My new life in London

June er lige flyttet fra Danmark til London med hendes forældre. Og skal til at leve et helt nyt storby´s liv. Kan hun klare dette? Og hvad med alle drengene? Og hvad sker der når hun møder kendis fyren fra One Direction, Kan hun finde ud af, at date en kendis? Eller forsvinder alt. OBS: Læsning på eget ansvar. (Kan forkomme seksuelle scener og anstødeligt sprog)

14Likes
8Kommentarer
6071Visninger
AA

11. Kapitel 10.

Kapitel 10.

 

Jeg vågnede op lørdag morgen, med et stort smil på mine læber. Jeg havde en dejlig følelse i kroppen, og noget sagde mig det ville blive en god dag. Jeg satte mig op i sengen og strakte mine arme. Jeg tog mig sammen og rejste mig, jeg gik ud i køkkenet, hvor mine forældre sad og spiste morgenmad. "Godmorgen June" sagde de begge. "Godmorgen" sagde jeg og smilede til dem. Jeg tog noget morgenmad med ind på mit værelse. Jeg satte mig ved computeren. Jeg fantaserede mig ind i min egen verden i mens jeg sad der. Gad vide hvornår han ville ringe? Gad vide om han tænkte på mig lige nu? Og gad vide hvad han mon lavede lige nu. Jeg kunne stadig ikke forstå hvorfor han var så paranoid over, om jeg sagde, at jeg havde snakket med ham til nogen. Det blev jeg altså nød til at spørge ham om. 

Klokken var ved at nærme sig 12:00, jeg måtte nok hellere se, at komme i tøjet. I mens jeg roede igennem alt mit tøj for, at finde det perfekte sæt til dagen, ringnede min mobil. Hvor havde jeg nu lagt den? Jeg lede og lede. Der var den. Det var Louis! 

"Hej det er June" Sagde jeg og bed mig i læben.

"Hej. Det Louis, hvad så?" svarede han.

"Ikke rigtigt så meget, laver ikke rigtigt det store" svarede jeg og smilede for mig selv.

"Ohh okay, jeg tænkte på om du ville mødes senere idag? Jeg har et rigtigt hyggeligt sted vi kan mødes, hvis du vil?" spurgte han lidt nervøst.

"Jo det vil jeg da gerne" svarede jeg

"Fedt, skal vi sige om 1 time? jeg sender en sms med adressen" svarede han

"Okay så ses vi der" svarede jeg og begynde at stor smile.

"Yeah vi ses" svarede han og lagde på.

Okay nu skal du have fart på June. Jeg fandt hurtigt noget tøj og fik mig hurtigt gjort klar. Jeg tjekkede min mobil, jep den var god nok "1 besked fra Louis" stod der. Jeg åbnede den og læste " Det ligger på Sutherland Ave 104. Glæder mig til at se dig. " Wow det var i den anden ende af byen. Jeg tog mine sko på og jakke. Og gik ud af døren, jeg små løb hen til undergrunden og tog den derud. Det tog 30 min, så stod jeg på Sutherland Ave 104.  Jeg stod foran en kæmpe stor bygning. Hvor katten havde han sendt mig hen? Og hvor var han egentligt henne? Jeg gik tættere på bygningen. Det så ret mørkt og lukket ud. Jeg stod lidt og kiggede mig rundt. Men så fik jeg øje på Louis, han var på vej hen mod mig. 

"Hej" sagde han og gav mig et kram

"Hej" svarede jeg og krammede ham igen.

"Jeg ved godt det virker som et pænt mærkeligt sted og sådan, men det er faktisk vores Studie, hvor vi skriver alle vores sange og indspiller dem og sådan. Og her er ikke nogen, fordi de har fri alle sammen. Også ville jeg også gerne bare vise dig det." sagde han og smilede til mig.

"Orrg hvor fedt!" svarede jeg og smilede tilbage. 

 

Han fandt nogle nøgler frem og låste os ind. Vi lagde vores jakker og ting ved nogle stole. 

