Angel. {Færdig}

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 31 jul. 2014
  • Opdateret: 2 okt. 2014
  • Status: Igang
"Hvorfor hjælper du mig overhovedet?" Råbte jeg af fyren. Jeg blev overfaldet af nogle mennesker, og jeg bløder lidt over alt. Der var smerter overalt. "Hold her!" Kommanderet fyren. Fyren tog sin mobil frem. Han havde fået dem der overfaldte mig væk, efter de havde stukket en kniv i min arm. Det gjorde af helvedes ondt, hvorfor kunne fyren ikke bare lade mig ligge og bløde ihjel her. "Ja, parken ved damsvej, ca. Ved nummer 139. Ja. Skynd jer! Hun er blevet stukket med en kniv i armen!" Råber fyren i telefonen. //Der ville ca. Komme 5-6 kapitler om ugen, så håber det er okay. Der ville være et måske stødende ord/sprog brug. Håber at I ville bruge lidt tid på at læse det her. Tak på forhånd! Den ville være mega urealisk nogle steder, og den ville være lidt ligesom fantasy også. xx

20Likes
74Kommentarer
1372Visninger
AA

8. 7

Allerede en uge i Ashton's selskab, var forsvundet ud af dem blå luft. Han hentede mig altid i spisepausen, også var vi meget i hans lejlighed. Om en uge er han væk, pist væk, ikke til at finde igen.

"Hvad ville du lave?" Spurgte jeg ham, da vi sad i hans bil.

"Jeg ville gerne se om et specialt sted stadig er her. Det er 160 år siden jeg sidst var der." Smilede han. Han har det kønneste smil i verden, nogle vidunderlig gyldne øjne, halvkrøllet hår, og et fantastisk grin. Det er faktisk som om han har 10 forskellige grin, jeg syntes bare det var sødt.

"160 år.." Grinede jeg lidt.

"Jeg burde faktisk væmmes ved så gammel en fyr som dig!"

"Jeg holder mig da okay. Ikke nogen grå hår endnu!" Grinede Ashton, han stoppede bilen. Det var et smukt sted, nogle kæmpe egetræer, mange blomster, det var næsten en blomstereng. Det så helt uberørt ud, som om ingen har været her i over 10 år mindst.

"Her er smukt!" Sagde jeg stille, og han nikkede kort. Jeg overvejede kraftigt at tage hans hånd, men hvad hvis han ikke havde det på samme måde? Ash kiggede kort på mig, og jeg rakte min hånd ud efter hans. Han tog hurtigt min hånd, og vi flettede vores fingre.

"Jeg elsker det her sted!" Sagde Ashton, og nød hvert sekund. Jeg nød 100% hvert sekund, min hånd i hans. Dette smukke sted, sammen med ham. Jeg mærkede nogle tårer presse sig i mine øjne. Hvad skulle jeg gøre uden ham? Han var mit et og alt.

"Vær ikke trist Kat, det gør mig trist.." Sagde Ashton stille.

"Undskyld.." Sagde jeg stille. Han tog mig ind til et kram, og jeg knyttede mig indtil ham. Jeg nød duften af ham, hans varme, ham.

"Hvis du en dag savner mig, eller har brug for mig, så tag herud. Jeg kan ikke komme ned til dig, men jeg ville kunne høre alt du siger. Det lover jeg!" Sagde Ashton, imens vi stadig stod og krammede. Jeg nikkede og mumlede tak. Vi trak os lidt fra krammet, og jeg plantede mine læber på hans. Vi kyssede intimt, og lidt efter legede vores tunger med hinanden.

"Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre uden dig.." Sagde jeg, efter vores lange kysseri.

"Jeg ville altid være her for dig!" Lovede han, og hans gyldne øjne, kiggede i mine grå/blå øjne.

"Lover du det?" Spurgte jeg stille, og han tog min hånd.

"Lover. Måske ikke fysisk, men du ved nok hvad jeg mener." Jeg nikkede som svar, og vi kyssede igen. Jeg elskede hans bløde læber mod mine, vores tumger der bevægede sig sammen, han hænder på min hofte, mine hænder om hans nakkede, alt var perfekt.

•••••

Om et par små timer, skulle jeg hjem fra Ashton, og når jeg var væk, tog han væk. Og jeg ville aldrig se ham igen, han ville forsvinde ud af mit liv. Jeg sad og flettede fingre med ham, imens vi så Charlie st. Cloud. Tårerne strømmede ned af mine kinder, den film ramte plet. Ashton trak mig ind til ham, og jeg lagde mit hoved på hans bryst.

"Jeg elsker dig.." Mumlede jeg, og han tog sine arme omkring mig.

"Jeg elsker også dig." Sagde han roligt, et smil kom frem på mine læber, og vi lagde os bedre i sofaen. Han lå inderst, og jeg yderst, med mit hoved ved hans bryst. Vi så filmen færdig i ro, og jeg ved at filmen også ramte Ashton.

"Skal vi ikke kører ud på engen. Bruge vores sidste timer der?" Spurgte Ashton, da filmen var slut. Jeg nikkede kort, og vi gik sammen ud til bilen. Vi kørte i tavshed ud til blomsterengen, imens vi flettede fingre. Jeg lændte mig tilbage på sæddet og lukkede mine øjne, jeg nød hans tilstedeværelses. Hans hånd i min, ham ved siden af mig, os alene mod verden. Jeg var bange for at når jeg åbnede mine øjnene, at han så var væk. Jeg klemte lidt i hans hånd, og jeg åbnede mine øjne. Han var der stadig.

Ashton stoppede bilen, og vi gik ud på engen. Der var så fredfuldt. De store egetræer, der gav skygge, og beskyttede de små blomster. De favrerige blomster, der stod så smukt og yndigt. Ashton satte sig ned, og jeg satte mig ved siden af ham.

"Jeg er så taknemlig over at have lært dig at kende!" Sagde jeg stille.

"Jeg er virkelig også taknemlig for den tid vi har haft sammen!" Sagde Ash, og kiggede mig i øjnene.

"Jeg elsker dig Kat, husk altid det!" Sagde han, og kyssede mig intimt. Jeg kyssede med, og vi udviklede det ikke rigtigt. Vi sad bare og kyssede, og kærtegnede hinanden.

"Jeg ved ikke hvad jeg skal høre uden dig!" Sagde jeg, imens vi sad ude på engen.

"Du skal nok klare det, vi kan tage hjem til min lejlighed, og du må tage alt det du ville have!" Lovede Ashton, og vi blev lidt på engen. Ash gik pludselig over til et træ, og fandt en skarp sten frem. Han begyndte at snitte i træet, og da jeg kom over til ham, stod der: Me and You forever, Baby. I will always love you, don't forget that!"

"Du er fantastisk!" Sagde jeg, og knuede mig indtil Ash.

"Jeg ville ikke sige farvel!" Sagde jeg, imens tårerne strømmede ned af mine kinder.

"Jeg kan ikke blive.." Sagde Ashton stille, og holdte mig i hans arme.

"Jeg ville ikke miste dig! Jeg kan ikke uden dig!" Hulkede jeg, og tårerne kom ned på hans skulder.

"Du betyder for meget Ashton! Du er min verden! Du er mit liv! Jeg ville ikke miste dig! Jeg kan ikke sige farvel til dig! Du er alt jeg har.."

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...