Two Hearts - One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 1 aug. 2014
  • Opdateret: 17 jan. 2015
  • Status: Færdig
Kate Black er en kendt skuespiller, som holder af at leve et fredeligt liv i London, uden fans og paparazzier. En dag møder hun den verdensberømte sangstjerne Liam Payne fra One Direction, og hun opdager en kemi mellem ham og hende. Men hun bliver tynget af rygter og fansenes meninger, og ved ikke om hun burde se ham eller lade være..Og samtidig skaber et tilbud en afstand imellem Kate og Liam, så skal hun tage imod det, eller glemme det?

12Likes
17Kommentarer
1071Visninger
AA

8. Kapitel 8.


Jeg ville gerne have en dag med Liam, men samtidig synes jeg også, at han skulle have en fridag sammen med drengene. Jeg havde taget et valg og var på vej ud af døren, men Harry tog fat i min arm og stoppede mig. “Hvor skal du hen?” Spurgte han og slap min arm. “Jeg ville give jer en fridag for jer selv” sagde jeg og kiggede op i hans grønne øjne, “Så jeg ville tage hjem og lade jer være”. “Vil du ikke blive? Liam er så glad når I er sammen og han snakkede næsten kun om dig, da vi var på tour” Harry smilede, han genkaldte nok alt hvad Liam havde sagt i sine tanker. Liam havde kun snakket om mig? Det vil sige at han havde husket mig! Et stort smil viste sig på mine læber, Harry tog mine ting og smed dem hen i det fjerneste hjørne af entreen. Derefter tog han min hånd og førte mig tilbage til stuen, hvor Liam og Niall sad og diskuterede hvad de skulle foretage sig i dag. Liam smilede da han så mig komme ind, men vendte sig hurtigt og snakkede videre med Niall.


“Hvad snakker de om?” Spurgte jeg og kiggede op på Harry. “De tænkte om vi skulle snakke med fans eller om vi skulle gå rundt og se byen” sagde Harry og lænede sig op af dørkarmen. “Jeg synes at vi skal ud og se byen!” Sagde jeg højt og alle drengene kiggede på mig, og der var fuldstændig stille. Jeg skiftes med at kigge på Niall og Harry, men kiggede til sidst ind i Liams brune øjne. “Jamen så lad os gøre det” Liam rejste sig og gik over og lagde sin arm om mig. “Tak fordi du brød ind” hviskede han, jeg troede at det var flabet ment, men jeg kunne se i hans øjne at han mente det. “Skulle det være en anden gang” Hviskede jeg tilbage og gengældte det smil, som viste sig på hans læber.


Jeg fulgte efter dem alle sammen ud af døren,  Niall var ikke helt i humør til at gå rundt i Londons gader, men jeg havde lovet ham en gratis frokost, og så var han med. Harry skaffede os alle sammen solbriller og drengene tog også en hættetrøje udover, hvilket jeg syntes var dumt, for det ville bare se mistænkeligt ud, og de kunne godt se hvad jeg mente. Liam havde sat bilen midt i London, men ingen af os blev heldigvis genkendt, og vi fortsatte roligt ned af gaderne og prøvede at lade være med at skaffe os for meget opmærksomhed. Men jeg vidste inderst inde godt at vi ville blive set på et eller andet tidspunkt, selvom klokken kun var lidt over halv to og de fleste var i skole eller på arbejde.


“Må jeg godt få min frokost nu? Klokken er langt over tolv og normalt ville det snart være the tid!” Sagde Niall og det fik os til at grine. “Jo selvfølgelig Niall, hvor vil du hen og spise?” sagde jeg grinende. Han kiggede på mig med det ene øjenbryn hævet, som om jeg var dum. “Hvad?” Sagde jeg og så spørgende på ham. “Vil du da på Nandos altid?” Jeg kendte godt svaret det spørgsmål, så før han kunne svare vendte jeg mig om og kiggede på Harry. “Vil du følge Niall hen på den nærmeste Nandos?” Jeg rodede i min taske efter min pung, og stak ham et par pengesedler, da jeg endelig fandt den. Han kiggede overrasket på pengene i sin hånd, “Jo, selvfølgelig, hvor går i hen?” Jeg kiggede på Liam og han kiggede rundt efter fans eller andre, som om han var bange for at møde nogen. Jeg vendte mig mod Harry igen, “Vi går lidt rundt tror jeg, men vi skal nok finde jer igen”. Jeg smilede, da Niall trak Harry ned ad torvet og ud af en sidevej, der helt sikkert førte mod den nærmeste Nandos.


