører du ikke er sammen med Eleanor mere, hvorfor ikke?
Louis: Vi kunne bare ikke få tingene til at fungere sammen. Men jeg elsker hende stadig og det vil jeg altid gøre. Hun var pigen i mit liv.

Journalist: Men hvis du har det sådan, hvorfor forlod du hende så?

Louis: Det vil jeg ikke udtale mig om.
Journalist: Ser du så en anden for tiden?
Louis: Nej og hvis jeg gjorde, vedrørte det heller ikke jer.
Journalist: Så du hentyder til, du måske ser en ny?
Louis: Nej siger jeg jo. Jeg har også et liv udenfor One Direction.

Jeg følte mit hjerte var brækket i tusind stykker. Jeg betød måske ikke noget som helst for ham? Livet var virkelig ikke nemt. Og jeg kunne bare ikke glemme ham, det kunne jeg virkelig bare ikke! Jeg måtte snakke med ham. Gå tingene igennem, for alle tingene klare, så jeg ikke skulle være i tvivl om noget eller nogen. Men hvad nu hvis han bare ville blive mega sur på mig. Men jeg havde intet andet valg...

 

Det var 2 uger siden jeg havde hørt Interviewet. Jeg var alene hjemme og Louis var på vej over til mig. Jeg havde ikke sagt jeg ville snakke seriøst, men jeg tror han havde det på fornemmelsen. For jeg havde virket ret kold og afvisene på det seneste, det hele påvirkede mig meget. 

Det bankede på døren og jeg løbte ned og åbnede den. Det var selvfølgelig Louis. Vi krammede hej og gik op på mit værelse. Vi satte os i sengen ved siden af hinanden, uden nogen af os så på hinanden. Der var stilhed i noget tid. Jeg tog mig sammen og sagde "Der er altså noget vi bliver nød til at snakke om." "Okay" sagde han og kiggede op. "Føler du overhovedet noget for mig?" Spurgte jeg og prøvede at lyde stærk. "Ja det gør jeg" Svarede han uden en mine. "Så det gør du? Du holder mig hemmelig, og nogen gange behandler du mig som om jeg bare en er grå sten." svarede jeg og pustede ud efter, at havde snakket så stærkt. "Hey hey hey, Rolig nu. Jeg har jo fortalt dig.." Jeg afbrød ham "Fortalt mig hvad? At det er på grund af alle journalisterne?" "Ja, men.." svarede han og tøvede "Der er så meget du skjuler for mig, du udnytter mig jo bare." sagde jeg og satte hænderne i hovedet. "Nej aldrig! Det bare svært, du forstår det ikke.." sagde han og foldede hans hænder. " Forstår ikke hvad? At du stadig har følelser for Eleanor og bare render rundt og kysser mig for sjov skyld?" Sagde jeg og træk vejret dybt "Hey hvad sker der lige med dig?" Spurgte han og lagde en hånd på min ryg. "Jeg kan bare ikke klare det mere, du vil ikke vise din kærlighed til mig for nogen, og nogen gange er jeg endda i tvivl om den overhovedet er der." svarede jeg og mærkede tårene trillede ned af kinderne på mig. "Hey rolig, Du sød og jeg kan rigtig godt lide dig. Men det bliver altså ikke nemmere endnu. Jeg ved bare ikke..." svarede han og kløede sig i håret. "Du bliver nød til at fortælle mig om du vil have mig eller ej? Jeg kan ikke klare det skuespil mere." sagde jeg og rejste mit ansigt fra mine hænder. Jeg kiggede ham dybt i øjnene. "Hvis du vil have mig, skal du ikke holde mig hemmelig mere." sagde jeg mens tårrende trillede lystigt ned af kinderne på mig. Han kiggede forbavset på mig. Han tog sin ene hånd op til min kind og sagde "Der er så meget du ikke ved, der så meget du gerne vil vide, også meget du ikke vil vide." "Jeg vil ha dig! og jeg er ligeglad med alt det andet. Det eneste jeg beder dig om, er at vælge." svarede jeg. "Okay..." svarede han og sukkede.

Vi kiggede på hinanden uden at gøre en mine.

 

Tingene ville aldrig blive de sammen igen...

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...