Angel. {Færdig}

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 31 jul. 2014
  • Opdateret: 2 okt. 2014
  • Status: Igang
"Hvorfor hjælper du mig overhovedet?" Råbte jeg af fyren. Jeg blev overfaldet af nogle mennesker, og jeg bløder lidt over alt. Der var smerter overalt. "Hold her!" Kommanderet fyren. Fyren tog sin mobil frem. Han havde fået dem der overfaldte mig væk, efter de havde stukket en kniv i min arm. Det gjorde af helvedes ondt, hvorfor kunne fyren ikke bare lade mig ligge og bløde ihjel her. "Ja, parken ved damsvej, ca. Ved nummer 139. Ja. Skynd jer! Hun er blevet stukket med en kniv i armen!" Råber fyren i telefonen. //Der ville ca. Komme 5-6 kapitler om ugen, så håber det er okay. Der ville være et måske stødende ord/sprog brug. Håber at I ville bruge lidt tid på at læse det her. Tak på forhånd! Den ville være mega urealisk nogle steder, og den ville være lidt ligesom fantasy også. xx

20Likes
74Kommentarer
1369Visninger
AA

29. 28

Oh lights go down

In the moment we're lost and found

I just wanna be by your side

If these wings could fly

For the rest of our lives

Birdy - Wings

Alt var perfekt, idag kunne jeg se Calum igen. Michael, Ashton og jeg skulle snart ned og hente ham.

"Husk, i de teste er det vigtigeste bare at være ærlig. Hvis i først har snydt, eller andet, så har vi tabt." Sagde Ashton, min kloge kærste. Michael nikkede, og jeg tog Ashton's hånd. Vi flettede vores fingre sammen, og gik ind i en kæmpe bygning. Vi gik op ad flere trapper der førte til et rum. Michael åbnede døren og der så jeg Calum.

"Kat?!!" Råbte Calum, og vi fløj i armene på hinanden.

"Jeg troede du var død.." Mumlede Calum ned mod min skulder.

"Det er vi begge. Vi er blevet til engler."

"Engler?"

"Ja, engler. Jeg har savnet dig så meget!"

"Jeg har savnet dig mere!"

"Umuligt."

"Muligt."

Jeg hørte at Michael hostede akavet bag ved os, og jeg trak mig fra krammet.

"Calum, det her er Ashton, og det er Michael." Sagde jeg hurtigt imens at jeg pegede på dem.

"Den Ashton?" Spurgte Calum, og nikkede mod Ash.

"Jep, og Michael har hjulpet med at for dig til at blive en engel."

"Vi mødte hinanden til Kat's begravelse ikke?" Spurgte Calum Ashton, og Ash nikkede hurtigt og grinte kort. Hans grin er det bedste i verden. Både Ashton og Michael rakte deres hånd ud mod Calum, og Cal tog hurtigt imod dem.

"Skal vi tage hjem, så vi kan for snakket alt igennem?" Spurgte Ashton, og vi gik sammen ud. Vi fløj allesammen, og man kunne tydeligt se at Calum aldrig havde fløjet før, men han klarede det da okay.

Vi havde siddet og snakket i snart 4

timer, og Calum vidste nu det hele.

"Ville du se din familie?" Spurgte jeg Calum, og han løftede sit ene øjenbryn.

"Vi kan flyve ned til jorden, og se alt uden at nogen kan se os." Forklarede jeg.

"Men du må ikke gøre dig synlig! Det er den vigtigeste regel." Sagde Ashton, og Calum nikkede. Sammen fløj vi igennem skyerne og ned til jorden. Vi fløj ind til i hans mor, og hans søster's hus. Hans søster sad og skrev en sang, og hans mor var igang med at planlægge hans begravelse.

"And I know, the scariest part is letting go." Sang hans søster, og hun ramte tonerne ret godt. Hun havde virkelig en vidunderlig stemme. Calum gik over og krammede sin mor kort, og bag efter sin søster.

"Kan vi også se din familie?" Spirgte Calum, og jeg kom i tanke om hvor tæt han havde været med min familie. Jeg nikkede kort og vi fløj derover. Vi fløj igennem døren, og mor, far og Lucas sad og spillede kort. Calum gik over mod dem, og satte sig på den tomme stol ved siden af min far. Jeg kyssede dem alle tre på kinden, og gik rundt i huset. Alle billederne af mig hang der stadig, og nogle billeder af Lucas var også kommet op.

"Undskyld.." Mumlede jeg, og lod min hand glide hen over vores familie billeder.

"Jeg elsker jer." Hviskede jeg, og gik op på mit gamle værelse. Tingene stod urørte, som om at de ventede på at jeg kom hjem igen. Nogen gange håbede jeg at det her bare var en ond drøm. At jeg aldrig var død, så jeg stadig kunne snakkede med min familie. Jeg ønskede at de vidste at jeg var okay, og at jeg havde det godt.

Jeg gik nedenunder hvor jeg så at Calum sad med et smil på læben, og fulgte med i deres spil. De sad og grinede stort, og jeg beundrede dem. Calum med hans vinger, han var så smuk. Min mor havde sit hår løst idag, det plejede at være sat op i en stram knold. Min far sad i cowboy bukser og en gammel skjorte, hans hår var heller ikke blevet sat op i dag. Lucas havde stadig pyjamas på, og han sad med et kæmpe smil sat fast på læben. Jeg kunne også se at han havde tabt en tand, hvilket bare fik hans smil til at se mere flabet og kækt ud.

"Skal vi til at gå tilbage, inden prøverne imorgen?" Spurgte Calum, og jeg nikkede. Jeg kyssede min familie farvel, og gik ud. Vinden fangede hurtigt mit hår, og jeg begyndte at flyve da Cal også kom ud.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...