Jeg mærkede Liams arm tage fat om min talje og kyssede mig i håret, “Hvad skal vi så nu?” Spurgte han. Jeg trak på skulderen og kiggede på mit spejlbillede i hans solbriller. “Jeg kunne pine dig og tage dig med i butikker, jeg ved at der er storudsalg i Louis Vuitton!” Han kiggede ned på mig og kyssede mig så på panden. “Men vil du virkelig pine mig?” Han smilede og strammede grebet om min talje så jeg blev presset ind mod ham. “Nej selvfølgelig vil jeg ikke det” Jeg grinede, stillede mig på tæer og kyssede hans hals. “Hvad med at du vælger noget?” Spurgte jeg og trak mig ud af hans greb. Liam kiggede overrasket på mig, men tog så min hånd og førte mig ned ad gaden.


Londons gader begyndte at vrimle med folk, som lige havde fået fri fra arbejde eller skole. Jeg begyndte at blive bekymret for at nogen af dem måske ville genkende os, selv om vi bar solbriller og Liam bar hætte. “Hvor skal vi hen?” Spurgte jeg efter vi havde gået forbi en masse butikker. “Det får du at se” svarede han imens han spejdede ned af gaden. Jeg fnyste, hver gang jeg stillede det spørgsmål fik jeg aldrig et svar. Jeg nåede lige at tænke, om han snart ville stoppe så jeg kunne få mine højhælede sko af, før han stoppede mig og førte mig ind i en forretning.

Jeg stod mit i døren, men jeg måtte have min sko af, jeg kiggede op på Liam som smilede, han måtte have medlidenhed med mig. Han tog sine solbriller af og lod hætten falde, jeg kiggede måbende på ham, imens han også tog mine af mig. “Er det en god ide?” Spurgte jeg hviskende og lænede mig helt op ad ham. “Se rundt i forretningen, de vil i hvert fald ikke sladre!” Han spredte armene og jeg kiggede rundt. Liam havde slæbt mig med ind i en lille gamer forretning, der var nogle få drenge, som stod og var limet fast til skærmene, jeg tror ikke engang de har set os.  jeg gik stille rundt og kiggede på hvad de spillede, imens Liam lavede noget andet.

“Det er ikke tit at vi ser piger herinde” Jeg fik et chok da en af drengene talte til mig. “Undskyld, det var ikke for at forskrække dig” Han måtte have set chokket i mit ansigt. Drengen var ganske nydelig, med leverpostejsfarvet hår og en læbepiercing i siden, normalt bryder jeg mig ikke om piercinger, men den klædte ham faktisk. “Det er helt okay, jeg blev bare...overrasket” sagde jeg da jeg havde genvundet fatningen og han smilede. Jeg kiggede ham i øjnene og et undrende ansigtsudtryk viste sig på hans ansigt. “Har jeg ikke set dig før?” Han kiggede indtrængende på mig, men jeg afbrød ham. “Nej det jeg helt sikker på at du ikke har!” Det svar kom lidt for hurtigt. Ubevidst bed jeg mig selv i læben og han skulle til at sige noget. “Jo, du er hende der..øhm” Han stoppede midt i sætningen og tænkte sig om. “Du er kæreste med Liam! Øhm...Black..Kate Black!” Jeg smilede et nervøst smil og ventede på hans reaktion, men der kom ingen. “Ja det er mig” sagde jeg og kiggede efter den mindste reaktion. “Du bryder ikke ud i en jeg-har-lige-mødt-en-kendt-reaktion? Hvem er du?” Jeg virkede streng, men jeg var lettet og forundret. Drengen begyndte at grine og jeg mærkede en hånd ligge sig på min skulder.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...