Angel. {Færdig}

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 31 jul. 2014
  • Opdateret: 2 okt. 2014
  • Status: Igang
"Hvorfor hjælper du mig overhovedet?" Råbte jeg af fyren. Jeg blev overfaldet af nogle mennesker, og jeg bløder lidt over alt. Der var smerter overalt. "Hold her!" Kommanderet fyren. Fyren tog sin mobil frem. Han havde fået dem der overfaldte mig væk, efter de havde stukket en kniv i min arm. Det gjorde af helvedes ondt, hvorfor kunne fyren ikke bare lade mig ligge og bløde ihjel her. "Ja, parken ved damsvej, ca. Ved nummer 139. Ja. Skynd jer! Hun er blevet stukket med en kniv i armen!" Råber fyren i telefonen. //Der ville ca. Komme 5-6 kapitler om ugen, så håber det er okay. Der ville være et måske stødende ord/sprog brug. Håber at I ville bruge lidt tid på at læse det her. Tak på forhånd! Den ville være mega urealisk nogle steder, og den ville være lidt ligesom fantasy også. xx

20Likes
74Kommentarer
1377Visninger
AA

28. 27

Across the ocean, across the sea

Startin' to forget the way you look at me now

Over the mountains, across the sky

Need to see your face and need to look in your eyes

Through the storm and, through the clouds

Bumps on the road and upside down now

I know it's hard babe, to sleep at night

Don't you worry

Justin Bieber - Be Alright

Jeg fulgte efter Ashton, for jeg vidste at han ville udskifte ham selv med Calum, hvilket jeg ikke ville tillade overhovedet. Jeg kan ikke uden Ashton. Ashton fløj hurtigt igennem det hele, og jeg prøvede at følge med. Det var overraskende svært at følge med i Ashton's tempo, og han skyndte sig ikke engang. Men jeg er jo også en nyere engel. Jeg opdagede først i sidste øjeblik at Ashton havde drejet, det endte ud i at jeg drejede meget skrapt, og slog min fod ind i en mur. Jeg kunne ikke se Ashton mere, så jeg fulgte min mavefornemmelse. Jeg så en kæmpe bygning, og flyver hen til indgangen. Jeg gik ind og s Ashton gik op ad en trappe, så jeg fulgte straks med ham, uden han opdagede mig. Ashton åbnede en dør, og jeg gik bare med.

"Michael?!" Sagde jeg forvirret, da jeg kom ind af døren.

"Kat?!" Sagde både Michael og Ashton forvirret, og bagefter kiggede de på hinanden.

"Hvad laver du her Michael?" Spurgte jeg hurtigt.

"Jeg ville give min plads til ham din ven."

"Jeg giver ham selv pladsen." Svarede jeg roligt, selvom jeg langt fra var rolig.

"Nej! Kat det må du ikke, jeg gør det!" Sagde Ashton.

"Nej, lad heller mig!" Forsatte Michael.

"Jeg ville gøre alt for Kat, så lad mig." Sagde Ashton.

"Det er min bedste ven." Sagde jeg og sådan forsatte vi i et stykke tid.

"TIE STILLE!" Råbte en overenglen, og vi stoppede med det samme.

"Denne her Calum må være meget special, siden I alle sammen gerne vil ofre jer for ham. Så vi ville lade ham blive en engel, uden at nogle ofrer sig. Tilgængeld skal I alle tre bestå en test med ham, ellers ryger i alle fire ud."

"Tak! Hvornår må vi så se ham?" Spurgte jeg taknemlig, imens jeg omfavnede Ashton, og Michael.

"Han ville være til at snakke med om et par dage, højst to dage." Sagde overenglen, og gjorde tegn til at vi skulle gå.

"Må jeg byde dig på kaffe?" Spurgte Ashton Michael.

"Hvis du har kakao måske." Grinede Michael, og Ashton grinte hurtigt med. De så faktisk ud til måske at blive venner, hvilket jeg virkelig håbede de ville blive. Vi alle tre fløj igennem byen, og Ash og Michael grinte og snakkede som om at de altid havde kendt hinanden.

"Jeg tager ned til Lucas, mor og far." Sagde jeg hurtigt, og Ashton nikkede hurtigt.

"Be careful!" Råbte han, og jeg fløj ned igennem alle skyerne.

Jeg fløj hen over byen, som jeg altid har boet i. Jeg så mine gamle venner gå rundt og fjolle lidt. De grinte stort, og de lignede dem selv meget godt. Jeg fløj ned til parken, hvor jeg så min bedste barndoms veninde. Hun sad og tegnede billeder af søen, og træerne. Jeg så alt, det hele. Men der var ikke nogen der så mig.

Jeg fløj ind i mit hus, hvor jeg så at Tay sad og snakkede med min mor. Tay så faktisk ked af det ud, selvom at jeg kun havde været en af hendes patienter. Jeg må indrømmede at Tay havde været min sidste rigtigt veninde, eftersom jeg havde skubbet alle mine andre veninder væk. Jeg gik op ad trappen, hvor at jeg så Lucas og far lagde på gangen. De legede med biler, og Lucas var flad af grin, og far grinte også med. Det var lang tid siden jeg sidst havde set min familie så glad. Mor og Tay sad og hyggesnakkede, og drak te. Far og Lucas grinte, og legede med lejetøjsbiler. Det var rart at se at de havde det godt, at de var ved at blive ok. Selvom de nok aldrig ville blive okay igen.

Når jeg havde bestået de teste, kunne jeg være lykkelig, bo sammen med min elskede kærste, og mødes med min ven Michael, og min unikke bedste ven, Calum. Den dag hvor jeg blev lykkelig, den dag har jeg glædet mig til, mere end noget andet. Den dag alting bliver godt.

I må super gerne like, det ville betyde meget for mig! Tak til alle der læser med, husk at det er jeres kommentar, der får mig til at forsætte med at skrive!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...