Angel. {Færdig}

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 31 jul. 2014
  • Opdateret: 2 okt. 2014
  • Status: Igang
"Hvorfor hjælper du mig overhovedet?" Råbte jeg af fyren. Jeg blev overfaldet af nogle mennesker, og jeg bløder lidt over alt. Der var smerter overalt. "Hold her!" Kommanderet fyren. Fyren tog sin mobil frem. Han havde fået dem der overfaldte mig væk, efter de havde stukket en kniv i min arm. Det gjorde af helvedes ondt, hvorfor kunne fyren ikke bare lade mig ligge og bløde ihjel her. "Ja, parken ved damsvej, ca. Ved nummer 139. Ja. Skynd jer! Hun er blevet stukket med en kniv i armen!" Råber fyren i telefonen. //Der ville ca. Komme 5-6 kapitler om ugen, så håber det er okay. Der ville være et måske stødende ord/sprog brug. Håber at I ville bruge lidt tid på at læse det her. Tak på forhånd! Den ville være mega urealisk nogle steder, og den ville være lidt ligesom fantasy også. xx

20Likes
74Kommentarer
1386Visninger
AA

25. 24

No one ever listens, this wallpaper glistens

Don't let them see what goes down in the kitchen.

Places, places, get in your places

Throw on your dress and put on your doll faces.

Everyone thinks that we're perfect

Please don't let them look through the curtains.

Melanie Martinez - Dollhouse

Alle tror at vi engler er perfekte, alle tror at vi har det godt. Det er langt fra rigtigt, langt fra. Engler er ikke perfekte, og vores liv er.. Tjaa. Vi ser folks smerte, vi ser deres sorg, deres savn, det hele. Vi ser det hele hver dag. Det føles lidt som om at vi også føler deres smerte, selvom det lyder tosset.

"Du har fri.." Sagde Ashton, som pludselig var i vinduet. Jeg sad og beundrede Calum sove i min gamle seng, i mit gamle hus.

"Ja, jeg kommer hjem til dig om lidt." Sagde jeg, og kiggede stadig på Calum.

"Du savner ham? Du ville ønske at han vidste at du havde det godt.." Ashton sat sig ned ved siden af mig, og jeg lagde mit hoved på hans skulder. Jeg nikkede langsomt, imens en tårer røg ned af min kind.

"Lad os tag hjem, du har ikke slappet af i snart en uge.." Sagde min bekymret, og elskede kærste. Vi rejste os, og han tog min hånd. Vi fløj ud igennem muren, og fløj sammen hen over byen.

"Jeg elsker dig." Sagde jeg imens vi fløj, og Ashton gav min hånd et lille klem.

"Jeg elsker også dig!" Sagde han, og vi fløj igennem skyerne. Jeg smed mig i sengen, og lukkede mine øjne. Jeg har sovet 2 timer på 5 dag, og normalt sover en engel 2 timer på en dag. Hvis man skal være ordenligt hvile ud, så er det 4 timer.

•••••

"Kat! Kathrine!" Råbte en velkendt stemme. Jeg åbnede mine øjne, og så min store kærlig stå ved siden af mig.

"Du har sovet i 8 timer, Calum er stået op!" Sagde Ashton, og jeg skyndte mig op. Jeg fik hurtigt skiftet tøj, og jeg lod mit hår hænge.

"Jeg smutter skat!" Råbte jeg igennem Ashtons hus.

"Be careful!" Råbte Ash og kom hen til mig. Jeg pressede min læber mod hans, og han lagde sine hænder på min hofte.

"Jeg. elsker. dig." Sagde Ashton imellem vores kys, og vi kyssede videre.

"Jeg elsker dig, men jeg må altså smutte nu! Jeg har min Calum at passe på." Sagde jeg, og fløj ned til jorden.

Calum var hjemme hos sin mor og sin søster, så jeg gik bare ind på Calum's værelse hvor han selvfølig sad. Han sad med sin mobil, og havde samtide tv'et tændt.

"Caaal?!" Råbte hans søster nede fra trappen af, og Calum gik nedenunder.

"Vi kan køre ud til din venindes gravplads nu, er du klar?" Spurgte hans søster, og Calum nikkede men gik ovenpå igen. Han tog en kæmpe buket hvide liljer frem, og gik ned i hans søsters bil.

Calum lagde forsigtigt blomsterne på min gravplads, og han stod med sin søster lige bag ved ham. Der lå billeder af mig, et par buket blomster og nogle lys.

"Hun var da lækker nok." Kom det flabet fra Calum's søster, og Calum knyttede irriteret sin hånd.

"Hun var smuk!" Hvæsede Cal irriteret.

"Jaja, lad os komme videre. Jeg har en frisør tid om lidt." Sagde hun, og lød mega ligeglad.

"Du er bare for meget! Det er min bedsteveninde der ligger her, og du viser ingen respekt!" Sagde Calum højt og vredt, og kiggede stadig på min grav. Jeg vidste ikke helt hvad jeg skulle gøre, jeg burde vel bare sørger for at Calum var okay.

"Vi tager altså hjem nu! Du burde også til at komme videre!" Sagde hans søster og Calum så ud til at kunne slå hende når som helst. Calum vendte om på sine hæle, og gik med hurtige skridt væk.

"Hvad fuck skal du nu?!" Råbte hans søster højt.

"Væk fra dig!"

"Du kan ikke bare gå langs langevejen, lad mig nu kører dig!"

"Glem det! Jeg gider ikke at finde mig i det her pis mere!"

"Cal forhelved! Alle spritbillisterne kører på denne her vej! Lad mig nu køre dig for mors skyld!" Råbte hun, og Calum satte sig ind i bilen, og lidt efter kørte de.

"Undskyld Cal.."

"Det' okay."

"Tilgivet?"

"Mmm.."

"Elsker dig!"

"Jeg elsker også dig."

Jeg kigger ud af forruden, og ser pludselig noget komme imod os.

"MALI!" Råbte Calum panisk, og pludselig ramte bilen noget andet. Bilen endte med at ligge omvendt, og Calum og hans søster sagde intet. Jeg skyndte mig ud, og jeg fik Calum's søster ud først. Hun havde stadig en puls, og hun blødte ikke kraftigt. Jeg skyndte mig hen til Calum, men jeg kunne ikke få ham ud af bilen, før jeg hørte nogle sirerne.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...