Angel. {Færdig}

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 31 jul. 2014
  • Opdateret: 2 okt. 2014
  • Status: Igang
"Hvorfor hjælper du mig overhovedet?" Råbte jeg af fyren. Jeg blev overfaldet af nogle mennesker, og jeg bløder lidt over alt. Der var smerter overalt. "Hold her!" Kommanderet fyren. Fyren tog sin mobil frem. Han havde fået dem der overfaldte mig væk, efter de havde stukket en kniv i min arm. Det gjorde af helvedes ondt, hvorfor kunne fyren ikke bare lade mig ligge og bløde ihjel her. "Ja, parken ved damsvej, ca. Ved nummer 139. Ja. Skynd jer! Hun er blevet stukket med en kniv i armen!" Råber fyren i telefonen. //Der ville ca. Komme 5-6 kapitler om ugen, så håber det er okay. Der ville være et måske stødende ord/sprog brug. Håber at I ville bruge lidt tid på at læse det her. Tak på forhånd! Den ville være mega urealisk nogle steder, og den ville være lidt ligesom fantasy også. xx

20Likes
74Kommentarer
1396Visninger
AA

23. 22

Down by the river by the boats

Where everybody goes to be alone

Where you wont see any rising sun

Down to the river we will run

Agnes Obel - Riverside

"Kat? Han er her. Overenglen." Sagde Ashton imens jeg sad og læste. Jeg lukkede bogen og rejste mig, for at gå hen mod Ash, min kærste. Jeg så med det samme overenglen. Han var cirka 2 meter høj, og virkelig bredskuldret.

"Er du Katrina, også omdøbt til Kathrine?" Brummede overenglen, og jeg nikkede stille. Ja, jeg skiftede navn engang, jeg blev døbt Katrina, men skiftede da jeg gerne ville hedde det samme som min oldemor.

"Fint, du ville nu være det du selv nok kender som en skytsengel."

"Hvem skal jeg så 'beskytte'?" Spurgte jeg, og overenglen gav mig et brev.

"Denne her fyr har mistet en han elskede, og han overvejer kraftigt selvmord. Du må selv læse om ham." Sagde overenglen og hentydede til brevet. Overenglen var pludselig væk, ligesom forsvundet på 2 sekunder.

"Hvor blev han af?!" Spurgte jeg forvirret Ashton.

"Engler har magiske krafter, du skal nok lære det hele. Men hvil dit hoved lidt, okay?" Forklarede Ashton.

"Okay." Sagde jeg og gik ind i vores stue, hvor jeg smed mig på sofaen. Jeg åbnede brevet, for at se hvilken dreng jeg skulle være skytsengel for. Calum Thomas Hood. Jeg tabte brevet og faldt sammen. Jeg havde jo næsten glemt ham, og da jeg så ham igår. Han så helt håbløs ud. Tårerne begyndte at komme frem. Hvordan skulle jeg kunne se ham trist, hver dag? Og det værste af det hele, er at han var trist på grund af mig. Det hele var min skyld. Det hele.

"Kat?!" Råbte Ash, da han hørte at jeg græd. Han tog hurtigt brevet, og læste det.

"Kat, Kat. Slap af, det hele skal nok gå!" Beroligede Ashton, imens han holdte mig tæt indtil ham.

"Jeg skal hjem til dine forældre, og overnatte der, også er der begravelsen imorgen. Jeg bliver altså nød til at smutte nu." Sagde Ashton, og gik væk fra mig.

"Vi ses skat! Hurtigt møs?" Siger jeg, og rejser mig op. Ash plantede sine læber på mine, jeg elskede hans bløde læber. Jeg elskede alt ved ham.

"Jeg skal altså smutte nu. Jeg elsker dig babe!" Sagde Ashton, da han trak sig fra kysset. Lidt efter tog han hans rygsæk, også var han væk. Jeg var alene, overladt til mig selv. Uden Ashton, uden Calum, der var jeg ingenting. Jeg kunne ikke klare at være alene, mine tanker to altid overhånd. Jeg gik ud og så mig selv i spejlet. Jeg lignede mig selv, dog lidt lysere i huden, og mere 'perfekt'.

•••••

Det var nu min begravelse, og jeg valgte at tage derned. Dog som en engel, så der ikke var nogen der så mig. Når man tog ned på jorden uden at gøre sig synlig for mennesker, havde man vinger. I film har engler hele tiden vinger, men det er kun når man skal flyve, eller ned på jorden uden at gøre sig synlig. Der var overraskende mange biler ude foran kirken, mange flere end jeg havde forventet, og der kom stadig mennesker. Elever fra mine to skoler var her, dem fra ungdomshjemmet, min onkler og tanterer, dem alle, og min familie, Calum og Ash. Dem fra vejen var her, næsten hele byen var her. Alle græd, alle. Det overrasket mig en del at folk græd så meget, det havde jeg ikke forventet. Jeg gik ind i kirken uden nogen så mig, de kunne jo heller ikke se mig, but whatever. Jeg så Lucas stå oppe ved min kiste sammen med Cal. Calum holdte Lucas i hånden, imens at de kiggede ned i kisten.

Jeg gik hen til dem, og stod lige ved siden af Lucas. Jeg betragtede ham stå der, han var så smuk. Min fantastiske lillebror. Hans blå øjne, og lysebrune hår, han lignede en million. Jeg elskede Lucas så sindsygt højt. Jeg kyssede blidt Lucas på kinden, men det vidste han selvfølig ikke. Det gjorde helt ondt på mig, at se Lucas stå der og se trist ud. Og det hele var min skyld. Jeg gik hen ved siden af Calum, han havde tårer ned af sine kinder. Han var så fantastisk smuk selvom han var trist, men et smil klæder ham dog stadig bedre. Jeg kunne næsten ikke klare se Calum der, stå helt håbløst og kiggede ned på min døde krop som lå i kisten. Jeg ville ønske at jeg aldrig havde påført ham denne smerte. Han havde det svært nok i forevejen, og jeg havde ikke ligefrem hjulpet ham ved at dø. "Undskyld." Hviskede jeg, og kyssede Calum på kinden. Han kunne selvfølig ikke mærke det.

Jeg gik hen til mine forældre som sad på den første bænk. Deres blik var helt tomt, fyldt med sorg. Jeg kyssede dem begge på kinden. Og beundrede dem sidde der. Ashton sad ved siden af dem, og han sendte mig et skævt smil. Han kan selvfølig godt se mig. Calum og Lucas satte sig

hen ved siden af Ashton, og det hele gik igang. Jeg forlod kirken efter et stykke tid, ved at gå igennem muren. Jeg gik ud og så min egen gravsten. Den var firkantet med runde hjørner. Der sad en hvid due i venstre hjørne, og der var en rose formet ind i stenen. Den var perfekt.

Kathrine Emilie Ford.

Født 21/2-1995, Død 5/10-2015.

Den smukkeste af alle engler.

Be Careful.

Jeg smilte over at der stod Be Careful. Det sagde jeg hver gang min mor eller min far afleverede mig i børnehave, og skole. Jeg savnede min familie, Calum, alle andre der havde været en del af mit liv. Jeg savnede dem alle så forfærdeligt meget.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...