Angel. {Færdig}

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 31 jul. 2014
  • Opdateret: 2 okt. 2014
  • Status: Igang
"Hvorfor hjælper du mig overhovedet?" Råbte jeg af fyren. Jeg blev overfaldet af nogle mennesker, og jeg bløder lidt over alt. Der var smerter overalt. "Hold her!" Kommanderet fyren. Fyren tog sin mobil frem. Han havde fået dem der overfaldte mig væk, efter de havde stukket en kniv i min arm. Det gjorde af helvedes ondt, hvorfor kunne fyren ikke bare lade mig ligge og bløde ihjel her. "Ja, parken ved damsvej, ca. Ved nummer 139. Ja. Skynd jer! Hun er blevet stukket med en kniv i armen!" Råber fyren i telefonen. //Der ville ca. Komme 5-6 kapitler om ugen, så håber det er okay. Der ville være et måske stødende ord/sprog brug. Håber at I ville bruge lidt tid på at læse det her. Tak på forhånd! Den ville være mega urealisk nogle steder, og den ville være lidt ligesom fantasy også. xx

20Likes
74Kommentarer
1391Visninger
AA

3. 3

Kapitel 3

•••••

Mr. Irwin, eller Ashton som han helst ville kaldes har været her et par gange om ugen, siden jeg blev udskrevet 2. Gang. Det er 2 måneder siden, at jeg faldt ned fra stolen. Ashton skulle "passe" mig denne her uge, da mine forældre skulle ned til min onkel og tante. Jeg plejede godt at måtte være alene hjemme, men når man kun lige præcis kan komme på lokum selv, så blev det lidt vanskeligt.

•••••

"Kat vi kører nu, skal vi tænde tv'et for dig? Ashton ville være her om en time." Sagde min mor, og tændte tv'et uden at jeg havde sagt ja til det.

"God tur!" Sagde jeg og vinkede til dem. Jeg trillede hen ved siden af sofaen og blev siddende i kørerstolen.

•••••

"Jeg har taget noget Take Away med." Sagde Ashton da han kom ind.

"Tak." Sagde jeg, og skruede lidt ned for lyden på tv'et.

"Du har fået gispen af på armen!" Sagde han, da han kom hen til os.

"Jep, nu er der bare forbinding. Men jeg kan stadig ikke gå på min ankel." Sagde jeg, og gjorde plads, så vi kunne spise sammen.

"Har du reddet andre mennesker før?" Spurgte jeg ham, og han tænte sig om i lidt stykke tid.

"Ja, men det er sjældent at folk opdager det." Svarede han.

"Hvad mener du?" Spurgte jeg stille.

"Det er ligemeget. Er du startet i skole egenlig?"

"Ja, det gjorde jeg i mandags, men jeg var der kun et par timer hver dag."

"Hvordan går det ellers?" Sådan kørte vi samtalen i en times tid, imens vi så tv og spiste.

"Hvordan opdagede du mig egenlig?" Spurgte jeg kort.

"Øhm.. J-jeg kom bare forbi.." Svarede Asthon, og det lød ærligt talt ikke helt rigtigt, but whatever.

Jeg havde en fantastisk weekend med Ashton, og han kørte mig ud, og viste mig nogle klipper, og den smukkeste skov med sø. Men hver morgen tog han afsted kl. 4 og kom tilbage kl. 12-13, han sagde aldrig hvorfor. Han lagde bare en seddel med at han var kørt, også gik der timer for han var tilbage. Han fortalte mig aldrig hvad han havde lavet.

•••••

"Dine forældre kommer hjem nu." Sagde Ashton, og begyndte at tage sin jakke på.

"Vi ses Ashton!" Råbte jeg, og vinkede ivrigt.

"Held og lykke imorgen!" Råbte han tilbage, og gik ud. I morgen skulle jeg få tjekket min ankel, og se om jeg kunne begynde at gå igen.

~~~~~

Kort, men med god info, synes jeg selv. Husk at like, så er i nogle skattebasser! :)

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...