"Hold da fast" det var det eneste jeg kunne sige. Han små grinede. "Kom, nu skal jeg vise dig selve studiet, hvor vi indspiller musikken" sagde han og tog min hånd. Han åbnede døren ind til et kæmpe studie, med en masser knapper. Der var en kæmpe glasrude ind til et et stort indelukket lokale med en masse mikrofoner og headset´s. "Har i så indspillet alle jeres sange herinde?" spurgte jeg og kiggede mig omkring.  "Ja stort set dem alle sammen" svarede han. Hvor var det vildt, her stod jeg, mig i egen person i deres studie. "Hey Little Things musikvideoen er da i et studie, er det så herinde?" spurgte jeg og kiggede på ham. "Jeps lige præcis, er du egentlig sådan stor fan eller?" spurgte han og rødmede lidt. Jeg kunne ikke lade være med at smile. "Jeg er da sådan okay stor fan tror jeg" svarede jeg. " Vil du ikke nok synge en lille sang for mig. Så er du virkelig sød!" spurgte jeg og smilede til ham. "Arrrg jeg ved ikke rigtigt" svarede han og kiggede på mig. " Kom nu!" sagde jeg bedende. "Okay så, hvilken en er din yndlings?" svarede han og tog sig til hovedet. Jeg var ikke tvivl om hvilken en jeg skulle sige "You & I" svarede jeg og kiggede spændt på ham. " Okay 2 sekunder" svarede han og små grinede for sig selv. Han gik hen og tændte for det hele, han klikkede på nogle knapper. Han satte et headset til systemet. "Her, tag dem her på" sagde han og rakte mig headset´et. Jeg tog dem på og gik hen til ham. "Okay se her. du skal klikke på den her knap, når jeg giver tegn til det, okay?" sagde han og pegede på en rød knap. "Okay" sagde jeg. Han klappede mig på skulderen og gik hen til en dør, han åbnede den og forsvandt. Inden længe var han inde i bag den kæmpe glas rude. Han smilede til mig. Han roede med en mikrofon og et headset, han tog headset'et på. Han stod og tøvede nogle sekunder, så tog han en dyb indånding og gjorde tegn til mig. 

Jeg klikkede på knappen, og musikken fra "You & I" startede, jeg smilede ind til ham og han smilede igen. Han begynde at synge.

I figured it out
 I figured it out from black and white.
 Seconds and hours,
 Maybe they had to take some time
 

Man kunne se han rigtig levede sig ind i sangen. Og det lød helt helt fantastisk. Jeg følte mig som jordens heldigste pige. Nøj hvor var han skøn. Nu kom det stykke hvor han normalt selv sang, i sangen sammen med Zayn.

I see what it's like
,I see what it's like for day and night. 
Never together
 Cause they see things in a different light .Like us
 They never tried 
Like us
 

Mit hjerte smeltede. Det stykke fik mig til at rødme, jeg håbede sådan han ikke opdagede det. Da han var færdig, kom han ind til mig igen. Jeg stod helt målløs. Og vidste slet ikke hvad jeg skulle sige. "Woaw" var det eneste jeg kunne sige. Han smilede genert til mig. "Det lød virkelig helt utroligt" sagde jeg og rødmede. "Orrg hvor er du sød!" sagde han og gik hen til mig. han lagde armene om mig og jeg puttede mig ind til ham. Sådan stod vi i lidt tid. 

"Nå fortæl om dig selv June" sagde han, vi sad nu i en sofa gruppe et andet sted i studiet. "Jeg hedder June. Jeg er 16 år gammel. Jeg går i High school lidt uden for London, hvor jeg også bor. Jeg kommer oprindeligt fra Danmark, jeg flyttede her til London, for Ca. 5 måneder siden. Så jeg er ved at vende mig til det" svarede jeg og rettede på mit hår. "Nååå en dansk pige, der kan man bare se" svarede han og grinede. Jeg gav ham et lille puf og små grinede selv. "June jeg kan rigtig godt lide dig, du gør mig glad, hvilket jeg ikke har været i lang tid. Men du må virkelig ikke sige at vi hænger ud sammen til nogen" svarede han og kiggede alvorligt på mig. "Nej nej, men hvorfor egentligt?" spurgte jeg nysgerrig. "Det på grund af alle presserne, og journalisterne. Du aner ikke hvor nemt de kan starte rygter" Svarede han og sukkede.  "Nåårh okay" svarede jeg og kiggede på mine foder. Klokken var ved, at være mange og jeg skulle til at hjem. 

"Det har været super hyggeligt" sagde jeg, da vi var på vej ud. "Helt bestemt" svarede han og låste døren. "Men vi må lige finde ud af hvornår vi kan ses igen" sagde han og tøvede "Ja hvis du vil hænge ud sammen med mig" svarede jeg og kiggede på ham "Det vil jeg rigtig gerne" svarede han og et lille smil kom frem på hans læber. Vi krammede farvel og han kyssede mig på min pande. Det havde været en dag jeg aldrig ville glemme...

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...